Folkemødet i glimt
Håb i klimakrisen, krop, konflikt, kontrol var nogle af de emner, der kom under behandling i folkekirkens telt på Folkemødet - tilsat rigelige mængder kirkekaffe og fællessang.

Der var trængsel i folkekirkens telt, som lå på den centrale Cirkusplads med Folkemødets hovedscene.

Biskop Peter Skov-Jakobsen talte ved åbningsreceptionen.

Folkemødets gennemgående tema var FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. I folkekirkens telt blev målet om klimaindsats og betydningen af at tale med håb om klimakrisen sat til debat. Fra venstre journalist og moderator Gertrud Højlund, sognepræst Mikkel Wold, højskolelærer Camilla Bøgelund, borgmester Hans Østergaard, journalist Cathrine Gyldensted, og generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Quist-Sørensen. Debatten var arrangeret i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.

'Den nøgne sandhed' var titlen på debatten om kropsforskrækkelse, skam og glæde ved den naturlige krop. Fra venstre højskolelærer Christian Hjortkjær, kropsaktivist Ida Rud, formand for Danmarks Naturistforening Torben Larsen, sognepræst Lisa Tikkanen Pagh, journalist og moderator Iben Maria Zeuthen.

Verdensmål 5 - Ligestilling mellem kønnene - blev behandlet i samtalen 'Imam. Præst. Kvinde.' med journalist gertrud Højlund som moderator, imam Sherin Khankan og sognepræst Eva Holmegaard Larsen.

Der var rift om pladserne i teltet, men for de friske var der siddeplads på gulvet i første række.

'Udkant på forkant' hed debatten om Verdensmål 11 og 17 - Bæredygtige byer og lokalsamfund og Partnerskab for handling. Fra venstre journalist og moderator Gertrud Højlund, borgmester Jacob Bjerregaard, forfatter Birgitte Boesen og biskop Marianne Gaarden.

Sognepræst Mia Rahr Jacobsen og journalist Iben Maria Zeuthen talte om konflikt i podcast-live udgaven af Næstekaffe - samtaler uden filter. Og ja - konflikten mellem TeamGitha og TeamIbenMaria blev vendt.

Forfatter og komiker Sanne Søndergaard talte med sognepræst Kristian Tvilling om kontrol. De er begge tidligere kontrolfreaks, som som øver sig i nærvær, improvisation og kontrolleret kontroltab. Samtalen kom i øvrigt helt ud af kontrol med skybrud, lyn, strømsvigt og en skraldebil, som nær havde kørt det propfyldte telt ned. Sanne og Kristian tog det med ro og humor.

Organist og lydmand Morten Poulsen ved tangenterne.

Fællessang er altid et tilløbsstykke på Folkemødet.

'Vi bliver som en krop, når vi synger sammen', sagde forfatter og salmedigter Dy Plambeck. Hun og korleder Henriette Engelhart ledte fællessangen søndag.

Der er masser af unge på Folkemødet også i folkekirkens telt.