Solen er et af kirkens ældste symboler på Jesus. At Jesus opstod, betyder nemlig, at lyset sejrer over mørket.
Påskesolen danser
Du har måske selv set pinsesolen danse? I gamle dage var det skik at stå tidligt op påskemorgen for at se påskesolen danse i glæde over, at Jesus var stået op fra de døde. Traditionen er i Danmark blevet rykket til pinse, måske fordi det er lysere der.
Som den gyldne sol frembryder
Solen som symbol på Jesus møder vi blandt andet i salmedigteren Thomas Kingos store påskesalme Som den gyldne sol frembryder (Salmebogen nr. 227). Du kan lytte til salmen her.
Også Grundtvig bruger solopgangen som billede på Jesus' opstandelse i salmen Som forårssolen morgenrød (Salmebogen nr 234). Hør den her.