Tryk på pilen i billedgalleriet herunder for at se alle fem facts.
1. Hvad er Gravkirken i Jerusalem?
I 18. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at August opholder sig i Jerusalem på en studietur før sin død. Her besøger han blandt andet Gravkirken, som han siger, er den allerhelligste kirke i byen.
Gravkirken - som også kaldes Den Hellige Gravs Kirke - er bygget på området ved Golgata i Jerusalem, hvor Jesus, ifølge Bibelen, blev korsfæstet og begravet.
Ifølge kirkehistorikeren Eusebios af Nikomedia blev kirken bygget i 336 e.Kr. Siden er den oprindelige kirke blevet erstattet af nye bygninger flere gange. Den nuværende kirke er fra 1810 og tilhører seks forskellige kristne trosretninger. Det gælder den koptiske kirke, den etiopiske kirke, den katolske kirke, den græsk-ortodokse kirke, den armenske kirke samt den syrisk-ortodokse kirke.
Det er den vigtigste kristne helligdom i Jerusalem, og de seks kristne trossamfund har mange stridigheder med hinanden. Derfor vil turister, der besøger Gravkirken, ofte opleve, at der er byggerod og lettere kaotiske forhold omkring kirken. Det skyldes, at det som regel tager flere år at reparere skader på den gamle bygning. Årsagen er typisk, at de seks kirker ikke kan blive enige om, hvordan, hvornår eller hvorfor noget skal sættes i stand. De seks kristne trossamfund har desuden vidt forskellige traditioner, når der gælder udsmykning af kirken. Derfor vil besøgende også opleve, at der er lidt stilforvirring.
Uenighederne kommer yderligere til udtryk på andre måder. Gravkirken har for eksempel ingen nødudgang i tilfælde af brand, fordi de seks kirker ikke er villige til at inddrage deres dyrebare kvadratmeter til det. Fordi de forskellige kirker er så uenige, har der siden det 19. århundrede altid været en muslimsk dørvogter tilknyttet Den Hellige Gravs Kirke. På den måde sikrer man en vis form for neutralitet, så der ikke opstår skænderi blandt de seks kirker om, hvem der i hverdagen skal have lov til at åbne og lukke porten til Gravkirken.
Foto: Tine Harden, DR.
2. Hvad er forskellen på en teolog og en præst?
I 18. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Johannes og Christian taler om forskellen på at være teolog og præst.
Når en teologistuderende tilbringer seks år på universitetet, ender vedkommende med at blive cand.theol, der er den latinske betegnelse for en kandidat i teologi. På studiet tilegner de teologistuderende sig en bred viden om kristendommen, dens grundtekster og udtryksformer på det politiske, kulturelle og filosofiske plan, samt hvordan kristendom har præget skiftende tiders værdier og menneskesyn.
Selve kandidatgraden er dog ikke tilstrækkelig for at blive præst i folkekirken. Efter endt uddannelse er det nødvendigt at fortsætte med 19 ugers kursus på pastoralseminariet, der fungerer som folkekirkens praktiske præsteuddannelse. Her får de kommende præster en praktisk teologisk uddannelse, som forbereder dem til arbejdet i kirken. Undervisningen på pastoralseminariet er direkte rettet mod de mange forskellige opgaver, man kommer ud for som præst. Man lærer blandt andet om salmer og kirkemusik, prædikener og bønner, taler til vielser og begravelser, undervisning af konfirmander samt kommunikation og sjælesorg. Desuden kommer de studerende i mindst fem ugers præstepraktik, hvor de følger en af folkekirkens præster i vedkommendes daglige arbejde. Når en studerende har fuldført forløbet på pastoralseminariet, får vedkommende en attest som bevis på at have afsluttet kurset. Derefter er personen klar til at få et job som præst i folkekirken.
Foto: Tine Harden, DR.
3. Hvad er 'Lidelsernes Vej'?
I 18. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at August går på 'Via Dolorosa' i Jerusalem. Det er latin og oversættes på dansk til 'Den smertefulde vej' eller 'Lidelsernes vej'.
Ifølge traditionen var 'Via Dolorosa' den rute, som Jesus fulgte på langfredag, da han gik mod sin egen korsfæstelse på Golgata. Ruten blev kortlagt af franciskanermunke i 1500-tallet og begynder fra borgen Antonia, som befinder sig nord for Tempelpladsen i Jerusalem.
Undervejs på 'Den Smertefulde Vej' er der 14 korsvejsstationer, som alle knytter sig til bestemte hændelser i beretningerne om Jesus lidelse og død. De første to er de steder, hvor Jesus henholdsvis blev dømt og pisket. På de næste syv korsvejsstationer kan man blandt andet betragte det sted, hvor Veronika – ifølge en historisk legende – rakte Jesus et klæde, som han brugte til at tørre sved og blod fra sit ansigt. Legenden fortæller, at Jesus’ ansigtstræk blev fastholdt i Veronikas klæde. Flere europæiske kirker har siden hævdet, at de er i besiddelse af klædet.
Desuden kan man som besøgende opleve flere af de steder, hvor Jesus faldt undervejs til Golgata, men også det sted hvor han talte til de grædende kvinder. Ifølge Lukasevangeliet formanede Jesus kvinderne om at gemme tårerne til de hårde tider, der ville komme efter hans død.
De sidste fem korsvejsstationer på ruten befinder sig inde i Gravkirken. De markerer de steder, hvor Jesus blev afklædt og naglet til korset, hvor korset blev rejst, samt stedet hvor Maria nedtog Jesus’ legeme, og hvor hans grav eftersigende lå. I dag er 'Via Dolorosa' et populært pilgrimsmål for mange rejsende fra hele verden. Folk går på ruten og beder bestemte bønner ved de enkelte korsvejsstationer.
Foto: Tine Harden, DR.
4. Hvordan er historien om Kain og Abel?
I 18. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Christian skriver om Kain og Abel i sit speciale. Det tyder på, at han identificerer sig med Kain fra den bibelske beretning om det første broderpar.
Historien om Kain og Abel er en af de mest kendte fra Det Gamle Testamente. Den handler om svære menneskelige følelser som jalousi og vrede.
Kain og Abel er Adam og Evas børn. De er født udenfor Paradis efter at Adam og Eva har spist af den forbudte frugt og er blevet udvist. Kain bliver bonde, mens Abel bliver fårehyrde.
En dag ofrer brødrene begge til Gud. Kain ofrer korn, mens Abel ofrer kød. Men Gud tager kun imod Abels offer, og derfor bliver Kain rasende. Kain bliver så vred og jaloux, at han dræber sin egen bror, Abel.
Gud straffer Kain for mordet på Abel ved at gøre Kain til fredløs flygtning og sørge for, at han ikke længere kan dyrke sine afgrøder. Kain siger til Gud, at han ikke kan bære den straf at være fremmed for både Gud og for andre mennesker, som han frygter vil slå ham ihjel.
Derfor sætter Gud et mærke i panden på Kain. Mærket indebærer, at hvis nogen slår Kain ihjel, vil Gud hævne sig på dem. Derfra har man ordet 'kainsmærke', som både betegner en brodermorder og et menneske, der samtidigt har Guds beskyttelse.
5. Skal præster tro på Gud?
I 18. afsnit af ’Herrens Veje’ ser vi, at Christian flere gange bliver spurgt og også spørger sig selv, om han tror på Gud. Vi har også set, hvordan Johannes har balanceret mellem tro og tvivl igennem seriens to sæsoner.
I et nyligt interview med Berlingske udtalte Peter Skov-Jakobsen, der er biskop i Københavns Stift, at troen både har været den største intellektuelle og følelsesmæssige udfordring, han nogensinde har haft og vil få i sit liv.
Selv om de fleste forventer, at præsten tror - også præsterne selv - så er tro ikke et ansættelseskrav for præster. I folkekirken, som er evangelisk luthersk bliver troen nemlig betragtet som en gave og et anliggende mellem Gud og det enkelte menneske. Man kan ikke kræve den hverken af sig selv eller af andre, men kun tage imod den. Derfor kan man heller ikke bevise eller dokumentere, at man tror eller love, at det vil man gøre resten af sit liv. Dermed kan det heller ikke være et ansættelseskrav. Alligevel er der en naturlig forventning om, at præsten står inde for det, han eller hun forkynder. Og det, som man kan stille krav til, er præstens forkyndelse, som skal være på folkekirkens trosgrundlag. Gråzonen kan være personlige udtalelser fra præster - for eksempel i interviews til medierne.
I 2003 skabte det stor medieopmærksomhed, da præsten Thorkild Grosbøll udgav bogen 'En sten i skoen'. Weekendavisen bragte i forbindelse med bogudgivelsen et interview med Thorkild Grosbøll under overskriften 'Præsten tror ikke på Gud'. I sin bog og i interviewet med Weekendavisen udtalte Grosbøll, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud. På baggrund af sine udtalelser blev Thorkild Grosbøll stærkt kritiseret og i en periode fritaget for tjeneste. Desuden kom han under skærpet tilsyn af en biskop.
En anden sag, som har trukket overskrifter, var da sognepræst Per Ramsdal i 2014 i et interview til Jyllands-Posten sagde, at han ikke tror på Jesus' opstandelse som en fysisk begivenhed og derfor af og til måtte komme med en nødløgn ved begravelser. Udtalelsen førte ikke til tjenestefrihed eller skærpet tilsyn, men derimod et halvt års teologisk studieforløb.
Foto: Tine Harden, DR.