Børnehaver udforsker den lokale kirke
Hvad betyder kirkens højtider? Og hvad sker der, når vi dør? Der er store spørgsmål i spil, når de ældste børnehavebørn besøger den lokale kirke i Børnetjenesten. Det handler om traditioner og de store ting i livet, og det er på tegnebrættet i mere end 60 nye sogne rundt om i landet.
Måske kan man skimte kirketårnet fra børnehaven. Måske har man set præsten øse vand på hovedet af et lille barn til en dåb, og måske har man lagt en krans ved en bedsteforælders gravsten på kirkegården. Men ellers er kirken for mange børnehavebørn ukendt land. Det har Børnetjenesten de seneste år forsøgt at rode bod på ved at invitere de ældste børnehavebørn ind og udforske den lokale kirke.
Børnetjenesten er et ikke-forkyndende tilbud, der inviterer børnene ind i kirken omkring seks højtider. Her handler det om begreber som fællesskab og ensomhed, håb, taknemmelighed, død og glæde. Det handler ikke om at lære noget bestemt, men om at være nysgerrig og reflekterende, både på sig selv og andre.
Plads til livets store spørgsmål
En af de børnehaver, der har fået lov at afprøve Børnetjenesten, er Børnegården Sct. Anna i Aarhus. Og her er pædagog Sophia Tenzone positivt overrasket over, hvad kirken kan tilbyde de store børnehavebørn.
- Børnene har fået en viden om noget, vi i børnehaven ikke har formået at formidle. For eksempel har emnet død været meget spændende, og det har børnene været meget optagede af. På en god måde. Noget, som kan være rigtig svært at være i, formåede kirken at formidle sådan, at børnene tog positivt imod det og bragte det med tilbage til børnehaven, siger Sophia Tenzone.
Og det er netop det, der er meningen med Børnetjenesten, fortæller Naja Månsson, der er den ene af initiativtagerne. Børnetjenesten startede hos hende i Messiaskirken i Charlottenlund og er det seneste år blevet prøvet af forskellige steder i landet.
- Målet med Børnetjenesten er at skabe en åben og nærværende kirke, hvor der er plads til at byde børn ind til at være undrende. Børn i den alder er meget nysgerrige på livets store spørgsmål. Hvad sker der, når jeg dør? Hvem skal passe på mig? Der er generelt ikke meget for den aldersgruppe i kirken, og her har kirken et ansvar i at tage børnene seriøst, siger Naja Månsson.
- Vi folder ikke hænderne og beder
Ved hver Børnetjeneste er der både samtale, sang, kreative aktiviteter, undren og refleksion. I Sankt Lukas Kirke i Aarhus kører Børnetjenesten nu på andet år efter en prøveperiode. Og for præst Maria Louise Bøg Sørensen er det vigtigt, at de store børnehavebørn bliver præsenteret for religion – uanset om man er kristen eller ej.
- I mine øjne har alle børn ret til religion og refleksion. Børnetjenesten giver børnene mulighed for et religiøst rum, uden at det er påduttet. Vi folder ikke hænderne og beder, men vi taler om de store ting og om kirkens højtider. For selv om man ikke er kristen, har man jo fridage ved højtiderne, og vores snakke giver børnene en begyndende historisk forståelse, siger Maria Louise Bøg Sørensen.
Med sig hjem i rygsækken får børnene et samtaleark, så deres forældre kan se, hvad de har snakket om i kirken og måske følge op på samtalerne derhjemme. Maria Louise Bøg Sørensen oplever ikke, at der nu kommer flere børnehavebørn til kirkens søndagsgudstjenester. Men hun ser, at børnene får et tilhørsforhold til kirken, som de ikke havde før.
- De børn, der kommer her, føler sig helt klart hjemme. Det er deres sted. De har en umiddelbarhed, og når de kommer til julegudstjeneste, oplever vi, at de bliver glade, når de genkender os. Hvis de kommer til børnegudstjeneste, viser de deres søskende rundt, og på den måde har de fået et ejerskab og tilhørsforhold til kirken, siger hun.
LÆS MERE: Folkekirkens arbejde for børn og unge
Et anderledes hus i nabolaget
Hver Børnetjeneste slutter af med, at børn og voksne ligger på gulvet eller bænkene i kirkerummet og lytter til musik. For børnene i Børnegården Sct. Anna har det været svært at vente på at komme hen i kirken næste gang, fortæller pædagog Sophia Tenzone. Blot det at udforske kirken har været et eventyr i sig selv, siger hun.
- I betragtning af hvor mange kirker vi har i nærområdet, blev jeg overrasket over, hvor lidt børnene ved om kirker. Vi blev inviteret ind i et anderledes hus i nabolaget, og bare selve kirkerummet gjorde stort indtryk. Der sker også noget med lyden, når man er i kirken. I børnehaven kan støjniveauet være meget højt, men i kirken sænker man automatisk stemmen, og børnene finder en utrolig ro i det, siger hun.
Fra i sommer har det været muligt for alle interesserede kirker at få deres egen Børnetjeneste. På nuværende tidspunkt har mere end 60 sogne bestilt projektets manual, og det glæder kvinden bag ideen.
- Det ville være fantastisk, hvis det kunne danne grundlag for, at vi får besøg af børnehavebørn mere end et par gange om året. Tænk hvis de og deres forældre fik øjnene op for, at kirken er et fællesskab, de kan gå hen i på linje med alle mulige andre fællesskaber, siger Naja Månsson.
LÆS MERE: Fællesskab og traditioner binder danskerne til kirken
Om Børnetjenesten
Børnetjenesten er startet i Messiaskirken i Charlottenlund, hvor det har kørt med succes i otte år.
Fra sommeren 2021 er det muligt for alle interesserede kirker at starte deres egen børnetjeneste. 60 sogne har bestilt projektets manual.
Pilotprojektet ”Børnetjenesten - et kulturmøde med kirken, traditioner og de store ting i livet for de ældste børnehavebørn” er støttet af Ole Kirk’s Fond og Den Folkekirkelige Udviklingsfond.
Bag pilotprojektet står idemændene bag Børnetjenesten Naja Månsson og Leif Hygild Andersen og Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM).
Læs mere her.