'Herrens Veje' afsnit 1: 'Du må ikke have andre guder end mig'

Folk&Kirke

Leise: En cost benefit-interesseret biskop i København

"Du må ikke have andre guder." Under denne gammeltestamentlige overskrift begyndte DR's store rejse ind i det folkekirkelige univers i går. Lovende!

Det indledende afsnit trækker veksler på det gammeltestamentlige fortælleunivers med en stærk patriarkskikkelse og med et brødrepar, der på bibelsk vis ikke rigtigt kan forlige sig, og hvor den ene tilmed er en vaskeægte snydepels: Esau og Jakob, Kain og Abel.

Den yngre August har på bibelsk vis faderens eller gudens bevågenhed, den ældre Christian er mere udsat. Faderen, Johannes, vil gerne være biskop. Han står ansigt til ansigt med den afmægtige og korsfæstede Jesus på en stige, støver Herrens arme lidt af, og aftaler, at Jesus skal hjælpe ham det sidste stykke til den attråede magtposition i kirken.

Det kan kun gå galt, så det gør det. Johannes bliver ikke biskop. Man må ikke have andre guder – eller sætte sig på gudens plads ved at tro, at man er lige. Nu står han ikke længere ansigt til ansigt til med Herren, men kigger op på ham nede fra gulvet. Den mægtige afmagt greb ikke ind.

I stedet fik folkekirken den moderne cost-benefit- og pr-interesserede, men lidet teologisk analyserende Monica på den centrale plads som primus inter pares, biskop i København. Det skal blive interessant at følge.

Ligesom det bliver interessant at følge Svend, kirketjeneren, der tegner konturer af en samaritaner- eller Jesusskikkelse, da han bærer den døddrukne Johannes ud til æslet, øh, taxaen. Jeg glæder mig til andet afsnit.

Lars Gustav: Hvordan kommer man op, når er faldet i graven?

Skyld, skam, autoritet, ambition, begær og fiasko. Hold da kæft! Allerede fra begyndelsen er vi i gang med de helt store temaer. Det lover rigtigt godt.

Hvordan vil August udvikle sig over de næste afsnit? "Du må ikke have andre guder end mig" hed afsnittet, med henvisning (bl.a.) til Augusts forhold til sin far. At være så ung med så meget succes og så alvorlige faderkomplekser er en opskrift på katastrofe. 

Og selv om jeg ikke taler af erfaring (jeg har hverken fået en flad af min far foran alteret eller fået "tilbudt Marmorkirken", for blot at nævne to ting), så er der nok noget med fædre og sønner, tror jeg – især når professionen er den samme. Det bliver nervepirrende at følge Augusts uundgåelige sammenbrud.

Johannes' oplevelse ved graven er et af mine gentagne præstemareridt. Mine har generelt tre temaer: At min krave er for stor, så den hænger som en hulahopring omkring min hals. At jeg kommer for sent til en bisættelse, så folk er i gang med at bære kisten ud i samme øjeblik, jeg træder ind. Og at jeg falder i graven ved en begravelse.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvordan jeg skulle komme op igen – billedligt talt. Det bliver interessant at se, hvordan Johannes kommer op af sit hul.

Og så er jeg glad for, at jeg ikke har det samme forhold til mine kolleger, som Johannes har: Det ville være forfærdeligt, hvis kirketjenerne så på mig på samme måde, som min hund gør det. Og graveren? Sådan én har vi ikke i Avedøre.

Blå Bog: Lars Gustav Lindhardt 

30 år gammel. Har været sognepræst i lidt mere end 3½ år, heriblandt godt 3 år i Avedøre Kirke. Han er nok den eneste præst i verden, der er søn af to biskopper: Jan Lindhardt, Roskilde, og Tine Lindhardt, Odense. Hans farfar var professor i teologi, og hans onkel var rektor på Pastoralseminaret i København. Lars Gustav prøver ikke lade denne arvelige belastning fylde for meget, og nogle gange lykkes det også. Lars Gustav bor i Avedøre med sin kæreste, Pia, og hund, Cicero. Foruden arbejdet i sognet beskæftiger han sig en del med dåb og prædiken, ligesom han fra juni i år har været tilknyttet søværnet som orlogspræst.

Blå Bog: Leise Christensen:

Født i 1964 i Fredericia. Efter sin kandidateksamen blev Leise ph.d. på en afhandling om Prædikerens Bog, hvor (selv)modsigelsens nødvendighed blev belyst. Efter seks år som sognepræst i et vestjysk landsogn blev hun lektor i den folkekirkelige efteruddannelse. I 2015 blev Leise fuldtidssognepræst i Skt. Johannes Sogn i Aarhus Domprovsti, hvor hun bor med den skotske terrier Frida. Et barn bor på Amager og et i Aarhus. Leise er opvokset i en sømandsfamilie og har tilbragt en del af barndommen om bord på skibe, hvor man lærte andet og mere end sit Fadervor. Dette har siden vist sig at være en nyttig teologisk ballast i et præsteliv anno 2017. Særligt interesserer Leise sig for Gammel Testamente, Jane Austen, hunde og Winston Churchill.