Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle fem facts.
1. Er det et kald at blive præst?
I 17. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Christian og Johannes taler om præstegerningen som et kald.
I nogle kristne kirker ser man kloster- og præstelivet som en opgave, Gud kalder særligt udvalgte til og som den kaldede derpå skal hellige sig helt og fuldt, blandt andet ved at leve i cølibat. Det gjorde Luther og reformationen op med. Klostervæsenet blev afskaffet og præsten ikke set som en, andre mennesker skulle gå gennem for at stå i et forhold til Gud. I stedet kom tanken om ’kald og stand’, altså at enhver er kaldet til at udfylde sin plads i verden.
Luther formulerede en ny kaldstanke i forbindelse med Reformationen for 501 år siden. For Luther var kaldet svaret på, hvorfor arbejdet overhovedet er en meningsfuld beskæftigelse. Han definerede kaldstanken som ideen om, at man valgte sit fag og blev der hele livet – uanset om ens arbejde var at være bonde eller præst. At opfylde sit kald var en måde tjene Gud og sin næste på, så derfor gav det ikke mening med en skarp opdeling mellem arbejde og fritid. Arbejdet var muligheden for at opfylde en etisk pligt til at fungere i ”tingenes orden”, som Kierkegaard også formulerede det i sit værk ’Enten-Eller’.
Præsten har i den evangelisk lutherske kirke en særlig opgave i menigheden, som han eller hun er uddannet til at varetage. I folkekirken er præstekaldet derfor menigheden, der kalder præsten til at være præst for netop dem. I praksis ved at indstille en præst til at blive ansat ved deres kirke efter jobsamtaler og prøveprædikener. Det ændrer ikke ved, at præster personligt kan opfatte præstearbejdet som et kald, ligesom alle andre kan opleve deres arbejde eller livsopgave som et kald. Men det indgår ikke folkekirkens vurdering af, hvem der er egnet til at være præst.
Foto: Tine Harden, DR.
2. Hvad er en voksendåb?
I 17. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at den hjemløse mand William – som i øvrigt bliver spillet af Emmy-vinderen Lars Mikkelsens egen søn Lue Støvelbæk – bliver døbt af Johannes.
De fleste bliver døbt som spædbørn, men det gælder ikke alle. Nogle mennesker er ikke blevet døbt som børn, men ønsker at blive døbt senere i livet. Nogle voksne bryder sig ikke nødvendigvis om den store opmærksomhed, der kan være til en dåb. Derfor bliver de fleste voksne efter aftale med præsten døbt ved en mindre højtidelighed i kirken. Som noget nyt har folkekirken indført Drop-In- Dåb. Den første Drop-In-Dåb fandt sted i Vesterbro Sogn i 2017, og siden har kirker i hele landet givet mulighed for at blive døbt folk på denne måde. Til Drop-In-Dåb har man mulighed for at komme ind fra gaden og blive en del af folkekirkens fællesskab på samme dag. Man skal blot medbringe legitimation og have en personlig samtale med en præst i kirken først.
Foto: Tine Harden, DR.
3. Er der overvågning i kirken?
I 17. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at menighedsrådsformanden Nete og biskoppen kigger på overvågningsbilleder fra Lindevang Kirke, hvor de blandt andet kan se, at den hjemløse mand ødelægger noget af kirkens inventar. Desuden ser de også, at Johannes døber sit barnebarn Anton – med kirketjeneren Svend som det eneste vidne.
Der er overvågning i flere kirker rundt omkring i landet. Det er det enkelte menighedsråd, der beslutter, hvorvidt de vil have overvågning i kirken eller ej. Nogle kirker har oplevet hærværk og tyveri, og det er typisk årsagen til, at de vælger at få kirken overvåget.
I 2016 fik Thorsø Kirke i Midtjylland stjålet væsentlige dele af sit historiske inventar. Centrale dele af det smukke alterpanel i træ blev fjernet samt tre messehagler, tre lysestager og andre værdifulde genstande. Nogle af de stjålne elementer var over 400 år gamle. Siden er alterpanelet blevet genskabt for den forsikringssum, som menighedsrådet fik i godtgørelse. Den 4. november i 2018 blev genetableringen fejret til en særlig gudstjeneste i Thorsø Kirke.
De stjålne genstande er desværre aldrig blevet fundet.
Foto: Tine Harden, DR.
4. Hvordan er reglerne for specialeskrivning på teologi?
I 17. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at specialevejlederen fortæller Christian, at han skal skrive 75 sider på baggrund af 3000 siders pensum for at opfylde rammerne for sit speciale. Christian har halvanden måned til det, får vi at vide, så han har travlt. Normalt har man et semester til at skrive sit speciale, hvilket typisk er fire til seks måneder.
Specialereglerne varierer alt efter, om man tager sin kandidat i teologi på Aarhus Universitet eller Københavns Universitet.
På Aarhus Universitet står der i den gældende studieordning, at pensum afhænger af emnet. Omfanget af litteratur bliver aftalt med specialevejlederen, men det er typisk mellem 2000 og 4000 sider. De teologistuderende på Aarhus Universitet skal skrive op til 75 sider samt et resumé på en til to sider. Resuméet tæller ikke med i de 75 sider, og det skal enten skrives på engelsk, tysk eller fransk.
På Københavns Universitet - hvor Christian skriver sit speciale - har et speciale i teologi et omfang på 50 til 75 sider, står der i studieordningen. Det bliver skrevet på grundlag af et pensum, som udgør mellem 2000 og 3000 sider litteratur. Tekstsider på græsk, hebraisk, latin eller lignende tæller dobbelt, medmindre det ledsages af en oversættelse. Specialet skal desuden indeholde et resumé på en til to sider. Dette resumé skal også skrives på enten engelsk, tysk eller fransk. Der er dog mulighed for at søge om dispensation fra studienævnet, hvis den studerende har særlige ønsker eller omstændigheder i sin specialeproces.
Foto: Tine Harden, DR.
5. Hvilken statue kigger Christian på efter sin specialevejledning?
I 17. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Christian betragter en statue efter sin specialesamtale.
Statuen forestiller en knælende N.F.S. Grundtvig og står i Vartovs grønnegård i København. Den er skabt af kunstneren Niels Skovgaard i 1934. Grundtvig var selv præst i Vartov Kirke fra 1839 og frem til sin død i 1872.
Mange af Niels Skovgaards kunstneriske opgaver udsprang af hans tilknytning til de grundtvigianske kredse. Han blev endda døbt af selveste Grundtvig.
Da Grundtvigs Hus blev opført i årene 1906-1908, blev Niels Skovgaard bedt om at modellere Grundtvig. Kunstneren præsenterede sin skulptur af salmedigteren til en konkurrence i 1912. Ny Carlsbergfondet bestilte senere i 1925 Niels Skovgaard til at lave en granitudgave af hans første værk. Det blev til den tre meter høje statue af den knælende N.F.S. Grundtvig, som altså stadig har sin plads i den indre gård ved Vartov i København.
Herrens Veje
- Et familiedrama om det moderne menneskes tro og tvivl.
- TV-serien handler om en præstefamilie, om fædre og sønner, om forventninger, kærlighed og konflikter i en familie, hvor de hver især udfordres i deres personlige tro.
- Sæson 2 består af 10 afsnit og havde premiere på DR1 søndag den 14. oktober 2018.
LÆS ALLE artikler og interviews om 'Herrens Veje' her.
LÆS OGSÅ: