Tilgivelse er fortegnet for det, Gud gør, siger Henrik Wigh-Poulsen, og kirken skal tale om det håb og den tilgivelse, som altid er nutidig.
- Påsken er én stor beretning om tilgivelse, siger Henrik Wigh-Poulsen. Han er biskop over Aarhus Stift og formand for den arbejdsgruppe, som har valgt at sætte fokus på tilgivelsen op til påsken 2016.
- Lidelsen og korsfæstelsen er en fortælling, som fortælles igen og igen, hver eneste dag i hele verden. Når mennesker forfølges, slås ihjel, lider og mister. Gud er hos det lidende menneske hele vejen igennem. Tilgivelse er fortegnet for det Gud gør. Han tilgiver det menneske, der gør ondt. Tilgivelsen er den nye dagsorden, vi skal sætte os i stedet for dødens, hadets og mørkets dagsorden. Tilgivelse er den nye begyndelse, uddyber han.
Vi lever i en vred tid
Påsken handler også om død og opstandelse, men biskoppen mener, at der lige nu er særligt brug for at tale om tilgivelse.
- Den tid vi lever i er præget af en enorm uforsonlighed. Det er en meget vred tid, vi lever i. Vi ser det, så snart vi går ind på de sociale medier, og når vi læser avisernes debatspalter. Der er en kolossal vrede og modsætningsfyldhed. Tilgivelsen er en korrektion af den dagsorden. Den taler altid om en anden mulighed, et andet perspektiv på tilværelsen.
- En stor del af vores samtaler og debat foregår i dag på de sociale medier og de bliver ofte meget ophidsende og voldsomme. Den vrede, der er i vores tid er meget aflæselig på de sociale medier. Derfor skal folkekirken også gøre påskens budskab hørt netop på sociale medier, siger Henrik Wigh-Poulsen.
- Påskens budskab siger noget andet, end det vi har vænnet os til at høre. Vi skal jo ikke skrive lange prædikener på facebook, men vi kan antyde, at her er noget andet på færde end at skælde ud på hinanden eller klage over, at tiden er forfærdelig og alt er af lave. Vi skal tale det håb og den tilgivelse, der altid er nutidig.
Se også videoer: Præster om tilgivelse
Tilgivelse er at begynde på ny
Hvordan taler vi så om tilgivelse på nudansk? Vi er måske ikke så gode til at sætte ord på, men vi kender den både i livets store dramaer og de små hverdagssituationer, siger Henrik Wigh-Poulsen:
- Det kan også være mindre dramatiske ting. Hvis man har været oppe at skændes med sin kone eller sine børn og man går rundt og er sure på hinanden og ingen siger noget til hinanden. Så kan det bare være det, at den anden lige lægger sin hånd på ens hånd. Eller man smiler til hinanden eller fortæller en vittighed og griner lidt af det. Så er det som om, verden bliver ny igen. Det kan være i det små og det helt store, men vi ved godt, at hvis det ikke kunne lade sig gøre, så ville vi køre fast i den ene konflikt efter den anden. Vi vil hænge fast i vrede og had og surhed og det er slet ikke til at holde ud at tænke på.
- Tilgivelse er at begynde på ny, når man er fanget ind af gammelt nag, en gammel smerte eller vrede. Det er noget man kan ligge og bakse med den ene nat efter den anden, og som kan præge og forkrøble et helt liv. Hvor der er tilgivelse, siger man, "jeg vil slå en streg over det, ikke nødvendigvis glemme det, men det skal ikke få lov at præge mit liv, ødelægge mine nætter og mine år og mit liv med andre mennesker, men jeg begynder på ny", slutter biskoppen.
Se også: Psykologen, konfliktmægleren og præsten om tilgivelse