Det handler om at føle sig valgt: Her er de vigtigste budskaber til årets konfirmander
'Kære konfirmand...' lyder det for tiden, når der bliver bliver slået på glasset til konfirmationsfester rundt om i landet. Og hvad er så det vigtigste budskab at give unge mennesker med videre i livet? Vi har bedt tre ungdomspræster skrive en tale til årets konfirmander.
Kære konfirmand
Tillykke med dit valg om at blive konfirmeret. Der er meget, som man ikke selv vælger, såsom familie og delvis ens identitet, som man nærmest opdager hen ad vejen. Men konfirmationen, det er noget, man aktivt vælger. Du har valgt at sige ja, og det synes jeg er ret modigt. For du kunne lige så godt have sagt nej, og sådan er det med rigtig mange ting. Livet er fuldt af valg, specielt når man er ung. Vigtige valg, som man skal træffe og leve med. Hvad vil du bruge din tid på? Hvem skal du lytte til? Og hvad nu, hvis du siger ja til noget, du ikke har lyst til, og har sagt nej til alt andet?
På den anden side har vi i vores kultur måske også en tendens til at overdrive betydningen af vores valg. Du kan føle skam eller uro over alt det, du ikke når. Alt det du går glip af, ved at vælge.
Jeg vil fortælle dig, hvad det fantastiske med konfirmationen er: Konfirmation er et valg, der i virkeligheden går to veje. Du har valgt at bruge en masse tid og energi på det at følge konfirmationsundervisningen. Du vælger at sige ja til Gud, men samtidig siger Gud ja til dig. Det gør han faktisk hver dag, og det er vigtigt at huske det, når man føler sig overvældet af valgmuligheder. Når man står på overgangen mellem barndom og voksenalderen.
Noget af det vigtigste og mest bekræftende her i livet er ikke at vælge, men at føle sig valgt, måske endda udvalgt. Gud vælger dig. Han vælger dig ikke som den, du drømmer om at være, men som den, du er, og det er ægte kærlighed.
Benjamin Thomas König, sogne,- ungdoms,- og studenterpræst i Kolding Provsti
Kære konfirmand.
Konfirmationen er noget nyt, som du aldrig har prøvet før. Og jeg ved, at du er god til at kaste dig ud i det ukendte. Det er man nødt til i din alder, for der er meget, der endnu er uprøvet. Men jeg ved også, at du ind i mellem holder igen af frygt for at fejle. Frygt for det ukendte. Måske det ind i mellem er en følelse af angst?
Forleden gik jeg forbi en 8. klasse, der stod og ventede på bussen. En af eleverne tog tilløb og hoppede op på ryglænet af en bænk, og balancerede på det øverste stykke. Min første tanke var, at han snart ville glide og falde ned og slå sig noget så slemt. Klasselæreren tænkte måske det samme og skyndte sig over til eleven. ”Skal du have hjælp?” spurgte læreren. ”Ja tak” svarede eleven, og de to tog fat i hinandens hænder, og eleven balancerede hen over rygstykket, hoppede ned til sine venner, og de gav hinanden et stort fælles kram og flere elever gav high five til læreren. Der var en ekstatisk stemning. Som om eleven havde overkommet noget stort. Og det havde han måske også.
På mange måder synes jeg, at denne situation er et fint billede på hvad det vil sige at være konfirmand i dag. Du er i gang med at finde din vej og lære dine evner og begrænsninger at kende. Og muligheden for at falde og slå sig er der hele tiden. Et uforudset skub kan få dig ud af kurs, og hvis der ikke kommer en hjælpende hånd, kan det være svært at holde balancen.
Eleven jeg så, havde overkommet angsten for det ukendte. Frygten for at falde og fejle foran hele sin klasse. Og med en hjælpende hånd fra sin lærer kom han igennem angsten. Jeg håber, at du finder modet til at fejle – og tilliden til at der er en hånd, der griber dig, når det er allersværest.
Stort tillykke med konfirmationen!
Mia Schmidt-Mikkelsen, ungdomspræst i UngK, Aarhus.
Kære konfirmand.
Hjerteligt tillykke. Tillykke med din konfirmation.
Tillykke med alle gaverne, med de mennesker, som er mødt op for at fejre dig, og med at du har kunnet holde din præst ud i næsten et år.
Og tillykke med, at du i dag har bekræftet din kristne tro. Det lyder måske ikke af så meget, for tro kan - ligesom kærester - godt være noget, der kommer og går, men det er faktisk en ret stor ting. For i dag træffer du din første selvstændige beslutning.
Man vælger ikke selv sine forældre, man vælger ikke selv at gå i skole, og de fleste vælger hverken kost eller sin bopæl, før de er væsentligt ældre. Men at blive konfirmeret, det vælger man selv.
Og det er vel - om noget - at træde ind i de voksnes rækker: At træffe sin egen beslutning.
Du har gennemgået et skræddersyet forløb i kristendomskundskab, så du kan tage et informeret valg. En afgørelse, der kun er din. Og det er noget værd.
For som de fleste voksne ved, er det her i denne brudflade mellem barn og voksen, at alle de svære valg begynder at melde sig - de valg, der senere afgør, hvilket menneske man er. Det er i konfirmationstiden, de selvstændige beslutningers tid, at voksenlivets ansvar begynder at stikke sit ansigt frem.
Så kære konfirmand. Tillykke med dagen. Den er det første skridt på din rejse ind i de voksnes rækker. Og selvom det er en hård og svær rejse (trust me, den kan virkelig være f***ed), så lover jeg ved Gud, at den også er meget mere vidunderlig, end du nogensinde gør dig begreb om.
Jakob Monberg Hansen, sogne- og ungomspræst i Aabenraa Sogn