Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle facts. Hvis du læser de fem facts på din mobiltelefon, skal du i stedet swipe til siden.
1. Hvad er Thomasevangeliet?
Titlen på 20. afsnit af 'Herrens Veje' er 'Kløv et stykke træ, og jeg er der. Løft en sten, og I vil finde mig der.' Citatet stammer fra Thomasevangeliet.
De fleste kender de fire evangelister Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Nogle kender måske også Thomasevangeliet, som dog først blev fundet af arkæologer i Egypten i 1945.
Det er vanskeligt at datere Thomasevangeliet præcist, men nogle forskere vurderer, at det er skrevet i slutningen af første århundrede e.Kr., mens andre mener, at det stammer fra årene omkring 150 e.Kr eller slutningen af det andet århundrede. I modsætning til de fire kendte evangelier fra Det Nye Testamente, er Thomasevangeliet ikke en sammenhængende fortælling. Det er derimod en samling sætninger, som Jesus skal have sagt. Jesus fremstår i Thomasevangeliet som en hemmelighedsfuld formidler af et frelsende budskab som forkyndes gennem ordsprogsligende udsagn. Både i form og indhold minder mange af ordene i Thomasevangeliet om dem, vi kender fra Det Nye Testamente, men der indgår også ord og lignelser, som snarere er spirituelle udlægninger af Jesus-ord. Blandt andet optræder Maria Magdalene og Salome som kvindelige disciple tilsyneladende på lige fod med de mandlige disciple. Disciplen Peter angriber på et tidspunkt Maria Magdalene, fordi hun stiller spørgsmål til Jesus. Peter mener ikke, at hun har ret til det, fordi hun er kvinde. Det afviser Jesus dog, idet han forsvarer Maria Magdalene.
De skrifter, som udgør Bibelens Ny Testamente, blev udvalgt gennem en lang proces, der sluttede sidst i det fjerde århundrede. Intet tyder på, at Thomasevangeliet har været blandt de mange skrifter, man overvejede at tage med i Det Ny Testamente.
Foto: Tine Harden, DR.
2. Hvornår er en dåb gyldig?
I 20. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Emilie er vred på Johannes, fordi han har døbt Anton. Elisabeth spørger Emilie, om hun ikke kan lade være med at klage, da dåben ikke er registreret.
Hvornår en dåb reelt er gyldig, er dog lidt mere kompliceret. For den kan være ugyldig juridisk, men gyldig i teologisk forstand.
Det er selvfølgelig ikke lovligt at døbe et barn, hvis forældre eller værge ikke har givet samtykke.
Juridisk set kræver en dåb, at forældre eller værge giver samtykke til, at barnet må døbes. Samtidig skal der være to vidner, og dåben skal registreres i kirkebogen, så barnet står som døbt og medlem af folkekirken.
Emilie siger også, at man jo ikke kan blive afdøbt. Det kan der være noget om.
Teologisk set er dåben Guds modtagelse af barnet som sit eget. I folkekirkens dåbssyn er det Gud selv, der giver sit løfte til barnet om at være med det alle dage ind til verdens ende. Det løfte trækker Gud ikke tilbage igen, og derfor giver det ikke mening at tale om en ’afdøbning’.
Men man kan naturligvis melde sig ud af folkekirken, hvis man ikke længere vil være medlem og på den måde selv lægge afstand til dåben og dens betydning.
Foto: Tine Harden, DR.
3. Hvordan forholder det sig med kirkelige vielser af par af samme køn?
I 20. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Johannes vier William og Peter i Lindegård Kirke.
Danmark var i 1989 det første land i verden til at tillade registeret partnerskab mellem to mennesker af samme køn.
Den 15. juni 2012 vedtog folketinget en lov, som gav folkekirken vielsesmyndighed i forhold til par af samme køn på samme måde, som den altid har haft det i forhold til par af forskelligt køn.
Siden 2012 har folkekirkens præster altså haft juridisk myndighed til at vie par med samme køn, og der blev samtidig indført et ritual til vielserne. Allerede fra 2005 fandtes der et vejledende vielsesritual for homoseksuelle, hvor par med samme køn kunne blive velsignet af en præst - ligesom andre par kunne få en kirkelig velsignelse efter at være blevet viet på rådhuset.
Par af samme køn har lige som alle andre ret til at blive viet i deres egen kirke og andre kirker, de har tilknytning til. Det er fortsat op til den enkelte præst at bestemme, hvorvidt vedkommende vil vie et par af samme køn. TV2 lavede i slutningen af 2017 en rundspørge til 876 folkekirkepræster. Undersøgelsen viste, at et stort flertal af præsterne gerne vil vie homoseksuelle par i kirken.
I begyndelsen af 2018 skabte det stor opmærksomhed i medierne, da Brønshøj Kirkes menighedsråd eksplicit søgte en præst, der ville vie homoseksuelle par. Menighedsrådet tog beslutningen efter at have rådført sig med biskoppen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen. Biskoppen udtalte dengang, at det er helt forståeligt, at et menighedsråd giver klart udtryk for, hvilken præst de gerne vil have.
Foto: Tine Harden, DR.
4. Hvad skal der til for at fritage en præst for tjeneste?
I 20. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Johannes er til et tjenstligt forhør med biskoppen og to fuldmægtige fra Københavns Stift.
Johannes får at vide, at han er fritaget for tjeneste. Årsagen er, at han blandt andet har slået en hjemløs i kirken, haft et alkoholmisbrug, samt at han har døbt sit barnebarn uden at have sin svigerdatters samtykke. Derfor har han ikke længere opbakning fra biskoppen og menighedsrådet i Lindegård Kirke.
Præster er ansat af Kirkeministeriet, og biskoppen har det gejstlige tilsyn, dvs. det faglige.
Formelt er det derfor Kirkeministeriet, der afskediger en præst, men det er biskoppen, der bestemmer om vedkommende må virke som præst, indtil en sag er afsluttet. Derfor ser vi, at biskoppen Monica Ravn fratager Johannes retten til at foretage kirkelige handlinger - og det sker med øjeblikkelig virkning.
I den virkelige verden er præster ansat af Kirkeministeriet under tjenestemandsloven, og der gælder i den forbindelse nogle særbestemmelser for folkekirkens tjenestemænd. Hvis en præst skal afskediges, kræver det, at en provst eller en biskop indstiller vedkommende til det. I tjenestemandslovens paragraf 43 står der, at dette kan ske, 'såfremt der mellem præsten og menigheden gennem en årrække har bestået en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.'
Det er sjældent, at folkekirkens præster bliver fritaget for tjeneste. Men der er eksempler på, at det er sket. I de fleste tilfælde er præsten dog kommet tilbage i sit embede. Det er sket efter, at biskoppen har ført teologisk tilsyn med vedkommende. Det er nemlig biskoppens opgave at sikre, at præstens virke hviler på det folkekirkelige grundlag.
Foto: Tine Harden, DR.
5. Hvor er Johannes begyndt at undervise?
I 20. afsnit af 'Herrens Veje' ser vi, at Johannes underviser en gruppe studerende. Da han ikke længere er præst, er han nu blevet underviser på Pastoralseminariet i København, og det ser ud til, at han er ansat som lærer i homiletik. Det er et græsk ord og navnet på det fag, hvor de kommende præster lærer kunsten at prædike.
Pastoralseminariet er folkekirkens praktiske præsteuddannelse og hører under folkekirkens uddannelses- og videnscenter, som både har en afdeling i København og Aarhus.
Her får teologiske kandidater en praktisk teologisk uddannelse, som forbereder dem til arbejdet som præst i folkekirken.
De teologiske studier på universitetet er videnskabelige og uafhængige af folkekirken. Mens universitetsstudiet danner basis for at udøve gerning i folkekirken, sigter undervisningen på Pastoralseminariet direkte mod præsternes mange forskellige opgaver som prædiken, undervisning og sjælesorg.
For at blive ansat som præst i folkekirken er det derfor en forudsætning, at man efter at have færdiggjort en kandidat i teologi på universitetet har fuldført hele semesteret på Pastoralseminariet.
Homiletik eller kunsten at prædike er blot en af flere forskellige fag, som de studerende skal gennemgå. Her lærer de kommende præster helt konkret, hvordan man forbereder og holder en prædiken. Desuden lærer man også lejlighedstaler, som er præstens tale til dåb, konfirmationer, vielser og begravelser. I homiletik er der cirka 70 skemalagte lektioner fordelt med 54 lektioner på Pastoralseminarieuddannelsen og 9 skriftlige afleveringer, samt 16 lektioner på den obligatoriske efteruddannelse. Alle nyuddannede præster kommer nemlig på efteruddannelse i løbet af deres første arbejdsår. Her har de ofte stor gavn af at dele erfaringer med deres præstekolleger. Desuden giver efteruddannelsen dem mulighed for at tilegne sig ny praktisk og teologisk inspiration.
Foto: Tine Harden, DR.
Herrens Veje
- Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
- TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
- Sæson 2 består af 10 afsnit og havde premiere på DR1 søndag den 14. oktober 2018.
LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.
LÆS OGSÅ: