Beredskabspræstens 10 gode råd til værtsfamilier 

Af Sofie Klingberg Kruhøffer

Vi har stillet beredskabspræst Ann Sofi Lægsgaard Andersen 10 spørgsmål om mødet med flygtninge.

1: Hvad er trøst, når man står over for et menneske, der netop har gennemlevet noget traumatisk?

Sørg for det allermest basale. En varm dyne – en kop te. Vær tilstede. Hjælp med praktiske ting og lav struktur.
 

2: Hvad er særligt vigtigt at vide om traumer og sorg, når man er værtsfamilie?

Et menneske, der har oplevet store traumer, kan være apatisk, glemsom, forstenet. Pres ikke mennesket til noget, det ikke er klar til. Men vær til rådighed – og vær opmærksom på, hvis der skal hentes professionel hjælp. Sorg går ikke nødvendigvis over – det kan tage mange måneder før, der sker en forandring. Lad det ske i personens eget tempo. Sig aldrig ting som ”Er du snart kommet videre?”, ”Det kender jeg godt” eller ”Er du blevet dig selv igen?”.

3: Skal man spørge ind til deres traumatiske oplevelser eller undlade at gøre det?

Ikke til at begynde med – man risikerer at mennesket genoplever traumet og det kan være meget voldsomt. Vær klar til at lytte, hvis mennesket har brug for at fortælle – og vær også klar med ”afledning” fx se en film, spille computerspil, tage i svømmehallen. Det er vigtigt at ”have pause” for tankerne og traumerne.

4: Skal man holde egne følelser og erfaringer ude af samtalen?

Sig aldrig: ”Det kan jeg godt forstå” – for det kan du ikke. Men hvis du har relevante erfaringer at dele med den anden – så spørg om han/hun har lyst til at høre dem. Vi kan faktisk lære meget af hinandens erfaringer. Det er også en måde at skabe tillid og give den anden lidt ”fri”.

5: Må man give et kram, eller bliver det mon for grænseoverskridende, når man ikke kender hinanden?

Hvis man har lyst til at give et kram – så spørg den anden, om det er i orden. Vær forberedt på og respekter en afvisning.  

6: Er der noget, man med fordel kan tænke over i forhold til de fysiske rammer og den struktur, man lægger for dagene?

Generelt er struktur vigtig – det kan skabe ro, stabilitet og genkendelighed. Vi står op kl. 7.00 – spiser morgenmad kl. 8.00 osv.

Det er meget vigtigt for både værtsfamilie og flygtningene at have et sted, hvor de ved, de kan være alene uden at blive forstyrret. Altså et rum, der kun er deres.

7: Kan man stille krav til et menneske, der netop har været udsat for noget traumatisk? (spisetider, oprydning mv.)

Ja – det kan faktisk være med til at opretholde værdighed/gensidig respekt. Og give den anden en følelse af, at man faktisk kan mestre noget og være til hjælp. Giv små helt konkrete opgaver. Gå ud med skraldespanden, dække bordet, rede seng.

8: Hvad gør man, hvis man pludselig kan mærke, at deres traumer kommer for tæt på - altså hvor man gerne vil rumme deres smerte, men har svært ved det?

Så husker man på, at det netop er den andens smerte – og ikke din. Man kan rent fysisk ryste sin krop, så man ”ryster” det af sig. Man kan bede til Gud om at bære det, man ikke selv kan bære.  

9: Hvordan passer man på sig selv, hvis man er værtsfamilie? Hvor kan man for eksempel søge hjælp og støtte?

Man skal hurtigst muligt skabe hverdag for både sig selv og ”gæsterne”. Det er vigtigt at kunne have et privatliv.

Man kan søge hjælp hos lægen, kommunen eller sognepræsten.

10: Hvad er dit bedste råd til værtsfamilier?

Husk på, at du lige nu gør en KÆMPE forskel for et andet menneske – og husk at søge hjælp, hvis der opstår behov.