Biskopper sætter seks forslag til gudstjenestearbejdet til debat

Ellen Aagaard Petersen

De tre biskopper, som har stået i spidsen for de seneste års arbejde med folkekirkens gudstjenesteordning, kommer på liturgikonferencen lørdag med konkrete bud på, hvordan folkekirken kan arbejde videre med liturgien. Med deres seks forslag lægger de op til at bevare den nuværende gudstjenesteordning fra 1992 men tilføje den flere variationsmuligheder og styrke det løbende arbejde med fornyelse af gudstjenesten inden for den nuværende ramme.

Dåbskommission og liturgisk forum

De seneste års samtale og debat om gudstjenestens faste forløb, liturgien, har efter biskoppernes vurdering ikke afdækket behov for grundlæggende ændringer. De lægger derfor op til, at de variationsmuligheder, den nuværende ordning rummer, opdateres og udvides. Kun når det gælder dåbsritualet, forslår de at nedsætte en kommission:

- Dåben og dåbsritualet står helt centralt i vores kirke, siger biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt. 

- Derfor mener vi, der skal en dåbskommission til for at se på de forskellige forslag, der er i spil, både sproglige justeringer, eventuelt supplerende bønner, mulighed for supplerende læsninger og eventuelt andet. Selv mindre justeringer kan få stor betydning, og derfor er det væsentligt med en grundig behandling af det, teologisk som kirkeligt og folkeligt.

Biskopperne foreslår, at der løbende arbejdes med gudstjenestens liturgi i et "liturgisk forum".

- Det vil efter vores opfattelse være vigtigt at etablere et liturgisk forum i Den danske Folkekirke, udtaler biskop i Ribe Stift Elof Westergaard. 

- Det vil være et forum, hvor vi kan lade os inspirere og få større viden om liturgi og gudstjeneste. Det vil være et sted, hvor arbejdet med liturgi er i højsædet, gennem efteruddannelsestilbud og i arbejdsgrupper. Vi forestiller os også, at der i dette regi skal arbejdes med salmebogstillæg.

LÆS MERE: Om liturgiarbejdet

Liturgikonference åben for digital deltagelse

Liturgikonferencen finder fysisk sted i Fredericia for indbudte deltagere fra de ti stifter og folkekirkelige organisationer og har samtidig været åben for digital deltagelse for alle. Ved tilmeldingsfristens udløb var 120 tilmeldt digitalt, mens 149 deltager i den fysiske konference. Her skal forslagene drøftes grundigt og derpå bearbejdes, før de kommer på dagsordenen til bispemødet i januar 2022, hvor der skal træffes beslutning om, hvad der videre skal ske i arbejdet med folkekirkens gudstjenesteordning.

De seks forslag

1. Liturgisk Forum

Et liturgisk forum kan have to medarbejdere tilknyttet Kirkemusikskolerne og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og ad hoc nedsatte arbejdsgrupper bestående af lægfolk og fagfolk. Liturgisk Forums opgave bliver blandt andet at udgive et salmebogstillæg med nye salmer og bønner hvert femte til tiende år og varetage liturgisk efteruddannelse og inspiration til menighedsrådsmedlemmer og ansatte.

2. Dåbskommission

Selv mindre sproglige ændringer i dåbsritualet kan have stor betydning. Derfor foreslås det, at Kirkeministeriet nedsætter en kommission, hvis forslag sendes i høring i folkekirken bredt før eventuelle ændringer.

3. Alterbogstillæg

Det nuværende alterbogstillæg fra 1993 har nyere bønner og liturgier til andre gudstjenester end højmessen, som menighedsråd og præster kan vælge at bruge. Et nyt alterbogstillæg kan have flere nye bønner, alternative læsninger og liturgier til fx kortere gudstjenester og lægmandsgudstjenester. Den autoriserede gudstjenesteordning fra 1992 har tre forskellige nadverliturgier. Et nyt Alterbogstillæg kan tilføje flere nadverliturgier at vælge imellem.

Et nyt alterbogstillæg skal sendes i høring i folkekirken bredt, før det færdiggøres men ikke autoriseres.

4. Højmessevejledningen

Højmessevejledningen er biskoppernes indledende afsnit i Ritualbogen, hvor de vejleder i brugen af Ritualbogen og dens muligheder for variation og ændringer. En ny formulering af indledningen kan indoptage nogle af de mindre ændringer, som er blevet almindelige siden 1992.

5. Liturgisk Vejledning

En ny og bredere vejledning kan indeholde liturgier til fx børne-, ungdoms- og friluftsgudstjenester og mere baggrundsviden om gudstjenesten.

6. Redegørelse for tilsynet

Biskopperne har tilsyn med gudstjenestelivet i deres stifter. Det vil sige, at de skal se til, at gudstjenesten følger folkekirkens autoriserede liturgi med de variationsmuligheder, den rummer, og de skal godkende ansøgninger om at dispensere fra ordningen. En ny fælles redegørelse skal klargøre, hvordan biskopperne hver især forstår tilsynets rolle i forhold til det lokale gudstjenesteliv.

Læs også: Rapport over bidrag til liturgipostkassen