Biskop: Bøn holder os fast på, at fred er meningen
Biskopper holdt tirsdag freds- og forsoningsgudstjeneste i Viborg Domkirke, hvor der blev bedt og tændt lys for krigens ofre.
Biskopper, præster og kirkegængere mødtes tirsdag til freds- og forsoningsgudstjeneste i Viborg Domkirke. Foto: Henrik Helms
Af Ellen Aagaard
Folkekirkens biskopper stod sammen bag invitationen til fredsgudstjeneste tirsdag med bøn ”for krigens ofre i Gaza, Palæstina, Israel, Ukraine og i alle klodens krigshærgede egne”, som biskop Marianne Christiansen sluttede sin prædiken over en tekst fra Johannesevangeliet med Jesus’ budskab om fred.
Ingen virkelighedsflugt
At samles om bøn for krigens ofre ikke er en virkelighedsflugt fra dens grusomhed; tværtimod, sagde hun i sin prædiken:
- Når vi beder om Guds hjælp, om fredens under og lindring for krigens ofre, så bliver vi også selv holdt fast på, at det er det, der meningen. Fra Jesus ved vi, at volden og overgrebene aldrig kan blive meningen. Han blev henrettet på den selvsamme jord, men rejste sig fra graven til en opstandelse uden hævn. Når vi beder, søger vi ind i Guds fred, ikke som en flugt fra verden.
Afkald på hævn
Bønnen kalder os til handling i det lidt, vi kan, sagde biskoppen, som også kaldte det at slutte fred for hårdt og langvarigt arbejde:
- Den eneste, man kan slutte fred med, er sin fjende. Der er reelt kun de to muligheder: At tilintetgøre fjenden eller at slutte fred. Selve tanken om den totale tilintetgørelse, ved vi, har været efterstræbt i vores historie. Tanken skal fylde os med rædsel, uanset hvem den retter sig imod. At slutte fred er et hårdt og langvarigt arbejde, hvor man må give afkald på hævn og også på noget, man selv anser for sin soleklare ret.
Biskopperne Henrik Stubkjær og Peter Skov-Jakobsen var liturger ved gudstjenesten, hvor der blev sunget både gamle og nye salmer.
Se gudstjenestens liturgi her:
Læs hele Marianne Christiansens prædiken her: