Folkekirken på Folkemødet: Begravelser i en selfie-tid

Jesper Svendsen

De traditionelle begravelsesformer viger til fordel for individuelle ønsker til begravelsespladsen. Skatere, kondiløbere og dobbelt-urner vinder frem på kirkegårdens mange grønne kvadratmeter, som samtidig udgør attraktive muligheder for udvikling af byens rum. 

I hovedstaden stiger befolkningstallet hastigt, og der vil allerede i 2025 være 100.000 flere indbyggere end i dag. Traditionelt har københavnerne ladet sig begrave i kister, men i dag bliver 95 procent af hovedstadens indbyggere brændt og derefter bisat i en urne.  

Det faldende antal kistebegravelser har betydet, at store arealer på kirkegårdene i dag står uden aktive gravsteder, og anvendelsen af kirkegårdene til f.eks. rekreative rum er derfor en oplagt mulighed.  

SE OGSÅ: Gravsteder spejler vores kultur

Stadig rum for sorgen

Selvom kirkegårdene rundt omkring i landet er under forandring, er deres grundlæggende funktioner som begravelsesplads og rum for menneskers sorg dog stadig intakte, og kirkegårdene udgør i dag store kulturhistoriske værdier og markante bastioner i landskabet. 

Men hvad er egentlig en kirkegård i 2016? Udviklingen stiller politikerne og folkekirken i en række dilemmaer: Hvor meget skal folkekirken imødekomme individuelle ønsker til begravelser, og hvordan sikres det, at kirkegårdene giver plads til både sorg og livsglæde.  

På Folkemødet 2016 kan man opleve Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, i debat med biskop i Ribe og formand i Foreningen for Kirkegårdskultur, Elof Westergaard. 

Biskop: En vigtig debat

Biskop Elof Westergaard ser frem til debatten, som han mener er vigtig:

- Det er væsentligt at få sat kirkegårdene til debat. Når man diskuterer kirkegårde, er der ofte en tendens til at fokusere ensidigt på økonomi, men kirkegården udgør et vigtigt fælles rum med en stor betydning, og den betydning ser jeg gerne tydeliggjort, fortæller han.  

Elof Westergaard peger på, at vi kan blive klogere ved at se lidt nærmere på den måde, vi begraver vores døde på: 

- Kirkegården er et spejl på vores kultur og på vores syn på døden. Der sker voldsomme forandringer disse år og en masse nye begravelsesskikke kommer til. Kirkegårdsdebatten handler ikke bare om økonomi eller økologi, men i høj grad om kultur og religion, siger Elof Westergaard.