Biskopper vil bevare kristendomsundervisning på læreruddannelsen
”Der er brug for et fag, hvor de studerende tilegner sig faglig og saglig viden om kristendom og andre religioner,” lyder det fra landets biskopper efter årets første bispemøde. På mødet blev der også bl.a. drøftet arbejdsmiljø i kirken, migrantarbejde og fremtidens gudstjeneste.
Folkekirkens biskopper mødes tre gange om året for at drøfte fælles opgaver og udfordringer.
Charlotte Kongsgaard Nielsen
Den 3.-6. januar mødtes folkekirkens biskopper til årets første bispemøde i Københavns Stift. På dagsordenen var blandt andet kristendomsundervisning og KLM-fagets fremtid, der netop nu er oppe i luften i forbindelse med en revidering af læreruddannelsen.
KLM står for kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, og drøftelsen kommer i kølvandet på en bekymring om, at et nyt oplæg til læreruddannelsen vil udvande undervisningen i religion og kristendom. En bekymring, som biskopperne deler.
”Styrken i faget er dynamikken mellem de tre synsvinkler, som tilsammen sætter en vigtig ramme for overvejelser om lærergerningen og skolens opgave. Medborgerskab handler ikke kun om rettigheder, men også om de idéer og værdier, som kendetegner demokratiet, og de vilkår, som udspringer af individualisering, globalisering og kulturel pluralitet,” lyder det i en fælles udmelding i referatet, hvor biskopperne fremhæver KLM-fagets væsentlighed i uddannelsen af kommende lærere.
”Der er brug for et fag, hvor de studerende tilegner sig faglig og saglig viden om kristendom og andre religioner, så de kan sætte sig ud over subjektive holdninger til religion i mødet med elever, forældre og kolleger.”
Godt arbejdsmiljøet i kirken skal fremmes
Et andet punkt på dagsordenen var præsternes arbejdsmiljø. Et emne, der senest igen er aktuelt, efter en række præster har underskrevet en hensigtserklæring om mobning i folkekirken. Biskopperne drøftede den igangværende debat og arbejder for at fremme et godt arbejdsmiljø i kirken.
Drøftelserne om arbejdsmiljø tager biskopperne med sig hjem til stifterene og fortsætter dem lokalt med provster og arbejdsmiljørepræsentanter, ligesom de også vil drøfte arbejdsmiljøet med Præsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd.
Migrantarbejde som almindelig del af kirken
Også folkekirkens migrantarbejde var på dagsordenen på årets første bispemøde. Her fremlagde repræsentanter fra Det mellemkirkelige Råd resultaterne fra arbejdet, der begyndte i 2015.
Oprindelig var migrantarbejdet rettet mod asylansøgere, men nu er arbejdet udvidet til også at omfatte kristne af anden kulturel og sproglig baggrund end dansk. For flere sogne og provstier er migrantarbejdet blevet aktuelt, efter der er kommet flere østeuropæere til landet.
I fremtiden skal der derfor arbejdes på, at arbejdet blandt kristne med anden sproglig og kulturel baggrund skal betragtes som en helt almindelig del af det folkekirkelige arbejde. Biskopperne påskønner arbejdet og vil på stiftsrådsmøder drøfte, hvordan migrantarbejdet kan understøttes både nationalt, i stifterne og i sognene.
Endeligt understreger biskopperne, at det fortsat er meget vigtigt, at Kirkeministeriets migrantudvalg snart genoptager sit arbejde.
Beslutning om gudstjenesten
Biskopperne traf også beslutning om, hvordan der skal arbejdes med gudstjenesten de kommende år. De vil blandt andet anmode Kirkeministeriet om at nedsætte en dåbs- og en nadverkommission og selv sætte en række arbejdsgrupper i gang med opgaver, der blandt andet skal forberede oprettelsen af et Liturgisk Forum.
Læs mere her: Biskop: Kirkegængere skal føle sig hjemme i gudstjenesten.
Læs om beslutningen om gudstjenestearbejdet her: Beslutning om folkekirkens liturgiarbejde
