Håb og handling: Hvordan møder vi bedst udfordringerne i 2023?

KRIG OG USIKKERHED

Hvilke udfordringer står vi ifølge dig overfor i 2023?

Der er ingen tvivl om, at krigene vil komme til at præge os i 2023. En ting er den politiske dagsorden, der kommer til at handle om militær oprustning, og hvordan der skal reageres politisk og militært mod et stadigt mere truende Rusland. 

En anden ting er, at det for mange af os har givet en brat opvågning, da gasledningerne i Østersøen sprænges i luften i september 2022. Nu er krigen virkeligt kommet tæt på os selv. 

2023 bliver således et år, hvor vi ikke længere lever i fred. Mon ikke mange af os har opdaget, at vi ikke længere bare kan synge pacifistsange som ”Imagine” og ”Kringsat af fjender”? Tiden er kommet, hvor vi må kæmpe for alt, hvad vi har kært.

Hvordan møder vi bedst disse udfordringer som mennesker og samfund?

Med krigen tæt på os bliver det afgørende, at vi bliver mindet om, hvem vi er. I en kristen kultur som den danske kan krig aldrig blive retfærdig. Krig kan kun blive en forsvarshandling. Sender vi våben til Ukraine, er det med det for øje. Og så må vi ellers bede om Guds tilgivelse for det, vi gør. 

Samtidigt dehumaniserer krigen mennesker. Fjenderne betragtes som orker. Nogle, som skal dræbes. Spiller kristendommen stadig en rolle i det her land, må den minde os om, at krige ikke udkæmpes af orker, men af mennesker med navne og historier. 

For tiden er der en fin podcast på DR, der hedder Moskva-kontoret, hvor man ringer til tilfældige russere. Sådan opdager man, at russerne er ganske almindelige mennesker, som også er fortvivlede. Måske er det først, hvor man opdager menneskeligheden midt i krigen, at man finder håbet.

INFLATION OG FATTIGDOM

Hvilke udfordringer står vi ifølge dig over for i 2023?

Inflationen øger afstanden mellem dem, der nu må nøjes med færre udlandsrejser, og dem, der i forvejen har svært ved at betale husleje, medicin, mad mm.

Hvordan møder vi bedst disse udfordringer som mennesker og samfund?

Når vores næste er i nød, berøres vi. Privatpersoner, firmaer og fonde giver ekstra bidrag i kriser og til jul. Tøj, mad, nærvær og støtte kan Kirkens Korshær derfor godt tilbyde, når trængende opsøger os. Til jul også lidt ekstra.

Men folk, der vakler på kanten, har brug for et langt træk for at få fast grund under fødderne.

Den gode nyhed er, at det er muligt. Dels kan politikere gøre det muligt, hvis de vil. Og dels kan enhver af os gøre en forskel. Her er et bud:

Drop én streamet film og 6/7 af dine Facebook-tjek om ugen og meld dig som frivillig. Et væld af meningsfulde opgaver venter: Bliv bisidder for en udsat i møder med Jobcenter og læge. Hjælp med it-problemer. Bliv gå-ven. Deltag i en familieklub under KFUMs Sociale Arbejde. Tilbyd lektiehjælp. Start et spisefællesskab i dit sogn. Meld dig i en varmestue. Eller noget andet godt. Vælg ud fra det, der giver mening dér, hvor du bor.

Og frem for alt: Mød ethvert medmenneske i øjenhøjde, også dem, der ligger ned. Den værste kulde er ikke det tynde lag is på den hjemløses sovepose. Den værste kulde er kolde øjne, der ser lige igennem manden på bænken, - og den arbejdsløse, den sygemeldte, den fremmede, den ensomme.

Kig i stedet varmt og nysgerrigt på enhver, du møder. Og smil. Vis, at du godt ved, at over for Gud er vi alle lige værdifulde.

Udlev, at du godt ved, at ingen er sin egen lykkes smed. Vi smeder altid med på hinandens lykke.

KLIMAFORANDRINGER

Hvilke udfordringer står vi ifølge dig overfor i 2023?

Vi skal til at forstå, at der ikke er tale om ”kriser” forstået som noget, vi kommer igennem, men ”grundvilkår” forstået som noget, der udgør en del af vores eksistens - hvad enten vi vil det eller ej. 

Det her går ikke over. Det bliver ikke ”løst”. Teknologien ”redder” os ikke. Det bliver noget, som vi og vores børn og deres børn og fremtidige generationer i århundreder fremover må forholde sig til som en uomgængelig del af deres virkelighed. 

Vi står midt i irreversible klimaforandringer og den sjette masseuddøen. Spørgsmålet vil derfor også kunne stilles i 2122 og give lige så meget mening som i dag.

Hvordan møder vi bedst disse udfordringer som mennesker og samfund?

Som mennesker skal vi opgive den naive forestilling om, at de voksne har styr på det. Den vækstorienterede globaliserede kapitalisme har ført os ud i dette og kan ikke føre os ud af det igen. Det politiske system har spillet fallit, tydeligt illustreret på COP27 i november. Et klimatopmøde sponseret af Coca Cola og 650 lobbyister fra den fossile industri på gæstelisten. 

Som individer og fællesskaber må vi forstå, at al forandring kommer nedefra. Det er op til os, dråberne i havet, at finde sammen og danne bølger store nok til at vende skuden. 

Det kræver, at vi ser situationens alvor i øjnene, går sammen og danner bæredygtige og levedygtige utopier om fremtiden – og begynder at bevæge os imod dem med de skridt, som vi nu kan tage. Kun sådan kan vi løfte vores ansvar og samtidig finde mening og glimt af glæde i tilværelsen.

UNGES MISTRIVSEL

Hvilke udfordringer står vi ifølge dig overfor i 2023?

Jeg tror, at en af de største udfordringer, vi står overfor, dvs. et af de store problemer, er, at vi lyver om virkeligheden. Overfor de unge har samfundets toneangivende stemmer prædiket vinderideologi igennem mange år. Man har uafladeligt, på alle kanaler, påstået: ”Du kan alt, hvis du vil, og du er selv ansvarlig” (skyldig), hvilket er usandt. 

Jeg tror, at vi, og ikke mindst de unge, kan få et mindre doublebind-agtigt forhold til virkeligheden, hvis vi siger tingene, som de er, og kaster de tvangsoptimistiske, jernhårde paroler på møddingen.

Hvordan møder vi bedst disse udfordringer som mennesker og samfund?

En ny vision for 2023 kunne lyde: ”Du og vi kan meget, når vi indgår i forpligtende fællesskaber, hvor man bakker hinanden op”. Det strukturelle blik skal have en renæssance, de unge længes inderligt efter solidaritet og fællesskab; sagt i et kristent sprog: uden blik for næsten og mit medmenneske, uden blik for vores indbyrdes afhængighed, er vi fortabte. Det nyttefikserede og tidstyranniske blik, som vores kultur har frembragt, skaber angst og gør os ensomme. En følelse af altid er være under overvågning eller til eksamen. 

Rane Willerslev antydede for nyligt, at solsorten også synger, fordi den er er glad og kan lide det. Det er på høje tid at skifte spor og lytte efter solsortens sang. At fejle i fællesskab, det gjorde Einstein og Bohr tusinder af gange, alt imens de legede nye indsigter frem i fælles samtaler med kolleger og venner, der ikke dikterede dem at løbe i et stakåndet hamsterhjul.

Humor, leg og langsommelighed skal vi ikke skamme os over. Alting kan være anderledes: det må vi tro.