Bispemøde: Forholdet mellem stat og kirke skal undersøges
Efter afskaffelsen af store bededag skal det tydeliggøres, hvad der ligger i begrebet ”folkekirkens indre og ydre forhold”, lyder det fra biskopperne efter årets andet bispemøde.
Forholdet mellem folkekirken og den danske stat var på dagsordenen til bispemødet, der netop er blevet afholdt i Aalborg.
Det er forløbet op til regeringens afskaffelse af store bededag, der har fået biskopperne til at invitere en række eksperter med til deres møde for at drøfte forholdet mellem stat og kirke. De diskuterede særligt hvilket forhold, der er mellem teologisk og juridisk fortolkning af forholdet mellem stat og kirke.
Biskopperne ønsker at få tydeliggjort, hvad der ligger i begrebet 'folkekirkens indre og ydre forhold' både kirkeligt og i statsretlig forstand. Det er planen at udarbejde et såkaldt 'responsum' for at afklare forholdet.
Sognepræsten som begravelsesmyndighed
På bispemødet blev også arbejdsdelingen mellem bedemænd og præster med 'begravelsesmyndighed' drøftet. Præster, der er ansat som 'begravelsesmyndighed', er den myndighed, som skal sikre, at alle borgere bliver begravet i oversensstemmelse med deres egne ønsker.
Da enkelte bedemænd gør det svært for præsterne at varetage den opgave, vil biskopperne indskærpe, at præsten er begravelsesmyndighed og dermed skal varetage afdødes interesser. Biskopperne vil nu henvende sig til bedemandsbranchen med opfordring til at gøre deres medlemmer opmærksom på retstilstanden.
Bisættelse uden for kirkens rum
Et andet emne, der var på dagsordenen under det tre dage lange bispemøde, var muligheden for at blive bisat uden for kirkens rum.
Der opleves nemlig enkelte steder ønsker om at gennemføre bisættelser uden for kirkens rum. Biskopperne drøftede, om man kan imødekomme det ønske og i givet fald hvordan. På et senere tidspunkt vil biskopperne tage det op igen og vurdere regelsættet. Som reglerne er nu, kan biskoppen nemlig ikke give dispensation til, at en kirkelig bisættelse holdes uden for kirkens rum.