Fra krig til kælderrum

Christina Pedersen, Folkekirkens Nødhjælp

En af verdens største katastrofer er lige nu krigen i Syrien. Mere end 10 mio syrere er flygtet, siden konflikten brød ud for fem år siden. Nogle flygter til Europa, men langt størstedelen bliver i nærområderne eller er internt fordrevne i Syrien.

Jordan er et af de nærområder, hvor der bor flest syriske flygtninge. Ifølge FN er der registeret godt 700.000 syrere i landet, men det vurderes, at mere end 1,2 mio syriske flygtninge befinder sig i Jordan.  Myndighederne har nu lukket grænsen mellem Syrien og Jordan. Det betyder, at de fleste, der stadig befinder sig i det krigshærgede land, er tvunget til at betale menneskesmuglere eller finde andre grænseovergange for at komme ud af Syrien og i sikkerhed.

En af dem, der kom ind i Jordan, inden myndighederne lukkede grænsen, er 36-årige Enaam. Sammen med sin 12-årige søn flygtede hun i 2012 fra Aleppo i det nordlige Syrien.

”Min mand blev dræbt af stykker fra en granat, og jeg var så bange for, at jeg også skulle miste min søn, så vi tog, hvad vi havde i kontanter og flygtede til Jordan, ” fortæller hun.

Lever blandt mug og rotter

Enaam og hendes søn bor i dag i en lille kælderlejlighed i den jordanske by Irbid. I Jordan bor kun 20 procent af de syriske flygtninge i lejre. Resten bor ofte under usle kår i kældre, forladte bygninger og skurvogne. Selv om de er i sikkerhed fra krigens rædsler, er hver dag stadig en kamp om overlevelse. Det er Enaams kælder et tydeligt bevis på. Her er koldt og klamt. Skimmelsvampen hænger i store løse flager fra væggene, og næsten dagligt må de jage rotter væk fra det lille køkken.   

I perioder har Enaam tjent lidt penge som rengøringshjælper, men i øjeblikket er der ikke noget arbejde at få. De lever derfor af almisser fra naboer samt madkuponer fra World Food Programme. En registeret flygtning i Jordan får hver måned madkuponer for cirka 200 danske kroner.

Udsættes for chikane og trusler

Men det er ikke kun mangel på mad og penge, der skaber utryghed. Som enlig kvinde er Enaam et let offer for fysiske og seksuelle overgreb, og hun fortæller også, hvordan både hende og sønnen er blevet antastet på gaden flere gange. Hun har også været udsat for, at mænd banker på deres dør og kommer med ubehagelige kommentarer. Mændene tilbyder penge eller transport i bytte for seksuelle ydelser. Et par enkelte gange har der været brug for at tilkalde politiet.

”Jeg er heldig, at der aldrig er sket mig noget, og at jeg har gode naboer, som hjælper mig, ” siger hun og fastslår, at trods omstændighederne er hun dybt taknemmelig for, at de kom væk fra Syrien i tide.

Også i flygtningelejrenes relative sikkerhed er kvinder og piger sårbare. I en flygtningelejr er man fange i sit eget liv. Alt sættes på pause, og det eneste, man kan gøre, er at vente. Håbløshed og frustration, mangel på mad, uddannelse og muligheder fører ofte til konflikter og overgreb i lejrene, og mange synker hen i apati og mister troen på, at det nytter at gøre en indsats.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder i nærområderne. I Jordan ydes der psykosocial hjælp til børn i Zaatari-lejren. Derudover gives der kontant nødhjælp til særligt udsatte. Heriblandt kvinder som Enaam.

På søndag går mere end 20.000 frivillige danskere på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Pengene går til at styrke verdens fattigste kvinder.

Der er stadig ledige ruter over alt i landet. Ønsker du at hjælpe, så meld dig som indsamler på blivindsamler.dk.