Hvordan kommer vi tættere på ukrainerne?
Danskerne har stået i kø for at hjælpe ukrainere efter krigens udbrud. Men hvordan hjælper man kriseramte mennesker, hvis man ikke nødvendigvis forstår deres behov? Det spørgsmål rejser folkekirken og Folkekirkens Nødhjælp på årets Folkemøde.
Hvad bør vi vide for bedre at forstå de krigsramte ukrainere i hjemlandet og her i Danmark? Det bliver diskuteret i en debat på Folkemødet arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp og folkekirken. Foto: Sille Arendt
Mere end 100 dage efter krigen brød ud i Ukraine, er tilstrømningen af ukrainske flygtninge til Danmark fladet ud. Ikke desto mindre har omkring 27.925 søgt om opholdstilladelse, siden særloven trådte i kraft 16. marts 2022.
Omkring 20.000 har fået opholdstilladelse, og ud af dem er 40 procent børn. Stort set resten er kvinder, da mænd i alderen 18 til 60 år nægtes udrejse.
Der er tale om splittede familier, som skal have ro til at slikke deres sår, mener Anna Libak, Ukraine- og Ruslandskender og udlandsredaktør på Weekendavisen.
”Det er jo mennesker, der ikke har fået hele familien med. Prøvelserne er ikke afsluttet, hvis din ægtefælle, din far, din bror er blevet tilbage; for hele din mentale båndbredde er optaget af det,” siger hun.
Vi skal forstå ukrainerne bedre
Anna Libak vil bringe debatten op, om hvad vi bør vide for bedre at forstå de krigsramte ukrainere i hjemlandet og her i Danmark. Det sker på Folkemødet i en debat arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp og folkekirken.
”Det er vigtigt at skaffe adspredelse. Det kan være sociale ting, som dans, idræt og fodbold. Der skal også være ukrainske gudstjenester. Vi skal simpelthen have flere ukrainske præster i sving,” siger Anna Libak og tilføjer, at mange danskere har spurgt, om man skal tegne et entydigt fjendebillede af krigen: russerne som de onde og ukrainerne som de gode?
”Ukrainerne har ikke gavn af at nuancere billedet af russerne. Der er ikke brug for på den måde at tale det igennem. Hvis der kommer negative, forståelige følelser op, så skal man acceptere det. Vi burde kunne sætte os inde i deres situation, hvor de dagligt hører om skoler, hospitaler og almindelige boliger, der bliver bombet,” siger hun.
En rørende men ukoordineret hjælp
Folkekirkens Nødhjælp er en af de danske NGO'er, der er involveret i humanitære indsatser i Ukraine. Her opfordrer generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen til, at man går gennem en organisation, hvis man øsnker at hjælpe. På den måde kan bedst muligt hjælpe på den måde, der er behov for.
”Det er ukrainernes behov, vi arbejder ud fra. I starten af krigen kørte mange danskere selv til Ukraine med mad og indsamlet tøj. Og det var jo enormt rørende at opleve danskernes ønske om at gøre noget for ukrainerne. Men en stor del af hjælpen var ukoordineret – og ikke nødvendigvis det, som ukrainerne havde brug for”, siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen og tilføjer:
”Sagen var, at stort set alt kunne købes på de lokale markeder i Ukraine, så behovet var kontanter - ikke ting, der skulle fragtes afsted på lastbiler fra Danmark, og som jo risikerede at oversvømme de lokale markeder og dermed ramme de lokale erhvervsdrivende.”
Fokus på at beskytte de civile
Danmark har bidraget med 668 mio. kr. i humanitær, civil og makrofinansiel støtte til Ukraine og de omkringliggende lande og var med helt fra begyndelsen af krigen.
Ifølge udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har der været stort fokus på at beskytte de civile.
”Størstedelen af de mange fordrevne i Ukraine er kvinder og børn. Det har derfor været særligt vigtigt at have beskyttelsesarbejdet for øje i lyset af, hvor udsatte de civile er i krigen. Derfor har vi særligt prioriteret indsatser rettet mod rydning af miner i civile områder, psykosocial støtte og støtte til ofre for kønsbaseret vold," siger udviklingsministeren, der i april besøgte Lviv, som ligger tæt på den polske grænse.
”Det var et spændende besøg i Lviv, og det gjorde et stort indtryk på mig at møde guvernøren og hans medarbejdere. Det mod og den udholdenhed, som både den ukrainske regering og befolkning udviser, er imponerende. Samtidig er situationen hjerteskærende. Det vestlige Ukraine huser hovedparten af de internt fordrevne, hvilket selvfølgelig lægger et stort pres på de lokale myndigheder og humanitære partnere for at hjælpe bedst muligt.”
Bornholm er tættere på Ukraine
Provst i Bornholms provsti Johannes Gregers Jensens erfaringer med ukrainske flygtninge er en anelse anderledes end i resten af landet. Der findes nemlig i øjeblikket intet asylcenter på Bornholm, så de ukrainske flygtninge, der er på øen, er alle privat indkvarteret.
”Vi havde i forvejen en del ukrainere, der arbejdede her, og de og en del bornholmere tog til Ukraine og hentede deres familiemedlemmer. Vi er på grund af geografien mere knyttet til Østeuropa end resten i landet.”
Johannes Gregers Jensens har for nylig været med til at arrangere en gudstjeneste på ukrainsk i Nikolaj Kirke i Rønne. Den blev sendt på TV 2 Bornholm og transmitteret på alle regioner i hele landet.
”Vi fik en ukrainsk præst i København til at indtale en tale på ukrainsk. Den var tekstet på dansk og blev så vist i kirken i Rønne.”
Stort behov for hjælp til genopbygning
I den seneste tid er der en del ukrainere, der ønsker at vende tilbage.
”De vil have deres liv i Ukraine tilbage. De er også stolte over den styrke, deres mænd har udvist. Nogle har følt sig som forrædere, da de flygtede. Derfor tager de tilbage fordi de hellere vil hjælpe der,” siger Anna Libak.
Om fremtiden for Ukraine-krigen siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen
”Konflikten trækker ud, og der vil derfor fortsat være store humanitære behov. Vi er i fuld gang med planlægning af genopbygningsarbejdet og er i dialog med Ukraine og andre partnere. Dertil har Danmark påtaget sig et særligt ansvar for genopbygningen af byen Mykolaiv i det sydlige Ukraine. Der bliver her tale om enorme behov for investeringer i genopbygning, hvilket kræver, at der trækkes på den fulde værktøjskasse af aktører, private som internationale.”