Før du stemmer: Se partiernes kirkepolitik
Er kirkepolitik vigtigt for, hvor du sætter dit kryds? Her får du overblikket over, hvad partierne mener om kirke og religion. Du kan f.eks. se, hvem der vil pålægge folkekirken at inkludere nydanskere, hvem der vil give kirken flere penge, og hvem der helt vil fjerne statstilskuddet.
(Artiklen er opdateret, efter Socialdemokratiet har sendt partiets kirkepolitik til redaktionen)
SOCIALDEMOKRATIET
Et tillidsfuldt samfund med stor sammenhængskraft er et godt og trygt sted at bo. Sådan et land skal Danmark altid være. Vi skal føle, at vi tilhører et fællesskab, deler de samme grundværdier og har respekt for hinanden.
Folkekirken har på grund af sit høje medlemstal – næsten 3 ud af 4 danskere er medlemmer af Folkekirken – en særlig rolle for sammenhængskraften og mødet mellem mennesker. Det har stor værdi, at folkekirken er demokratisk organiseret.
Folkekirken og vores kristne tro og historie er en indgroet del af vores nationale identitet. Derfor skal vi fra politisk hold og på tværs af politiske skel altid søge at understøtte folkekirken samtidig med, at vi ikke politiserer kirken og går imod forkyndelsesfriheden.
En grundlæggende forudsætning for et stærkt demokratisk og sammenhængende samfund, at vi har et mangfoldigt, inkluderende og rigt kulturliv. Det gælder også i trossamfund, og det er et gode at mennesker kan samles omkring deres tro alt efter deres overbevisning.
RADIKALE VENSTRE
Religionsfrihed er afgørende og betyder både frihed fra og til religion. Vi ønsker en sekulær stat, uden bånd til kirken, hvor loven står over alle andre institutioner, hvor alle tros- og livsynssamfund stilles lige, og hvor religion alene er et personligt anliggende. Trosretninger og tros- og livssynssamfund kan ikke unddrage sig offentlig kritik. Folkekirkens forhold skal ordnes ved lov og understøttes som en væsentlig del af vores kulturarv.
DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI
Danmark er et kristent land, og sådan skal det blive ved med at være. I Danmark har vi en kristen folkekirke, og vores værdier, kultur og historie er præget af kristendommen. Et solidt fundament er forudsætningen for, at vi som moderne mennesker kan tage del i vores samtid.
Kristendommen giver plads til religionskritik, satire, demokrati og debat. Det er sundt, og det skal vi værne om. Derfor skal vi også understøtte folkekirken i respekt for vores historie og vores grundlov.
NYE BORGERLIGE
Nye Borgerliges kirkepolitik er ifølge partiet under udarbejdelse.
SOCIALISTISK FOLKEPARTI
Folkekirken er en vigtig institution i det danske samfund. Inden for rammen af den nuværende grundlov skal folkekirken have større selvstændighed, og der skal skelnes klarere mellem kirke og stat. Folketinget bør kun lægge helt overordnede rammer for folkekirken i lovgivningen, mens folkekirken gennem demokratisk valgte organer skal styre sine interne forhold.
Statens tilskud til folkekirken skal omlægges fra finansiering af præsteløn til et bloktilskud, der udbetales til folkekirkens fællesfond til bevaring af kulturarv, kirkebygninger mv. Der skal oprettes Folkekirkens Fællesudvalg, som får kompetence vedr. bl.a. landskirkeskatten, fællesfonden. Bispekollegiet lovfæstes.
Der skal skabes et bedre arbejdsmiljø i folkekirken, og det skal ske i samspil med menighedsrådene og de faglige organisationer. Menighedsrådene skal have bedre mulighed for at ansætte professionelle personaleledere. Der skal være mulighed for at gribe ind over for menighedsrådsmedlemmer, som ikke lever op til deres ansvar. Der skal ikke fjernes opgaver og kompetence fra menighedsrådene, men menighedsrådene skal støttes i at løfte deres opgaver.
Folkekirken skal være bedre til at inkludere mennesker med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk. Det kan f.eks. ske ved at åbne for, at man samtidig kan være medlem af folkekirken og sit hjemlands kirke samtidig.
Folkekirken skal være rummelig. Der skal flyttes holdninger, så færre og færre præster har problemer med vielser af par af samme køn, men vi ønsker ikke at presse mindretallet ud af folkekirken. Det er vigtigt, at alle, der opsøger kirker, får en værdig og respektfuld behandling.
Undtagelsen fra ligebehandlingsloven skal fjernes.
LIBERAL ALLIANCE
Trosfriheden er vigtig i vores demokrati, og derfor skal staten ikke blande sig i danskernes religion og tro. Vi skal i et liberalt demokrati kunne rumme, at folk er forskellige og tolerere forskellige trosretninger.
Staten skal heller ikke blande sig i, hvilken mad man af religiøse grunde må spise, eller om borgerne har ret til at bære religiøse symboler som f.eks. kors, kipa eller tørklæde i det offentlige rum. Arbejdsgivere i den private sektor må godt stille krav til medarbejderes påklædning, men i offentligheden skal al religiøs påklædning være tilladt.
Folkekirkens struktur er uklar, staten blander sig for meget, og fordelingen af ansvar mellem politikere, Kirkeministeriet, stifter, provstier og menighedsråd er ved at sande til i bureaukrati. For at vende udviklingen skal vi lave en klarere opdeling mellem stat og kirke og afbureaukratisere.
Statens og folkekirkens økonomi skal adskilles helt. Det skal i stedet være medlemmer, der finansierer de fleste aktiviteter og løn til præster. Staten skal kun støtte ydelser, som går til alle borgere i Danmark – f.eks. at vedligeholde kulturarv. Præster skal ikke længere være embedsmænd for staten, og registrering af fødsler skal overgå til kommunerne.
Dermed kan vi få en mere fri og uafhængig folkekirke, hvor det er medlemmerne frem for staten, som bestemmer. En mindre bureaukratisk og topstyret folkekirke er ønskelig for både kirkens medlemmer og resten af samfundet.
KRISTENDEMOKRATERNE
Danmark skal fortsat være et samfund, der bygger på en kristen kultur. Det betyder, at kristendommen og folkekirken har en særstilling i Danmark, og at f.eks. helligdage begrundes i den kristne kulturarv. Det må dog ikke forhindre, at vi står fast på religionsfrihed og åndsfrihed.
MODERATERNE
Det store flertal af danskere er medlemmer af folkekirken, og kirken er fortsat det sted, der samler mange danskere til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Det er derfor værd at holde fast i folkekirken som institution.
Religion er en privatsag. Alle har ret til selv at bestemme, hvilken religion – om overhovedet nogen – man ønsker at bekende sig til. Den danske folkekirke bygger på et demokratisk princip, der er med til at sikre, at folkekirken ikke bliver offer for sekteriske strømninger, men er åben for alle danskere, der bekender sig til kristendommen. Men folkekirken har selv et betydeligt ansvar for at gøre sig relevant i danskernes bevidsthed. På længere sigt kan en statsstøttet folkekirke kun overleve, hvis den nyder bred opbakning i befolkningen.
DANSK FOLKEPARTI
Der skal værnes om folkekirkens grundlovssikrede rettigheder. Folkekirken er det danske folks kirke, hvor præsterne har forkyndelsesfrihed. Alle borgere i Danmark kan frit praktisere religion, men det er kun den evangelisk-lutherske, der understøttes af staten.
Der skal være religions-, tanke-, tros- og ytringsfrihed for alle grupper i Danmark, men vores forpligtelse som nation angår først og fremmest den danske kultur og dens kristne idégrundlag. Vi har derimod ingen pligt til at fremme andre landes religioner, kulturer eller sprog. Vi har heller ingen forpligtelse til at afstå fra at beskytte vores kulturelt bestemte tro, normer, traditioner og holdninger.
Udsynet til kirkerne, som ofte er bygget på byens højeste punkt, skal bevares. Vores kirker skal ikke skæmmes af vindmøller, fabrikker eller andet. Derfor skal kirker naturligvis bevare vetoretten i forhold til sådanne byggeprojekter.
Helt generelt skal folkekirken styrkes som samfundsinstitution og som tovholder på vores liv i Danmark. Der er behov for at tilføre midler til folkekirken – både til vedligehold og renovering af vores kirker - men også til at øge lønningerne for eksempelvis kirketjenerne og præsterne.
FRIE GRØNNE
Kirke og stat skal adskilles. Men folkekirken og andre trossamfund er en væsentlig del af civilsamfundet, og derfor skal alle trossamfund ligestilles.
Frie Grønne har ikke en egentligt holdning til folkekirkens rolle, men ønsker, at der skal være plads til alle trosretninger. Derfor bør der indføres en mangfoldighedskalender, så alle ikke skal følge kristne helligdage.
VENSTRE
Folkekirkens grundlovssikrede særstilling skal fastholdes. Rummeligheden i folkekirken med vidtgående forkyndelsesfrihed og respekt for mindretallene skal til stadighed forfægtes. Folkekirkens organisation og struktur skal være forankret i sognemenighederne.
Religionsfriheden er en grundlæggende frihed for alle borgere. Derfor skal staten ikke blande sig i frikirkernes og andre trossamfunds forhold. Staten skal alene sikre den enkeltes ret til at udøve sin religion, herunder at skifte religion.
DANMARKSDEMOKRATERNE
Folkekirken er en del af det fundament, som vores samfund er bygget på og en vigtig del af vores historie. Forholdet mellem stat og kirke skal ikke ændres.
Trossamfund skal fortsat have særlige privilegier, og de nuværende skattefordele til godkendte religiøse samfund skal fortsætte. Men kontrollen skal være bedre, og der skal være gennemsigtighed med, hvorfra midler kommer, så der ikke overføres penge fra fx det muslimske broderskab i Qatar til et moskébyggeri i Danmark.
Præster kan være en uvurderlig støtte på de tidspunkter, hvor livet er sværest. Derfor skal det være muligt at få støtte fra en præst hurtigt, når behovet opstår.
Muslimske tørklæder skal forbydes for elever i grundskolen, fordi tørklædet er kvindeundertrykkende og udtryk for negativ social kontrol. Derimod er det ikke alle religiøse symboler, der skal forbydes, fordi det også vil betyde, at en dansk pige ikke kan bære et Dagmarkors.
Religiøst betinget omskæring af drengebørn skal være forbudt i Danmark. Debatten om rituel omskæring er ofte svær, fordi den hurtigt kommer til at handle om religion. Men i alle andre henseender ville vi ikke være i tvivl om, at man kun opererer på børn, hvis det er nødvendigt.
Folkekirken er nærmest til at beslutte, hvordan de vil håndtere sager om dårligt arbejdsmiljø. Sager om overgreb og strafbare forhold bør altid anmeldes til politiet.
ENHEDSLISTEN
Religion er en privat sag. Derfor skal kirke og stat skilles ad, og loven skal behandle alle trosretninger lige.
Folkekirken skal ikke have statstilskud. Det er ikke rimeligt, at én trosretning privilegeres på den måde. Derfor skal folkekirkens statstilskud og skattefradrag droppes, så den får samme økonomiske vilkår som andre trossamfund og foreninger.
Folkekirken skal ikke have juridisk autoritet. Registrering af ægteskaber, fødsler, navne og dødsfald hører hjemme hos de offentlige myndigheder. Hvad man bagefter har lyst til at tilføje religiøse ritualer, vedkommer ikke det offentlige. Det skal være et helt frit valg.
ALTERNATIVET
Danmark skal have et mangfoldigt samfund, der anerkender, at tro og livssyn har betydning for mange danskeres liv. Åndsfrihed skal være en bærende værdi. Der skal være mere ligestilling mellem folkekirken og de anerkendte trossamfund, og man skal anerkende livssynssamfund på lige fod med trossamfund.
Åndsfriheden er under pres: En stigende politisering af troende menneskers liv skaber skepsis, særligt overfor de muslimske medborgeres tro.
Åndsfrihed skal understøttes ved at fastholde værdien af den frie samtale og grænsen for, hvor meget ensretning offentlige myndigheder skal søge at opnå ad lovgivningens vej. Der skal etableres EXIT-programmer og opgraderes krisecentre til bedre at kunne understøtte mennesker, der oplever ekstrem social kontrol, når de vil skifte eller forlade tros- og livssynssamfund.
Der skal tales om ”politik for tros- og livssynssamfund” i stedet for ”kirkepolitik” eller ”religionspolitik”, og livssynssamfund skal ligestilles med trossamfund juridisk. Derfor skal staten ikke støtte forkyndelsen direkte økonomisk, men bygningsbevarelse, kulturarv etc. Et kirkeråd skal varetage folkekirkens interne forhold.
Ethvert tros- og livssynssamfund må forvente og tåle at møde kritik i den offentlige samtale. Et samfund båret af åndsfrihed understøtter den enkeltes mulighed for at tage kritisk stilling til sin tro eller livssyn.