Ensomheden truer, når studielivet begynder

Andreas Lindbjerg Nielsen

Det var lige der, da Jacob Bast Hall var på introtur i Sverige med sin nye gymnasieklasse, at følelsen for første gang blev smerteligt tydelig. Ensomheden. Som et mørkt hul i maven voksede den sig større og større, og da følelsen til sidst var ved at overmande ham, gik han ind i den store svenske skov uden at vide, hvor han gik hen. Han måtte bare væk. Han greb sin mobil for at ringe hjem, men der var intet signal. Han måtte traske tilbage til de andre og ensomheden.

- Jeg havde ellers virkelig forsøgt at snakke med folk og gøre det samme som de gjorde, men det havde ingen effekt. Jeg følte mig bare mere anderledes, forkert og udenfor.

Jacob Bast Hall har Aspergers Syndrom, som er en udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret. Derfor har han altid haft svært ved at afkode de sociale regler, som de fleste andre spiller efter. Og derfor følte han sig særligt anderledes i sin nye klasse.

- Da det mislykkedes at få skabt nogle relationer, forstærkede det bare min ensomhedsfølelse. Og det blev langsomt til en håbløshed. Jeg får jo aldrig venner, tænkte jeg. Og så begyndte jeg at trække mig ind i mig selv, fordi det var lettere. Meget lettere. Så blev jeg jo ikke såret og følte mig forkert, når jeg blev afvist.

Skrøbelig i livsovergange

Sådan gik Jacob Bast Halls gymnasietid, uden han gjorde noget væsen af sig. Det samme mønster gentog sig, da Jacob startede på matematik på Københavns Universitet. Selvom der egentlig var planlagt mange aktiviteter i de første uger, så følte Jacob endnu engang, at han stod ved siden af fællesskabet.

- Og så gav jeg faktisk op ret hurtigt, for jeg havde jo prøvet det samme i gymnasiet uden held. Og på universitetet er det endnu nemmere at gemme sig i mængden, fordi der ikke er faste klasser og klasseundervisning.

Selvom Jacob er yderligere udfordret af sin Aspergers, er han ikke alene om at føle sig ensom netop i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse og igen i overgangen til studiestart. En undersøgelse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut fra 2018 viser, at hver 8. nye studerende føler sig ensom et halvt år efter studiestart. Og det kan Michala Nielsen, som er forkvinde i Ventilen, en social organisation, der har til formål af afhjælpe ensomhed blandt unge, også nikke genkendende til.

- De her store skift i unge menneskers liv, det er en risikozone. Der er mange følelser og tanker i spil om ens fremtid, og samtidig flytter man måske til en ny by. Og hvis man ikke kender nogen i forvejen og ikke når at få bygget nogle sociale relationer op i starten af studiet, kan det sætte sig som en følelse af ensomhed.

Den korte og den lange ensomhed

Michala Nielsen understreger – ligesom mange andre fagpersoner – at det er vigtigt at skelne mellem den kortvarige og den langvarige, kroniske udgave af ensomhed.

- Det er ligesom sult og tørst. Der sker ikke noget ved at være sulten i lidt tid, så længe du får depoterne fyldt op igen på et tidspunkt. Men går du længe og sulter, så begynder det at blive en farlig tilstand, som du skal ud af.

Lene Crone Nielsen er studenterpræst på Syddansk Universitet. Hun skelner også mellem de to typer ensomhed.

- Der er den ensomhed, som vi alle oplever fra tid til anden. Den er helt almindelig og menneskelig. Men derfor kan den stadig føles skræmmende, særligt når man er ny i byen og på studiet og måske ovenikøbet lige er flyttet hjemmefra. Jeg var selv enormt ensom det første halve år af mit studie, indtil jeg fandt ud af, at jeg simpelthen blev nødt til at flytte fra min lille lejlighed og ind i et kollegiefællesskab. Det havde jeg brug for for at komme ud af min ensomhed, fortæller hun.

Ligesom landets øvrige studenter- og ungdomspræster kan Lene Crone Nielsen berette om tætbookede kalendere, fordi mange unge studerende benytter sig af tilbuddet om en fortrolig samtale med præsten på uddannelsesstedet. Og ensomhed er et af de temaer, der går mest igen.

- Ensomhed fylder rigtig meget i vores samtaler. For det er jo en følelse, som tit går hånd i hånd med andre problemer, som folk går og tumler med. Problematiske relationer, kærestesorg, psykiske problemer eller andet. Og så skal man huske, at folk med familie, kæreste og en stor vennekreds også sagtens kan føle sig ensomme, siger Lene Crone Nielsen.

Lær ensomheden at kende

Når de studerende kommer til Lene Crone Nielsen, forsøger hun at møde dem med forståelse, uden at give alt for konkrete råd til at starte med.

- Man skal jo anerkende, at ja, du er ensom og føler dig ensom nu og her. Hvis jeg kan fornemme, at det er den mere flygtige, eksistentielle ensomhed, så plejer jeg at spørge, om de kender Astrid Lindgren, for det gør de fleste. Mange af hendes bøger kredser om ensomhed som et fælles, menneskeligt vilkår, som i passende doser ikke er negativt. Tværtimod kan ensomheden være en givende følgesvend, som man skal forsone sig med. Hvis ikke vi lærer ensomheden at kende, slår den os omkuld, når den rammer os.

Men samtidig, understreger studenterpræsten, er balancen mellem den naturlige, givende ensomhed og den længevarende, knugende ensomhed, utrolig vigtig at være opmærksom på.

- Når først ensomheden har bidt sig fast, kan den være svær at komme ud af. Det bliver sværere at tage initiativ, og det er stadig skamfuldt for mange at tale med andre om. Så prøver jeg faktisk at være konkret og spørge ind til deres muligheder. Hvordan har ensomheden fyldt tidligere? Hvad gjorde du så? Måske hjalp det at fjerne sig fra et fællesskab, og så dukkede der et andet op. På den måde kan jeg prøve at vise nogle mulige veje at gå, siger Lene Crone Nielsen.

Alle må løfte i flok

I Ventilens lokale tilbud rundt om i landet kan unge møde andre unge over en aktivitet som kortspil, madlavning eller andet. Så går snakken ligesom lettere, siger forkvinde for Ventilen, Michala Nielsen:

- Vi laver altid en aktivitet i vores tilbud, fordi det er nemmere at være sammen om at lave noget. Og så fungerer tilbuddet som et trygt socialt øverum. Vi giver dem et kærligt skub ud i verden, når de er klar, men de skal kunne komme hos os, så længe de har behov. 

Og faktisk er de lokale mødesteder opmærksomme på at bruge studenterpræsterne som en ressource og et sted, de kan pege de unge hen, når det virker oplagt.

- Det vigtigste er ikke, hvor de får hjælp, men at de får hjælp. Nogle får noget ud af det på vores mødesteder, andre hos studenterpræsten, andre igen hos psykologen. Alle kan byde ind med noget, så vi må alle være gode til at pege de unge de rigtige steder hen.

Jacob Bast Hall er selv kommet i Ventilens mødesteder og har fået nogle varige venskaber med derfra. Da han selv studerede var han til gengæld ikke klar over, at det var muligt at tale med studenterpræsten.

- Hvis jeg havde vidst det, havde jeg helt sikkert overvejet det. Det tror jeg ærligt talt mange vil kunne få noget ud af, siger Jacob Bast Hall.