Kirkegårde bidrager til den grønne omstilling
Klima- og miljøvenlige kirkegårde kan nu registreres som 'Grøn Kirkegård'.
Kirkegårde kan nu blive registrerede som "Grøn Kirkegård", hvis de bliver drevet bæredygtigt.
Af Ellen Aagaard Petersen
Det er længe siden, at der rutinemæssigt blev sprøjtet med gift mod grønt i perlegruset på kirkegårdene. I dag er interessen for at deltage i den grønne omstilling stor hos menighedsråd og medarbejdere, som ifølge Grøn Kirke længe har efterspurgt vejledning til at blive endnu grønnere. Derfor lancerer de nu en tjekliste med 50 punkter til bæredygtig kirkegårdsdrift sammen med vejledninger og gratis kursustilbud, som både folkekirkens og de kommunale kirkegårde kan benytte. De, som kan sætte kryds ved mindst 26 af tjeklistens punkter, kan blive registreret som 'Grøn Kirkegård'.
Ud med grus og engangsblomster
De 50 punkter er udarbejdet af fagpersoner med bred erfaring i bæredygtig kirkegårdsdrift og miljø- og klimarådgivning. De omfatter alt fra el-drevne maskiner, egen kompost og genbrug af gravsten til kvasbunker og vandhuller til insekter og fugle.
Grøn kirkegårdsdrift handler nemlig både om klima, biodiversitet, miljø og ressourcebesparelser. Og om 'glæde og respekt for hele Guds skaberværk', der står som den første gode grund til at blive 'Grøn Kirkegård' på Grøn Kirkes hjemmeside.
Led i folkekirkens grønne omstilling
Tjeklisten kan ved mange kirkegårde blive en inspiration til at ændre faste rutiner som at erstatte 'engangsblomsterne' fra opvarmede drivhuse med flerårige blomster og perlegrus med græsgange. Men også kirkegårdens besøgende skal inddrages i den grønne omstilling og opfordres til at sortere affald og pynte gravsteder bæredygtigt.
Projekt Grøn Kirkegård er støttet med 325.000 kr. fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som i 2021 havde 'Klimaet og Kirken' som indsatsområde.
FAKTA OM GRØN KIRKEGÅRD
Grøn Kirke under Danske Kirkers Råd står bag initiativet Grøn Kirkegård.
Projektet er delvist finansieret af Den Folkekirkelige Udviklingsfond.
