EU-parlamentsvalg: Guide til kirke og kristendom i EU

Når vi sætter vores kryds på søndag til EU-parlamentsvalget, er det en stor og sammensat institution, vi vælger parlament for. EU beskæftiger sig med stort og småt, som vedrører vores hverdag på kort eller lang sigt. Det er dog de færreste af os, siges det, der tænker særlig meget over, at det hænger sådan sammen, og dét, siges det også, kan være et demokratisk problem. For bliver vi som borgere så overhovedet hørt?

I EU har man længe været opmærksom på det problem, og for at imødekomme det, forpligter de forskellige EU-institutioner sig på at føre løbende samtaler med repræsentanter fra civilsamfundet – og altså ikke kun erhvervslivets lobbyorganisationer men i høj grad også NGO’er af forskellig art, og heriblandt kirker og andre trossamfund.

Broget billede

Kirkerne vil gerne høres i EU. Som en del af samfundet gør kirkerne over hele Europa sig erfaring med mange områder af menneskelivet, og når de erfaringer bliver delt med politikere og embedsmænd – i EU men også i nationale og lokale sammenhænge – er kirkerne med til at sætte fokus på de problemstillinger de møder, og de er med til at nuancere debatten om de emner, der behandles politisk.

I folkekirken hører man tit, at ingen kan tale på folkekirkens vegne. Men det er jo ikke sådan, at der ikke er nogen i folkekirken, der taler. Mange folk med kristen baggrund taler ind i de sammenhænge, de nu indgår i. Hvis man skal lave en skitse af de kirkelige aktører i EU, er det da også et broget billede, der kommer ud af det:

Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som folkekirken og baptistkirken i Danmark er medlem af, har en afdeling for kirke og samfund i Bruxelles. Som det bredest kirkelige forum i Europa er KEK en vigtig samtalepartner for EU’s institutioner: her har man protestanter, ortodokse og anglikanere med rundt om bordet.

Protestanterne er i sig selv en broget skare, og her gør Kirkefællesskabet af protestantiske kirker i Europa (Leuenberg Kirkefællesskabet) sig gældende ved at have en medarbejder ansat hos KEK i Bruxelles. Fra Danmark er folkekirken, den reformerte kirke og metodistkirken aktive i dette fællesskab.

Den folkekirkelige stemme

Den katolske kirke har også sin repræsentation i Bruxelles med COMECE, de europæiske bispekonferencers kommission for samfundsanliggender i EU.

Som vi kender det fra Danmark, er det heller ikke på europæisk niveau kun kirkerne som sådan, der er kirkelige aktører. Mange selvstændige organisationer arbejder med diakoni, udvikling og andre samfundsanliggender med kirkeligt afsæt men med deres egne mærkesager. I Bruxelles findes en lang række af den slags organisationer, som i tæt samarbejde med hinanden og med KEK og COMECE er med til at kvalificere debatten på de områder, de har ekspertise indenfor. Som eksempel kan nævnes Eurodiaconia, som er paraply for europæiske diakonale organisationer, APRODEV, som er paraply for kirkelige udviklingsorganisationer og Churches Commission for Migrants in Europe, som arbejder med kirkernes migrantarbejde og migranters rettigheder.

Foruden de tværkirkelige internationale organisationer er der en række kirker, der har deres egen repræsentation i Bruxelles, fx den tyske evangeliske kirke (EKD), Church of England og den ortodokse kirke på Cypern.

Og der bliver lagt mærke til kirkerne i EU. Således fik folkekirken for nogle år siden henvendelse fra MEP Karin Riis Jørgensen, som efterspurgte en folkekirkelig stemme i Bruxelles. Det førte til en god debat om spørgsmålet herhjemme. Burde også folkekirken have sin egen repræsentant i EU’s hovedstad? Blandt biskopperne har det fx været på tale, da de mener, det er væsentligt at være til stede der, hvor beslutningerne tages. Fordi det er vigtigt at være orienteret om, hvad der pågår, og fordi man ville have mulighed for at agere i sager, der vedrører folkekirkelige forhold. Der er altid nogen, der er til stede, og hvis man ikke er der selv, er det de andre, der får deres vilje.

Der er dog ikke truffet beslutning i den retning, så vi må benytte en af vores muligheder for indflydelse på søndag, når vi stemmer. De mennesker, vi vælger til parlamentet er dem, kirkerne og organisationerne skal være i dialog med de kommende år. 

Fakta: EU om kirkerne

Lissabontraktaten, Artikel 17:

1. Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning.
2. Unionen respekterer ligeledes den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har i henhold til national lovgivning.
3. Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.”

Læs mere

CEC - Conference of European Churches

Leuenberg Fællesskabet

COMECE - De europæiske bispekonferencers kommission for samfundsanliggender i EU

Eurodiaconia - Paraplyorganisation for europæiske diakonale organisationer

APRODEV - Paraplyorganisation for kirkelige udviklingsorganisationer

CCME - Churches Commission for Migrants in Europe

Folkekirkens mellemkirkelige Råd

Af Rebekka Højmark Svenningsen, kommunikationsmedarbejder i Folkekirkens mellemkirkelige Råd