Fri eller fælles gudstjenesteform?

Ellen Aagaard Petersen

'Hvem bestemmer?' hedder pixiudgaven af den dugfriske rapport 'Folkekirkens liturgi - mellem frihed og fasthed'. Og det er populært sagt, hvad det drejer sig om, når en gudstjenesteordning skal 'autoriseres ved kongelig resolution'. Hvor meget og hvad i gudstjensten skal være ens fra kirke til kirke? Hvor fri skal den lokal kirke være til at forme sit eget gudstjenesteliv?

Spørgsmålet om forholdet mellem 'autorisation og frihed' i gudstjenesteordningen er et af dem, der skal afklares først, hvis folkekirken skal have en gudstjenestereform. 

Om det kommer til at ske i nær fremtid, er langt fra sikkert. Men det sker fra tid til anden, som rapportens historiske artikel viser. Professor Hans Jørgen Lundager Jensen er forfatter til en af rapportens øvrige baggrundsartikler, og siger blandt andet:

- Hvis intet ændres, vil gudstjensten blive mere og mere fremmed for folkekirkens omverden, det vil sige mennesker som gerne skulle blive og forblive medlemmer. Hvis intet autoriseres, riskerer gudstjensten at blive til noget, der ikke kan identificeres som folkekirkeligt.  

LÆS OGSÅ: Skal gudstjenesten fornyes?

Pixiudgave og samtaleoplæg

Den 105 sider lange rapport er sammenfattet i den overskuelige og letlæste pixiudgave, 'Hvem bestemmer?'. Desuden udgiver fagudvalget et materiale, som lægger op til samtale om gudstjensten i sognet. 

De tre udgivelser ridser tre forskellige modeller op: Den konservative, som fastholder folkekirkens nuværende gudstjenesteordning. Den frie, som lægger op til at autorisere gudstjenstens grundstruktur, og lade formuleringer og form være frie valg for menigheden. Den tredje model kaldes Mellemvejen og lægger op til, at strukturen og ordlyden i udvalgte dele af gudstjensten autoriseres.

LÆS OGSÅ: Biskopper vil svare på kritik af fagudvalg

Folkelig og kirkelig debat efter 2019

Biskopperne satte i marts 2017 tre fagudvalg igang med at undersøge gudstjenestelivet. Det er faggruppen 'Autorisation og frihed', som nu har færdiggjort sit arbejde og med rapporten, 'Folkekirkens liturgi - mellem frihed og fasthed', lægger et fagligt fundament for en folkelig og kirkelig debat om fremtidens gudstjenesteliv. En debat, som biskopperne i deres proces for liturgiarbejdet har planlagt skal komme i forlængelse af de tre fagudvalgs arbejde.

De to øvrige fagudvalg om gudstjensten, dåb og nadver afslutter deres arbejde i 2019. Efter en grundig drøftelse skal det besluttes, om det er tid til en gudstjenestereform, eller om gudstjensten skal blive ved at være, som den er. En tid endnu.