1. Hvad gør man, hvis de pårørende ikke kan blive enige om den afdødes begravelse?
I 19. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Johannes og Emilie er dybt uenige om, hvordan Augusts bisættelse skal foregå. Derfor er præsten Andreas indkaldt som begravelsesmyndighed til at hjælpe dem med at finde en løsning.
Først langt senere finder Christian den sidste vilje, som August i sin tid havde skrevet, inden han rejste afsted som feltpræst. Det virker ikke helt sandsynligt, at den først dukker op nu. Det er nemlig fast praksis, at udsendte skriver ’Min sidste vilje’ til deres pårørende, hvis de skulle omkomme under deres udsendelse. Og det har i al fald Johannes vidst som provst.
Efter et dødsfald undersøger en læge altid den afdøde og laver en dødsattest. Når lægen digitalt registrerer dødsfaldet, vil begravelsesmyndigheden automatisk få besked. Begravelsesmyndigheden er sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl.
En afdød skal enten begraves eller brændes. Det er regler, der gælder for alle – uanset om den afdøde var medlem af folkekirken eller ej.
I 19. afsnit af ’Herrens Veje’ går diskussionen blandt andet på, om August skal begraves på familien Kroghs familiegravsted, eller han skal brændes og nedsættes på de ukendtes grav. Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, at en begravelse afsluttes ved, at kisten bliver sænket ned i jorden, mens en bisættelse afsluttes ved, at kisten bliver kørt til krematoriet.
Begravelse eller ligbrænding kan først ske, når afgørelsen fra begravelsesmyndigheden er afleveret til kirkegården eller krematoriet. Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske seneste otte dage efter dødsfaldet. I loven for bisættelser og begravelser står der, at de ønsker, som den afdøde har fremsat, skal efterkommes. Hvis de pårørende ikke ved, hvad den afdødes ønsker var, bestemmer den, der indgiver anmodningen til begravelsesmyndigheden, hvad der skal ske. Det er normalt den nærmeste pårørende.
Hvis en person – der stod den afdøde nærmere – fremsætter et ønske, der afviger fra den pågældende anmodning, bestemmer denne person, hvad der skal foregå. Det er altid ægtefællen, der er en afdøds nærmeste pårørende, og det er derfor, at Emilie har den afgørende beslutning i ’Herrens Veje’.
Vi ser samtidigt også i 19. afsnit, at Emilie, Johannes og præsten Andreas taler om, at afgørelsen eventuelt kan ende i skifteretten. Sådan er det også i virkelighedens verden. Hvis ikke præsten som begravelsesmyndighed kan finde en løsning sammen med de efterladte, kan afgørelsen i sidste instans ende hos skifteretten.
Foto: Tine Harden, DR.