Præst om konfirmander med autisme: "For mig er de børn og unge med herlige behov"

Af Sofie Klingberg Kruhøffer

“Hils Gud”, udbrød eleven ud af det blå, da han skulle til at forlade Bennys konfirmandundervisning. Situationen ligger nogle år tilbage, men Benny husker den stadig tydeligt. Den gjorde indtryk, fordi den vidnede om, at eleven, som havde autisme, nu følte sig tryg ved Benny og hans undervisning. Benny svarede med et smil: “Det skal jeg gøre”, og det blev et fast ritual mellem de to, at præsten efter hver undervisningsgang lovede at hilse Gud.

Et frø var begyndt at spire – til Benny Vindelevs store glæde.

For det er netop hele humlen, når han hvert år har børn med autisme på skolebænken til konfirmandforberedelse. Han vil skabe et trygt og forudsigeligt rum, hvor de kan blomstre. 

Ingen standard-undervisning

Selvom Benny med rette kan kalde sig en garvet konfirmandunderviser på
specialområdet, oplever han, at han starter fra nul, hver gang han byder
et nyt hold velkommen. Han har en struktur og ideer i værktøjskassen,
men det skal ofte vendes og drejes i forhold til de mange individuelle
hensyn på det nye hold.

- Det, der fascinerer mig, er, at der ikke findes nogen metode, når du arbejder med de her børn og unge - det er dét, der er metoden, forklarer Benny og uddyber: 

 - Det kræver, at jeg som underviser hele tiden tænker nyt, og først og fremmest er tålmodig og lyttende. For det tager ofte lang tid at vinde deres tillid.

Læs mere: De særlige konfirmander 

Man er aldrig bare autist

Benny Vindelev har mange kæpheste, når samtalen falder på børn med autisme. En af hans pointer er, at vi skal holde op med at kalde dem "autister", og i stedet kalde dem "børn og unge med autisme". For ellers kommer vi til udelukkende at definere mennesket ud fra dets autisme, argumenterer han. 

- Et menneske med autisme er jo også meget andet end sin diagnose. Det er ikke noget, man er ramt af, som man for eksempel kan blive ramt af en depression. Det er en gruppe mennesker, som oplever verden anderledes end flertallet og som tænker anderledes. Det betyder ikke, at de ikke kan noget. De kan noget andet, og på nogle punkter mere. 

Herlige behov

En elev fra et af Benny Vindelevs hold vidste for eksempel alt om togbaner i Israel, en anden kunne redegøre i detaljer for hver eneste scene, og replik, i filmen "Klokkeren fra Notre Dame", og sidstnævnte var meget uforstående over for, hvorfor Benny, som præst, ikke havde styr på netop den film. 

Benny smiler bredt og gestikulerer ivrigt, når han skal gengive de mange finurlige oplevelser, han har fået med sig som underviser og som menneske. Det er tydeligt, at det ikke kun er ham, der har lært børnene noget. Det gælder i lige så høj grad den anden vej rundt.

Faktisk vil han hellere kalde sine elever med autisme for "børn og unge med herlige behov" end med særlige behov.  

Men negligerer du så ikke, at mange af de her unge er meget udfordret?

- Det skal ikke forstås sådan, at de altid har en herlig hverdag. Autisme kan slide meget på en familie, og der kan være andre udfordringer forbundet med autisme, som for eksempel angst, siger han og uddyber:  

- Grundlæggende synes jeg, at deres verden er lige så positiv og rigtig som alle andres. Den er bare anderledes. Og så synes jeg også, at deres behov er herlige set fra en undervisers synspunkt. Netop fordi man intet kan bruge fra almenområdet. Man kan kun lytte sig frem og prøve at være en del af dem. Det er enormt inspirerende, og har gjort mig til en bedre underviser generelt.

SE VIDEO: "Det er hjertegribende for familien"

Struktur er gennemgående

Alligevel er der elementer, der ligger fast. Som i helt fast. En stram struktur er afgørende, forklarer Benny Vindelev, der bruger piktogrammer til at visualisere, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske.

Elevernes diagnoser spænder fra Aspergers til infantil autisme, så der er store individuelle forskelle på deres behov. Også selve konfirmationsritualet, som gruppen langsomt bliver fortrolig med, kan tilpasses den enkelte, og den ofte varierende dagsform for hold med autisme.

Et af kendetegnene ved diagnosen er den manglende evne til at tolke gestik og kropssprog hos omgivelserne.

- Man kan jo levende forestille sig, hvordan det kan give en følelse af indre kaos og utryghed, når man har svært ved at afkode andre, forklarer Benny.  

Gruppen udvikler sine egne ritualer

De unge med autisme, som Benny gennem tiden har undervist, har aldrig hverken drillet eller mobbet hinanden, imens de blev introduceret for bibelfortællingerne.

- Det er en del af deres autisme, at de i udgangspunktet ikke har socialt samspil med hinanden, siger han.

Alligevel opstår der i løbet af de 12-13 undervisningsgange ofte en form for fællesskab i gruppen, oplever Benny. 

Han gengiver, hvordan en elev blev instrueret i at læse indgangsbønnen højt til undervisningen. Da han havde læst teksten til ende, begyndte resten af gruppen pludselig at klappe højlydt, og fra det ene øjeblik til det andet var der skabt et fælles ritual blandt de unge, som også indfandt sig på selve konfirmationsdagen, husker Benny. 

Her høstede den pågældende elev et - om muligt - endnu større bifald, da han med et skævt smil holdt teksten med bønnen bagved ryggen, fordi han havde lært det hele udenad. 

- Sådan en situation gør virkelig indtryk på mig. Der er så mange fantastiske små detaljer i arbejdet med børn og unge med særlige behov". 

Ikke alle gennemfører

Lørdag den 30. april skal Benny konfirmere dette års hold af unge med autisme i Hans Egedes kirke i Aalborg. Han glæder sig som altid. 
Jævnligt er der en eller to elever fra hans hold, der bakker ud i forløbet op til den store dag. De vil pludselig ikke konfirmeres alligevel. Og ofte kan hverken Benny, og heller ikke altid forældrene, finde en forklaring. 

- Det kan være den elev, der har været allermest dedikeret til undervisningen, forklarer han. I de situationer har Benny for længst lært, at det ikke nytter noget at presse på.

- Man er nødt til grundlæggende at respektere og favne den måde, de er til på i verden. For mig er de ikke syge fugle, men smukke svaner, der svømmer på deres helt egen måde.

SE VIDEO: Konfirmander med særlige behov - Oskar glæder sig til den store dag