Færre forlader folkekirken
38 procent færre meldte sig i 2017 ud af folkekirken i forhold til året før. Men flere kommer slet ikke ind i den. Det gælder især indvandrere og deres efterkommere, som udgør omkring halvdelen af ikke-medlemmerne. Dem vil folkekirken blive bedre til at inddrage.
Folkekirkens medlemsprocent faldt i 2017 0,6 procentpoint. Omkring halvdelen af dem, der står uden for folkekirken, er indvandrere og deres efterkommere. 85,6 procent af borgere med dansk oprindelse er medlemmer.
Ellen Aagaard Petersen
75,3 procent af Danmarks befolkning var ved årsskiftet medlemmer af folkekirken. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i dag. I løbet af 2017 meldte 0,35 procent af medlemmerne, nemlig 15.433 sig ud. Det er en markant opbremsning i forhold til året før, hvor 24.728 forlod kirken.
De udmeldte fylder ikke meget i den del af befolkningen, som ikke er medlemmer af folkekirken. Det gør til gengæld indvandrere og deres efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 17 procent af nye danskere fra vestlige lande, og tre procent fra ikke-vestlige lande er medlemmer af folkekirken. Tallene overrasker ikke Søren Dalsgaard, der er koordinator for Folkekirkens Migrantsamarbejde:
- Folkekirken er dybt rodfæstet i dansk kultur, tradition, historie og sprog. Den har ikke formået at være rummelig i forhold til mennesker, der kommer med en anden kulturel og sproglig baggrund, siger Søren Dalsgaard og minder om, at mange ikke-vestlige indvandrere kommer ud af en kristen tradition.
Det er problematisk, mener Dalsgaard, for folkekirken har en ambition om fortsat at være folkets kirke. Så når folket forandrer sig, må folkekirken også forandre sig.
Der er dog gode forklaringer på, at mange indvandrere og deres efterkommere ikke bliver medlemmer af folkekirken. Også dem som stammer fra vestlige lande:
- Meget store grupper er kristne, men kommer med en anden kirketradition, fx den katolske eller ortodokse kirke, som de naturligt opsøger, når de kommer til Danmark. Det gælder for eksempel indvandrere fra Polen og Rumænien. Andre har en helt anden religiøs baggrund fx muslimer, som de også fastholder her.
Men vi overser ifølge Dalsgaard let, at der også er mange kristne blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande som Eritrea, Congo eller Filippinerne.
Folkekirkens Migrantsamarbejde
Forandringen er dog allerede på vej og Søren Dalsgaard håber, at det med tiden vil kunne aflæses af medlemsstatistikkerne. Ved årsskiftet blev Folkekirkens Migrantsamarbejde sat i verden netop for at vejlede lokale kirker i at skabe kontakt og relationer til både kristne og ikke-kristne indvandrere og deres efterkommere.
Folkekirkens Migrantsamarbejde er oprettet på baggrund af efterspørgsel fra lokale kirker.
- Der er en spirende bevidsthed om, at hvis folkekirken skal videreføre sin traditionelle rolle med at være kirke for hele folket i Danmark, inklusiv de 13 procent af befolkningen, som er indvandrere og efterkommere, så kræver det en aktiv, målrettet indsats for at komme disse nye befolkningsgrupper i møde, siger Søren Dalsgaard.
I løbet af foråret vil hver kirke få en oversigt over befolkningssammensætningen i deres lokale sogn. Det kan blive et godt redskab for de kirker, som vil blive bedre til at inddrage nye danskere i kirkens fællesskab eller arbejde med mission og religionsdialog.
