Fortsat flest traditionelle begravelser

Nanna Rønnov Johansen

I medierne kan man sommetider læse, at danskerne efterspørger mere og mere personlige begravelser og gravsteder. Men nu viser en befolkningsundersøgelse, at størstedelen faktisk vælger en ret traditionel vej.

- Det overrasker mig, når vi har spurgt så mange, at det er så svært at finde de tydelige spor af den individualisering og personliggørelse af forskellige praksisser omkring død, som vi før har hørt om, siger Ulla Schmidt, der professor MSO i praktisk teologi ved Aarhus Universitet.

Hun står bag befolkningsundersøgelsen, hvor over 2000 danskere blandt andet har svaret på, hvad der var af personligt præg udover det sædvanlige ved den begravelse, de sidst deltog i. Det kan for eksempel være fotografier af afdøde eller personlige genstande. Folk er ikke blevet spurgt om ting, der i forvejen er individuelt ved kirkelig begravelse, som eksempelvis salmevalg.

Tradition har ikke automatisk autoritet

Undersøgelsen er del af et større forskningsprojekt, som sætter fokus på danskernes valg og ønsker i forbindelse med døden. Og her viser studierne også, at næsten hver femte helst vil overlade beslutninger om begravelse og gravsted til deres efterladte.

- Det kan man godt sige er et udtryk for, at traditionen er mindre vigtig i kraft af at være tradition. Den har ikke nogen automatisk autoritet. Det er så bare ikke det samme som, at folk begynder at vælge en individualiseret praksis, siger hun.

LÆS OGSÅ: Kirkegårdskulturen forandrer sig

Konference om danskerne og døden

Forskningsprojektet hedder ’Død, minde og religion’ og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Forskerne har set på, hvilken rolle religion, religiøsitet og kirke spiller, når det kommer til alt, der har med begravelse og gravsted at gøre.

Mandag den 24. februar bliver resultaterne af forskningen fremlagt ved konferencen ’Danskernes død i forandring – følger Folkekirken med?’, som bliver arrangeret af folkekirkens biskopper.