'Herrens Veje' afsnit 2: 'Du må ikke misbruge Herren din Guds navn'

Folk&Kirke

Leise: #johanneskrogh 

Verden falder sammen – den hjemlige og i krigen. På social media-dansk hedder Johannes #johanneskrogh – og et skrog(h) er han ved Gud ved at udvikle sig til. Der er ikke plads i hans herberg på 400m2, da den fortabte søn kommer hjem med alt sit bøvl, mens den anden søn er ved at fortabes i krigen langt borte – han, som ikke var soldat, men alligevel blev det.

Du må ikke misbruge Herren din Guds navn, siger buddet, og derfor vil August ikke velsigne våben og vogne i Guds navn. Alting skal dog stå sin prøve i virkeligheden, og August må sande, at der er forskel på teologi i teori og kampklar praksis.

Johannes kæmper også. Djævlen har tilsyneladende taget ophold i den nye biskop, hvor treforken og horn er erstattet af et arsenal af ord som besparelse, stikprøvekontrol og effektivisering.

Som tilhørende det menige fodfolk af præster må jeg sige, at det ville være et mareridt både at være ansat under en biskop, der havde forspist sig på et regneark og efterfølgende kastede ord fra bullshitbingoen op i en lind strøm, og en provst, der gik op og Maud'ede med vodkaflasken ved den modstand, som enhver i en ledende stilling møder undervejs. Puha, jeg si'r det bare.

De to stærke E'er, Elisabeth og Emilie, glæder jeg mig til at følge i de kommende uger. Der er noget kærlighed på spil der. Og Johannes? Måske skal han blive et skrog for at nå ind til kernen?

Lars Gustav: Jeg har aldrig oplevet noget overnaturligt

'Du må ikke misbruge Herren din Guds navn' er et bud, som jeg altid har haft det svært med, for hvornår gør vi det? 

Er det misbrug, når August velsigner soldaternes våben, som ikke alene er åndløse ting, men endda voldsinstrumenter. Eller er det misbrug, når han først nægter at velsigne udstyret og på den måde nægter soldaterne sjælefred? For at give sjælefred er vel én af grundene til, at vi overhovedet beskæftiger os med kristendom?

Ville jeg velsigne udstyret? Ville jeg trykke på aftrækkeren, hvis jeg ikke var sikker på, om jeg sigtede på en fjende. Jeg har ingen klare svar på disse spørgsmål.

Noget andet, som er uklart, er den rolle, som det overnaturlige spiller i serien. Vi fik en forsmag på det i første afsnit med rødkælken, som opstår af graven. Og denne gang fór der en Djævel i den nye biskop.

Det er fint, at serien beskæftiger sig med det, for det overnaturlige spiller en rolle i kristendommen: Vi tror på, at Jesus er Gud og opstod fra de døde. Og mange religiøse har igennem tiderne haft overnaturlige oplevelser. 

Omvendt vil jeg gerne minde om, at man ikke behøver at have erfaringer med det overnaturlige for at kunne kalde sig kristen. Ikke blot har jeg endnu til gode at se min biskop som Den Onde. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget, som jeg kan beskrive som overnaturligt, og jeg er alligevel kristen – ja, jeg får endda løn for at være det.

Blå Bog: Lars Gustav Lindhardt 

30 år gammel. Har været sognepræst i lidt mere end 3½ år, heriblandt godt 3 år i Avedøre Kirke. Han er nok den eneste præst i verden, der er søn af to biskopper: Jan Lindhardt, Roskilde, og Tine Lindhardt, Odense. Hans farfar var professor i teologi, og hans onkel var rektor på Pastoralseminaret i København. Lars Gustav prøver ikke lade denne arvelige belastning fylde for meget, og nogle gange lykkes det også. Lars Gustav bor i Avedøre med sin kæreste, Pia, og hund, Cicero. Foruden arbejdet i sognet beskæftiger han sig en del med dåb og prædiken, ligesom han fra juni i år har været tilknyttet søværnet som orlogspræst.

Blå Bog: Leise Christensen

Født i 1964 i Fredericia. Efter sin kandidateksamen blev Leise ph.d. på en afhandling om Prædikerens Bog, hvor (selv)modsigelsens nødvendighed blev belyst. Efter seks år som sognepræst i et vestjysk landsogn blev hun lektor i den folkekirkelige efteruddannelse. I 2015 blev Leise fuldtidssognepræst i Skt. Johannes Sogn i Aarhus Domprovsti, hvor hun bor med den skotske terrier Frida. Et barn bor på Amager og et i Aarhus. Leise er opvokset i en sømandsfamilie og har tilbragt en del af barndommen om bord på skibe, hvor man lærte andet og mere end sit Fadervor. Dette har siden vist sig at være en nyttig teologisk ballast i et præsteliv anno 2017. Særligt interesserer Leise sig for Gammel Testamente, Jane Austen, hunde og Winston Churchill.