I pinsen fejrer vi det usynlige, der forbinder os
Pinsen er en fest for Helligånden, som skaber fællesskab blandt mennesker. Der er en frihed i at ofre lidt af sig selv for at forbinde sig med andre, fortæller præst Niels Grønkjær.
Valgmenighedspræst Niels Grønkjær holder afskedsgudstjeneste i Vartov Kirke sidst på sommeren. Den skulle have været afholdt den 14. juni, men er blevet udskudt. Foto: Morten Juhl
Nanna Rønnov Johansen
Efter lang tid, hvor vi har skullet holde afstand, åbner samfundet sig langsomt, og vi begynder vi igen at nærme os hinanden. Det har mange glædet sig til, for det er nu engang bedre at være sammen, end at sidde isoleret derhjemme.
Og det er faktisk også noget af det, pinsens budskab drejer sig om. Her fejrer vi nemlig, at vi har noget at være fælles om. Det fortæller Niels Grønkjær, der er valgmenighedspræst i Vartov Kirke, hvor Grundtvig i gamle dage prædikede og delte sine tanker om åndens betydning og fællesskabet.
- Det, som pinsen skal lære os, er, at der er en frihed i at forbinde sig med andre. Vi er jo ikke frie, fordi vi er os selv og ikke skal noget med nogen. Vi kan måske ønske os det, når vi er udmattede og bare vil sidde i sofaen og se Netflix alene, uden at andre skal kommentere noget. Illusionen kan måske godt føles rar. Men hele den her tid, hvor vi har skullet holde afstand, har jo vist, at det alligevel ikke er en måde at leve på. Derfor opfinder vi nogle måder, hvorpå vi kan fylde den afstand med noget godt. Det er det, jeg tror, der sker nu. Nu er der mulighed for at fylde den med noget godt, fordi vi har savnet det fællesskab, siger Niels Grønkjær.
DR sender radiogudstjeneste på P1 pinsedag, søndag den. 31. maj klokken 10:03.
Gudstjenesten bliver sendt fra Vartov Kirke i København, hvor valgmenighedspræst Niels Grønkjær prædiker.
Han har lagt mærke til, at en af de gode ting, vi har fyldt afstanden ud med, har været fællessang, som man for eksempel kender fra DR’s morgenprogram med Phillip Faber.
- Det har været svært at holde afstand, fordi vi godt kan lide nærhed. Men afstanden kan gøre opmærksom på, at det, vi savner, er at være sammen om noget. Der er meget smukt, at vi nu er blevet så opmærksomme på, hvad sang er for noget, med Phillip Faber og fællessang, for det er noget, der fylder afstanden imellem os. Vi er hver for sig med vores stemme aktivt engagerede i noget, der hverken er dig eller mig, men de toner og ord, vi skal synge, fortæller Niels Grønkjær.
Det, vi gør sammen, forener os
Pinsens budskab siger os noget om, hvad der sker, når mennesker mødes. Når man gør noget sammen, om det så er at synge eller spise et måltid, opstår der ifølge præsten en treenighed, hvor ånden er til stede.
- Hvis to skal mødes, skal der altid være noget tredje, som de mødes om. Når vi er sammen, så gør vi tit noget sammen. Vi er sammen om at udføre et stykke arbejde, eller vi er sammen om at sidde omkring et bord, og så gør vi noget ved det bord. Vi spiser eller taler sammen hen over bordet. To kan egentlig ikke være sammen, de kan bare støde ind i hinanden. Der skal være noget tredje, vi orienterer os ud fra. Det, vi gør, interesserer os for eller lytter til, er det, der forener os. Det kræver, at vi giver afkald på, hvad vi umiddelbart føler og synes. For hvis vi for eksempel bare vrænger af en sang, vi ikke gider synge, bliver det så nogensinde til noget? Man er nødt til at involvere sig og give afkald på sin egne umiddelbare præferencer. Man må ofre sig selv lidt for at komme hen til noget, der hverken er dig eller mig, men er det, der er imellem os, siger Niels Grønkjær.
Niels Grønkjær er valgmenighedspræst i Vartov Kirke i København og forfatter. Han har tidligere forsket og undervist i dogmatik og religionsfilosofi på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet. Han skulle have holdt afskedsgudtjeneste i Vartov Kirke den 14. juni, men den er blevet udskudt til efter sommerferien.