Biskopper inviterer til samtale om gudstjeneste

Ellen Aagaard Petersen

Gudstjenestens faste form, liturgien følger et mønster, som kan spores helt tilbage til oldkirken. Men en gang eller to hvert århundrede justeres den, for en tradition er kun en levende tradition, hvis den løbende fornys, siger biskop Marianne Christiansen:

- Liturgien er hele tiden i en langsom forandring. Den medbringer ord og traditioner fra flere årtusinder og indoptager ny udtryk. Undertiden må vi standse op og overveje, hvordan vi bedst fejrer gudstjeneste. Det er vigtigt at stille de spørgsmål, som skal drøftes bredt, siger Marianne Christiansen, som er formand for et af de tre fagudvalg, der står bag de tre rapporter, som skal kvalificere en åben folkelig og kirkelig samtale om, hvad gudstjenesten betyder - både for den enkelte og for kirkens gudstjenestefælleskab.

Om tiden er moden til forandringer, skal vise sig efter den brede debat, hvor der blandt andet bliver afholdt møder, konferencer, udarbejdet samtalekort, og alle kan sende deres kommentarer direkte til biskopperne. 

LÆS OGSÅ: Gudstjenestens liturgihistorie

De tre fagudvalg kommer nemlig ikke med anbefalinger eller forslag til ændringer, men har alene beskrevet grundlaget for gudstjenestens liturgi og den almindelige praksis i kirkerne i dag. Biskopperne vil bruge de kommende måneders debat til at vurdere, om der skal sættes et egentligt liturgiarbejde i gang. Det forventes at ske oktober 2020.

Det er to et halvt års arbejde i de tre fagudvalg, som afsluttes fredag, når biskopperne under Himmelske Dage på Heden offentliggør rapporter og samtaleoplæg om gudstjenesten, dåb og nadver. Sidste år udkom resultatet af det første fagudvalgs arbejde om ’Autorisation og frihed’.