Iben Maria Zeuthen: Måske beder vi mere, end vi tror?

Andreas Lindbjerg Nielsen

- Jeg kan desværre ikke særlig mange bønner, siger Iben Maria Zeuthen, journalist og radiovært på DR-programmet ’Hvad ville Jesus have sagt?’ For udover fadervor og sindsrobønnen har hun ikke et fast ritual med at bede.

- Det ville være lettere at gribe til, hvis det lå på rygraden. Så kunne det få en mere meditativ energi. Og så tror jeg, jeg ville bruge det mere. Men sindsrobønnen bruger jeg faktisk af og til, når angsten for klimakatastrofen bliver for stærk, for den giver på en måde mulighed for at placere ansvar og handling de rigtige steder.

Mindre acceptabelt end meditation

Hvor meditation i dag er blevet allemandseje, er det ifølge Iben Marie Zeuthen mindre acceptabelt at bruge bønnen.

- Mange har en forskrækkelse for det at bede. Jeg tror, det skyldes, at bøn bliver forbundet med underkastelse, og det har jeg det også svært med. Men man kunne også kalde det hengivenhed. Det er i virkeligheden en hårfin balance.

Men netop fordi mange forbinder det at bede med at sidde med foldede hænder på sengekanten, har vi måske også brug for en bredere definition af bøn, mener hun.

- Jeg tror, at mange beder uden at vide det. I løbet af en dag kan jeg godt få nogle små glimt af lys og håb for fremtiden. At min søn eller datter bliver glad over et eller andet. Det er jo en slags ordløs bøn om, at det må blive på den måde. Både at jeg er glad for det, jeg har, men også hvor dejligt det kan blive.”

LÆS MERE: Store bededag

Store bededags tabte potentiale

Store bededag var oprindelig tiltænkt eftertænksomhed og bøn. Og ifølge Iben Maria Zeuthen er det er først nu, hvor den er på vej ud, at vi opdager dagens potentiale.

- Det er jo et åndeligt pusterum i vores travle og accelererende samfund. Det kommer da til at mangle.