Fire ud af ti er nye i menighedsrådet

Den nye valgform for valg til menighedsråd kom godt fra start. Det viser en opgørelse over de gennemførte valgforsamlinger i folkekirkens 1634 menighedsråd.

Langt hovedparten af de nye menighedsråd er valgt ved ordinære og ekstraordinære valgforsamlinger i september og oktober 2020. I alt er der valgt 12.113 menighedsrådsmedlemmer på valgforsamlingerne, og fire ud af ti er nyvalgte. Gennemsnitsalderen for de nye menighedsrådsmedlemmer er 61 år, og 55 procent af de valgte er kvinder.

Den nye valgform betyder, at menighedsrådene som udgangspunkt vælges på et møde, en såkaldt valgforsamling. Kravet om fysiske møder og forsamlinger har i sagens natur været en udfordring i et år med covid-19-restriktioner. Alligevel er valgforsamlingerne forløbet godt, og langt de fleste menighedsråd er allerede nu fuldtallige.

Sjældent behov for afstemning

Menighedsrådsvalget 2020 er det første, der afholdes efter den nye valgform, som Folketinget vedtog i 2018. Valget er med den nye valgform tilpasset den virkelighed, som ved seneste ordinære menighedsrådsvalg i 2016 gjorde sig gældende i mere end 97 procent af sognene. Nemlig at der sjældent er behov for at gennemføre et afstemningsvalg, som man kender det fra kommunal- og folketingsvalg.

Den nye valgform giver fortsat mulighed for at udløse et afstemningsvalg mellem flere kandidatlister, som det kendes fra tidligere. Det er der stemmeberettigede i 21 sogne, svarende til 1 procent, som har benyttet sig af. Afstemningsvalget holdes den 17. november 2020.

163 menighedsråd mangler efter valgforsamlingerne i september og oktober et eller flere medlemmer. Det er biskoppen, der i dialog med menighedsrådet skal tage stilling til, om der skal afholdes udfyldningsvalg, eller om menighedsrådet skal dannes af de valgte medlemmer og præsten/præsterne.

Se hvordan tallene fordeler sig i hvert stift her (Kirkeministeriets hjemmeside)