Fortsæt til hovedindholdet
5. maj 2021

Folkekirken sætter mål for grøn omstilling

En styrket indsats for krigsveteraner og adgang til ny præsteuddannelse blev også behandlet på sidste uges bispemøde.

DR-programmet 'Giv os naturen tilbage' optog under biskoppernes besøg til Tuse Næs, hvor kirkejorden omlægges til skovkirkegård og økologisk, rekreativt område. Foto: Mikkel Vale.

Ellen Aagaard Petersen

På det fire dage lange bispemøde i Roskilde sidste uge var klima og bæredygtighed på dagsordenen i mere end en forstand. Biskopperne besluttede at igangsætte et fire-årigt projekt, der skal kortlægge potentialer for den grønne omstilling i folkekirken, vejlede og motivere til et engagement i folkekirkens arbejde med klima og bæredygtighed. Som noget nyt er der "formuleret nogle fælles mål, der kan stå som pejlemærker for alle i folkekirken", hedder det i referatet fra bispemødet.

Biskoppernes mødedage i Roskilde stift blev indledt med et besøg til kirkerne på Tuse Næs, hvor menighedsrådsformand Marianne Pedersen og sognepræst Mikkel Vale tog imod på kirkegårdsjorden, der skal omlægges til skovkirkegård og rekreativt område og anlægges, så det også øger biodiversitet og CO2-reduktion. Foruden skovkirkegård rummer planen stier, skovrejsning, eng og overdrev, æblelund og kirsebærtræer.

LÆS MERE: Grøn Kirke

Styrket indsats for krigsveteraner

På mødet i Roskilde Bispegård var også et projektforslag fra hærprovst Thomas Hansen Beck på dagsordenen: 'Folkekirke og Forsvar', der skal styrke folkekirkens indsats i forhold til tidligere udsendte i forsvaret. Omkring 95 feltpræster er tilknyttet Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, og der følger altid en præst med, når Forsvaret sender en militær enhed ud i verden. Men værnspræsterne arbejder også med udsendte og deres pårørende før og efter en udsendelse. Og det er særligt indsatsen i forhold til tidligere udsendte, krigsveteranerne, som projektet foreslår styrket. Biskopperne lagde på mødet en plan for det videre arbejde, der blandt andet skal finde finansieringen, og tager det op igen på næste bispemøde.

LÆS MERE: Om feltpræsternes arbejde

Ny uddannelse til præst

Den nye ordning, som giver akademikere mulighed for at uddanne sig til præst på individuelt tilrettelagte forløb, blev også drøftet på bispemødet. Ordningen, som er skabt for at afbøde præstemangel, har ifølge Kirkeministeriet mødt 'Meget stor interesse' med godt 250 ansøgere første år. Ifølge Kirke.dk er det langt flere, end de teologiske uddannelser ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet har kapacitet til at optage på den 'tompladsordning', uddannelsen er baseret på. Folkekirkens følgegruppe vil nu skrive en indstilling til Kirkeministeren og 'Der arbejdes ihærdigt på at få udarbejdet forslag til individuelle studieforløb i samarbejde med universiteterne', hedder det i referatet fra bispemødet.

Årets offentlige leder

Folkekirken er en del af Rigsfællesskabet, og derfor deltager biskopperne over folkekirken i Grønland og Færøerne også på bispemøderne. 

Grønlands nye biskop, Paneeraq Siegstad Munk, er tiltrådt embedet men må endnu se frem til sin bispevielse, når corona-restriktioner tillader det. Men i Grønland er folkekirken som resten af samfundet kommet lempeligt gennem pandemien med kortvarige nedlukninger og et forsamlingsloft, som aldrig er kommet under 100 personer.

Færøernes biskop Jógvan Friðriksson blev kåret som Færøernes offentlige leder i 2020. Det handler ifølge referatet  'ikke om at gå i takt, men om, at kirken skal være det rum, hvor alle meninger og holdninger kan eksistere i fælles forståelse og gensidig respekt.' Der er i 2020 ansat en kvindelig præst i Færøerne og biskoppen forventer, at der i løbet af 10 år vil være lige så mange kvinder som mænd i præsteembederne i Færøernes folkekirkesogne.

LÆS: Referat af bispemødet 26. - 29. april her.