Folkekirken ansætter farsi-talende koordinator

Fremtidens folkekirke er flersproglig, hedder det i en pressemeddelelse fra Folkekirkens Mellemkirkelige Råd. Fra d. 1. januar har et samarbejde mellem otte af folkekirkens provstier i hele landet valgt at ansætte en koordinator for det folkekirkelige arbejde blandt farsitalende. 58-årige Naser Rezaeih er ansat pr. 1 januar 2021 og skal styrke det folkekirkelige arbejde blandt farsitalende i Danmark, primært indvandrere og efterkommere fra Iran og Afghanistan. 

Med flere års erfaring som kristen leder, underviser og forkynder i Aarhus har Naser både relevante netværk og værdifulde kompetencer at bidrage med. Han har gennem det seneste år fungeret som konsulent på honorarbasis i Folkekirkens Migrantsamarbejde. Overgangen til denne nye stilling er derfor naturlig. Naser holder allerede ugentlige online møder fra sit hjemmekontor med undervisning og fællesskab for farsitalende, og samtidig planlægger han større arrangementer med forskellige sognekirker i Øst- og Vestdanmark til når samfundet åbner igen. 

Nasers vil prioritere hoveddelen af sin tid på understøtte det lokale arbejde i folkekirken – en opgave der kræver indlevelse i lokalsamfunds forskellige udfordringer. 

SE VIDEO: Mød Naser Rezaeih og hør ham fortælle om arbejdet i folkekirken med farsi-talende

Hvorfor farsitalende? 

Mange af dem, som kom til Danmark under flygtningekrisen i 2015 og konverterede til kristendommen, har farsi baggrund med rødder i Iran og Afghanistan. Det er det fortsatte behov for kristne fællesskaber, undervisning, og kirkelig lederrepræsentation hos de grupper, som nu gør, at der bliver ansat en person specifikt til målgruppen. 

Hvorfor satse på en flersproglig folkekirke? 

14% af Danmarks befolkning er indvandrere og efterkommere og har derfor et andet modersmål med i bagagen. Langt de fleste farsitalende nydanskere taler – eller ønsker at tale – dansk flydende, men det mest personlige og følsomme er ofte det sværeste at oversætte. Den kristne tro må ifølge Grundtvig forankres i det, han kalder ens ”hjertesprog” – modersmålet, man bruger i sit personlige trosliv. 

Folkekirken kan både hjælpe med denne svære oversættelse, og samtidig blive beriget af nye måder at se kristendom og folkekirken på – den nydanske folkekirke. Målet er altså ikke er at skabe en kirkelig sprogopdeling, men at styrke kirkens tilbud på andre sprog end dansk, netop for at fremme tilknytningen til folkekirken og det danske samfund.

LÆS MERE: Læs om folkekirkens migrantsamarbejde på deres hjemmeside her.