Digitaliseringskonference satte fokus på folkekirkens læring under corona

Af Anne-Sofie Holm, presse- og kommunikationsmedarbejder i Lolland-Falsters Stift
Foto: Trosredaktør Christoffer Emil Bruun af Mads Odgaard Smidstrup

Menighedsrådsmedlemmer, biskopper, stiftsmedarbejdere og præster var blot nogle af de mange repræsenterede faggrupper ved folkekirkens digitaliseringskonference, der i fandt sted i Middelfart i denne uge. For selvom nogens arbejde måske er mere teknisk orienteret end andres, involverer digitaliseringen alle, der arbejder i folkekirkeligt regi. 

Den brede vifte af faggrupper var også repræsenteret på talerstolen. Indledningsvist bød Inge Kjær Andersen fra Landsforeningen af Menighedsråd velkommen på vegne af It-Følgegruppen, der stod bag arrangementet. Hun rammesatte dagens tema, folkekirkens spring ud i digitalisering, ved at male dette sproglige billede:

”Coronakrisen skubbede os ud over kanten, og spørgsmålet er: Lærte vi at flyve undervejs?”

Da folkekirken såvel som resten af landet fik vendt op og ned på hverdagen i marts 2020, var det ikke en mulighed bare at lade stå til – kirken måtte handle sig ud af krisen. Og det lykkedes, mente Inge Kjær Andersen, som fremhævede en række arrangementer, som folkekirkelige aktører så sig nødsaget til at gennemføre på digitale platforme, og det med stor succes.

Efterfølgende overtog Christoffer Emil Bruun, trosredaktør hos DR, scenen med sit oplæg om den digitale tidsånd. Han fortalte om, hvordan den øgede digitalisering ser ud fra et medieperspektiv, og hvordan den i høj grad har påvirket produktionen af både radio og tv. I stedet for at lave programmer til flow-tv, produceres programmer nu til streaming. Det betyder, at man er gået fra at producere indhold med fællesskabet i centrum til i stedet at lave indhold med fokus på individet.

Det er interessant at overføre denne bevægelse til gudstjenester, fremhævede Christoffer Emil Bruun. For det kan medføre en ny type konkurrence, hvis eksempelvis digitale gudstjenester skal produceres efter de samme succeskriterier som tv-udsendelser for at kunne kæmpe om seernes opmærksomhed.

Efter Christoffer Emil Bruun indtog rektor på Folkeuniversitetet Sten Tiedemann scenen. Han fortalte om, hvordan Folkeuniversitetet var overgået til digitale forelæsninger under coronakrisen. Først var skepsissen stor, men måbende måtte de hurtigt indse, at hvad der først havde været modstand mod, var i realiteten en kæmpestor succes. Folkeuniversitetet havde regnet med 200-300 deltagere til hver onlineforelæsning, men måtte flere gange byde velkommen til over 10.000 deltagere. Ved et enkelt foredrag deltog hele 12.000 mennesker, hvilket var det maksimale antal pladser i den digitale forelæsningssal.

Sten Tiedemann kom på baggrund af Folkeuniversitetets succes med en opfordring til folkekirken om at kaste sig ud i den digitale virkelighed for fortsat at være relevant for befolkningen. Eksempelvis, fortalte Sten Tiedemann, handlede nogle af de mest besøgte digitale forelæsninger om livets store, eksistentielle spørgsmål om familie, kærlighed, sorg og død – alt sammen folkekirkelige kerneemner, som lige så vel kunne være blevet diskuteret i et onlinearrangement faciliteret af kirken.

Afslutningsvist bød salen velkommen til biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden. Hun gav udtryk for, at hun til tider har set sig citeret for at tage imod digitale gudstjenester og nadver med så åbne arme, at det tangerer til manglende refleksion over det digitales indflydelse på de kirkelige handlinger. Marianne Gaarden byder rigtignok digitale løsninger i kirken velkommen, men det er langt fra på en ukritisk baggrund, fortalte hun. For man skal træde endnu mere varsomt i digitaliseringens evigt foranderlige landskab, når man har at gøre med troens indhold. I sit oplæg stillede Marianne Gaarden blandt andet spørgsmålet:

”Når man taler om gudstjenester, er der ikke kun informative ord, som formidler viden og indhold. Gudstjenestens ord er også performative, altså de gør noget ved os. Hvad sker der, når vi løfter det over i digitaliseringen?”

Marianne Gaarden ser mange farer og fristelser, som den digitale verden tilbyder, og derfor har hun som biskop ofte spurgt sig selv, om kirken skal være til stede på de digitale platforme. Tidligere ville hun, der for år tilbage var uforstående over for relevansen af mobiltelefoner og internet, have svaret klart nej. Og med al sin kritik in mente skulle man tro, at Marianne Gaarden var imod digitale gudstjenester. Men det er ikke tilfældet.

For hun tror på, at Gud kan virke gennem de ord, der kommer til dem, der lytter – hvad end det er gennem radioen, skærmen eller ved gudstjenesten i kirken. Marianne Gaarden er overbevist om, at Gud virker på tværs af tid og rum, herunder også gennem digitale kanaler.

Eftermiddagen bød på seks forskellige workshops. Her var det muligt at drøfte og høre om forskellige folkekirkelige initiativer og erfaringer, som opstod i mødet med coronakrisen. Blandt andet blev det diskuteret, hvad folkekirken kan lære af erhvervslivet, hvordan man bedst kan være kirke på sociale medier, om digitaliseringen af konfirmandundervisningen kan bygge bro til de unge, og hvordan online gudstjenester egentlig spiller sammen med den klassiske gudstjeneste, hvis man tager de teologiske briller på.

Sammenlagt var folkekirkens digitaliseringskonference et alsidigt og gennemarbejdet arrangement, hvor der var inspiration at hente for alle involverede.