Kirsten Jørgensen, provst på Frederiksberg
Hvad fejrer vi, når vi fejrer Kristi Himmelfart?
Rent konkret fejrer vi, at Jesus forsvinder en gang til for disciplene, 40 dage efter opstandelsen. Himmelfarten fortæller os om, hvem Jesus er. At han ikke bare er et menneske, men at han er himmelsk. På den måde hænger himmelfarten nært sammen med Mariæ Bebudelse og julenat.
Himmelfarten slår fast, at den Gud, vi tror på, vil dele liv med mennesket. At der ikke er noget af vores liv, der ligger uden for Guds rækkevidde.
Himmelfarten sætter vores geografi på plads. I moderne tider er himlen blevet tom for indhold, så vi kun forholder os horisontalt til det, der sker på jorden. Himmelfarten fortæller om det vertikale, om åndeligheden.
Samtidig er himmelfarten tæt forbundet med, at disciplene bliver sendt tilbage til det liv, de kom fra. De blev sendt tilbage med en anden viden, end de havde før. Derfor handler himmelfarten også meget om, hvad der sker på jorden.
Morten Brøgger, Kirke Stillinge Sogn
Hvad fejrer vi, når vi fejrer Kristi Himmelfart?
Vi fejrer, hvad det betyder, at Jesus 40 dage efter sin opstandelse farer til himmels. Det betyder, at Jesus er levende. Hvis han nu var blevet her på jorden, måtte han dø på et tidspunkt, men fordi han var død og opstået, måtte der ske noget andet med ham.
Jesus sidder ved Guds højre hånd og har del i hans magt. Det er en glædelig ting, fordi vi har lært Jesus at kende som den, der vil os det godt. Når han er hos Gud og deler magten, betyder det, at vi må stole på, at Gud bruger magten til gode for os. Også selvom vi ikke altid kan gennemskue, hvordan det foregår.
Bo Knudsen, præst i Herning Kirke
Hvad fejrer vi, når vi fejrer Kristi Himmelfart?
Vi fejrer det, at Jesus blev taget op til himlen efter han havde gjort sin gerning her på jorden. Da han havde givet sit liv for os syndere, vendte han tilbage til himlen og tog sæde på Guds trone. Det er kronen på hans frelserværk.
Det er værd at fejre, for mens Jesus gik på jorden, kunne han kun være ét sted ad gangen. Når han var i Nazaret, kunne han ikke samtidig være i Jerusalem. Det, at han blev taget op til himlen, var begyndelsen til, at han nu kan være alle steder på en gang.
Da Jesus blev taget op til himlen, befalede han sine disciple at gå ud i verden og gøre alle mennesker til sine disciple. Den opgave gælder stadig for de, der vil være hans disciple i dag, altså den kristne menighed.
Vi har en mission i verden. Den gælder ikke kun for præster og missionærer. Den gælder for alle Jesu disciple. Vi skal lære mennesker at kende Jesus. Det er ikke et valgfag, som vi kan vælge hvis vi har lyst. Det er en befaling, men også en fantastisk dejlig gave, for det er verdens bedste budskab, vi er sendt med: At Jesus har været her som frelser, og at enhver, der tror på ham, skal have evigt liv.
Marija Krogh Iversen, præst ved Diakonissestiftelsen
Hvad fejrer vi, når vi fejrer Kristi Himmelfart?
Vi fejrer, at Jesus forlader os for at være tilstede overalt. Der er dermed et element af fravær i Kristi himmelfart, men det erstattes af et nærvær, der er mindst ligeså stærkt som Jesu konkrete tilstedeværelse mellem sine venner.
Kristi himmelfart er en bevægelse, der går opad, men det er også en bevægelse, der går udad. Jesus farer til himmels, men vi kan ikke blive stående og kigge op i himlen. Som mennesker må vi både være himmelvendte og udadvendte mod det, der foregår omkring os. I himmelfarten bliver vi bedt om at gå ud og gøre alt det til virkelighed, som Jesus har vist os.
Martin Drengsgaard, præst i Bethlehemskirken
Hvad fejrer vi, når vi fejrer Kristi Himmelfart?
Det centrale i Kristi himmelfart er missionsperspektivet. Disciplene har gået tre år med Jesus og har lært en masse ting. Nu er tiden til, at de skal være Jesus’ vidner, både i Judæa, Samaria, og til jordens ende.
Disciplene går fra at være nogen, der blot følger efter Jesus, til selv at gå foran og blive ledere af en bevægelse, hvor andre følger dem. Det er kaldet til, at vi alle sammen skal være missionærer.
Det andet centrale er, at hvis Jesus skal være til stede ved alle mennesker, er han nødt til ikke at være geografisk bundet til et sted. Det er derfor, han bliver taget op til Faderen, hvorfra han ved hjælp af Guds ånd bliver allestedsnærværende.
Kristi himmelfart fortæller om, hvordan mit liv skal leves. Der er en tid, hvor jeg, som disciplene, følger efter Jesus, og der er en tid, hvor jeg bliver kaldet ud, hvor jeg er et vidne og missionær. Det, Gud har givet mig, peger altid ud over mig selv og bliver først virkelig levende i mit liv i det øjeblik, jeg giver det videre.
