Biskopper: Der er brug for et statsligt religionsråd
Biskopperne bakker op om en model efter norsk og finsk forbillede, hvor staten sidder for bordenden i diskussioner om livssyn og religion for at forhindre konflikter.
Asger Jørgensen
Der er brug for et statsligt styret råd, hvor landets trossamfund og staten kan mødes og diskutere tidens udfordringer. Sådan lyder det i et høringssvar fra biskopperne til kirkeministeriet.
Idéen om et råd, hvor staten sidder for bordenden i en samtale med folkekirken, muslimer, jøder og andre trossamfund har fået ny næring efter den seneste tids sammenstød mellem Morten Dahlin, By-, land- og kirkeminister, og Kaare Dybvad Bek, Udlændinge- og integrationsminister, på den ene side og på den anden Dansk Muslimsk Union.
Svær, men vigtig samtale
For debatten, om hvor meget indflydelse religion skal have i et ellers sekulært samfund, skal styres af staten, lyder det fra Peter Skov-Jakobsen, biskop over Københavns stift, der har skrevet biskoppernes høringssvar.
- I Danmark er der én ret og ét juridisk system. Og det er dét, der gælder i et sekulariseret samfund. Den grundpræmis kan være svær at have en samtale om, og det gælder både med romersk-katolske, med jøder og med muslimer, og derfor er det vigtigt, at staten sidder med – og helst for bordenden, siger han.
Der eksisterer allerede flere fora, hvor religiøse grupper kan mødes og diskutere. Men fælles for disse er, at staten ikke er repræsenteret. Derfor får samtalerne ikke den nødvendige vægt, lyder det fra Københavns biskop.
Han understreger, at folkekirken, ved at være indskrevet i grundloven har 175 års erfaring med at være trossamfund i en sekulær stat. Mens det for andre trossamfund kan være i direkte modstrid med deres grundlæggende synspunkter at skulle acceptere, at samfundets regler står over religionens.
- Det er ikke nogen nem samtale, vi har lige for tiden, og jeg oplever, at den er blevet endnu sværere de senere år. Vi ser simpelthen en større polarisering, end vi har set tidligere. Vi bør tage en samtale om, hvad det vil sige at være et trossamfund i et sekulært samfund, siger Peter Skov-Jakobsen.
Det skriver biskopperne i høringssvaret til Kirkeministeriet:
Ved forslag til ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken ønsker ministeriet at afskaffe det faste 3-årige tilsyn med anerkendte trossamfund, og i stedet alene have ad hoc tilsyn med de anerkendte trossamfund. Vi har ingen bemærkninger til dette. I forbindelse med trossamfundsloven skal ministeriets opmærksomhed henledes på, at det vil være hensigtsmæssigt at oprette et råd for tros- og livssynssamfund i lighed med, hvad man har fx i Norge og i Finland. Et sådant råd skal blandt andet kunne rumme den gode samtale mellem statslige myndigheder og tros- og livssynssamfundene.