Hvornår er det fastelavn?

Ellen Aagaard Petersen

Nogle år fryser prinsesserne i køen til fastelavnstønden. Andre år sveder Peter Plysbjørne i forårssolen. Det skyldes ikke alene skiftende vejrudsigter, for fastelavn kan falde med en måneds forskel. Dagen følger nemlig et meget gammelt kalendersystem, og det er datoen for påskesøndag, som afgør, hvornår den falder.

Fastelavnssøndag ligger altid præcis syv uger før påskesøndag. Herfra bliver det indviklet. Påskesøndag falder nemlig første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn er det døgn i det tidlige forår, hvor nat og dag er lige lange. Påskesøndag falder altså afhængig af både månens faser og ugedagene i vores kalendersystem, som siden år 1700 har fulgt solåret.

Påskesøndag kan derfor falde tidligst den 22. marts og senest den 25. april. Det er forklaringen på, at vi nogle år slår katten af tønden ved midvinter først i februar og andre år, når foråret er brudt frem i begyndelsen af marts.

Festen før fasten

Fastelavn har altid været en lille festdag, hvor man morede sig og spiste godt. Den er nemlig festen før fasten, som forbereder påsken, den største kristne højtid. Før reformationen hed mandagen efter hvide mandag. Det var sidste dag, man måtte spise bagværk af det fine hvide hvedemel, som eksempelvis fastelavnsboller er bagt af. Tirsdag kaldte man flæsketirsdag, for efter den måtte man ikke spise kød. Derpå fulgte askeonsdag, som var den egentlige indledning til fasten. Der kunne man i kirken få tegnet et kors af aske på panden med ordene: Husk at du skal dø! Og så begyndte fastetiden.

LÆS MERE: Om fastelavn

Med reformationen forsvandt de skikke ud af kirken i Danmark. En af reformationens mærkesager var, at mennesket ikke kan anstrenge sig til at blive retfærdig i Guds øjne ved at leve disciplineret og fromt. Og at det i øvrigt er en sag mellem den enkelte og Gud, som kirken ikke skal regulere med leveregler.

Siden er fasten vendt tilbage som et godt bud på bedre sundhed for både krop og sind. Måske havde de gamle alligevel fat i noget, når de lod festtider veksle med fastetider. Men nu er det den enkelte, der vælger at faste fra kød, slik eller Facebook for sin egen skyld og ikke kirken, der pålægger mennesket det for Guds skyld.

SE VIDEO: Hvad er fastelavn?

Fastelavn har overlevet de skiftende tider som en lille fest i den sene vintertid og den kan på søndag fejres i kirken, mange steder med udklædte børn, tøndeslagning og fastelavnsboller.