Hvad betyder helligtrekonger i dag?
Vi har fejret helligtrekonger længere, end vi har fejret jul. Men hvad er det, der gør fortællingen om helligtrekonger så fascinerende, og hvordan er den relevant i dag? Læs mere i artiklen, hvor du også finder inspiration til at markere højtiden med lys, kager, sang og historie.
Helligtrekonger er blevet fejret endnu længere end jul. Først i 300-tallet fastlagde man en fest for Jesus’ fødsel til den 25. december, men længe før havde man fejret epifani-festen på helligtrekongersdag den 6. januar. Det fortæller Marianne Christiansen, der er biskop over Haderslev Stift.
- Epifani står for åbenbaring, og den 6. januar fejrede man Jesus’ dåb som den dag, hvor det blev åbenbaret, at han var Guds søn, som skabte lys og gav os indsigt i livet. Derfor er der også mange, som fejrer helligtrekonger som en lysfest, og i flere egne – blandt andet på Als – er det stadig skik at lave løjer helligtrekongersaften. Man klæder sig ud og går rundt til naboerne, som så skal gætte, hvem der gemmer sig bag forklædningen, fortæller hun.
Helligtrekonger markerer slutningen på juletiden, som begynder den 25. december (i Danmark den 24. om aftenen) og slutter helligtrekongersdag den 6. januar. Sådan var det i hvert fald tidligere, pointerer Marianne Christiansen.
- Nu begynder julen jo gerne i oktober og slutter med en hektisk juleaften, og det er ærgerligt. Netop i denne tid vil det være gavnligt at se tilbage på den gamle tradition, som strækker julen helt til helligtrekongersdag. Herved falder der en helt anden ro over julen, hvor man glemmer, hvilken ugedag det er, og bare slapper af.
Fortalte om Jesus ude i verden
- I legenden om helligtrekonger hører vi om de tre hellige konger eller vise mænd, som kom fra Østerland til Jerusalem og siden Betlehem, som vi synger om i 'Dejlig er den himmel blå'. Der var en gammel, en ung og en afrikaner, og de var også som mennesker forskellige. Dermed vil legenden fortælle, at Guds kærlighed gælder for alle på hele Jorden. Hvert eneste menneske har værdi, ikke kun vores gruppe eller vores land.
Meningen med helligtrekongertiden er ifølge biskoppen at vise det globale udblik i kristendommen, fordi de tre vise mænd sidenhen vendte tilbage til deres egne lande og begyndte at missionere.
- Ordet mission har i dag for nogle klang af kulturimperialisme, men det betyder sendelse og henviser til, at de tre gik ud i verden med en opgave i deres liv og fortalte andre om det, der var sket i Betlehem, siger Marianne Christiansen.
Iranske flygtninge som vismændene
Niels Nymann Eriksen, der er sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken i København, finder helligtrekonger-beretningen utroligt fascinerende. Det gør han, fordi den har to lag:
- Det ene lag handler om en lille familie og dens genvordigheder, det andet handler om den kosmiske resonans. Det, som sker indenfor de trange vægge i stalden, kalder tegn frem på himmelhvælvingen. Og så er jeg fascineret af det forhold, at disse vise mænd - eller hellige tre konger, som de traditionelt kaldes - kom fra østen.
Som sogne- og indvandrerpræst på Vesterbro arbejder han blandt andet med iranere og afghanere, som er konverteret til kristendommen, og de kan i høj grad identificere sig med beretningen om helligtrekonger.
- I fortællingen hører vi, at de tre vise mænd kom østen, hvilket mange ikke mindst iranere forbinder med det gamle perserrige og det nuværende Iran, fortæller Niels Nymann Eriksen.
Beretningen i Matthæusevangeliet fortæller, at de vise mænd fulgte ledestjernen for at finde den nyfødte konge. Men stjernen ledte dem ikke i første omgang til Jesusbarnet, men til Kong Herodes. Dette afstedkom efterfølgende barnemordet i Betlehem.
- Grundtvig springer hele denne dystre mellemregning over i 'Dejlig er den himmel blå'. Stjernen ledte ikke de vise til Betlehem, men til Jerusalem. Det var de skriftkloges udlægning af profetens ord, som fik dem til at fortsætte rejsen til Betlehem. Det er altså ikke en enkel og klar historie om mennesker, der søger og finder. Men om mennesker, der drevet af drømme og stjernetydning begiver sig ud på en rejse, som får fatale følger for nogle, men som også leder dem til Jesusbarnet.
Netop så menneskelig og kompliceret fremstår mange af de beretninger, sogne- og indvandrerpræsten har hørt fra iranere, som er flygtet til Danmark og er konverteret undervejs.
- De kommer fra et samfund, der praktiserer religion på en måde, som de oplevede som begrænsende og kontrollerende. Både i deres hjemlande og på flugten hertil havde de måske religiøse oplevelser og mødte mennesker, som kom til at fungere som ledestjerner for dem ligesom i fortællingen om helligtrekonger. Og lige så kompleks en vandring de vise mænd var på, lige så kompliceret har flugten for mange indvandrerne fra Iran og Afghanistan været. Men de beskriver, hvordan de så et lys og fulgte det i den rigtige retning. Til tider var lyset falskt, og de kom på vild- og afveje som de vise mænd, men nogle fandt alligevel vej til krybben.
Den østlige inspiration
Beretningen om helligtrekonger er ifølge Niels Nymann Eriksen også relevant i dag i forhold til den vandring, som mange er på fra østens spiritualitet.
- Yoga og mindfulness har fået et stærkt greb i den danske folkesjæl. Mange dyrker det helt uden den åndelige dimension i fitnesscentre, men i Apostelkirken har de lavet en studiegruppe, som drøfter forholdet mellem de praksisformer, der stammer fra den østlige spiritualitet og det kristne evangelium, fortæller han.
Flere af deltagerne i studiegruppen har været på en åndelig vandring, som er begyndt i østen ligesom de tre vise mænds vandring.
- Fælles for flere af dem er erfaringen af, at den østlige spiritualitet endte i tomhed, og de savnede nogen at give sig hen til. Nogle af dem søgte så til kirken eller mødte mennesker, som inspirerede dem i den retning, altså tændte et lys og afstak en retning ligesom i beretningen om helligtrekonger. Kirken har fremstået som en barriere for deres vandring, fordi den er institutionaliseret og magtfuld og på en måde ligner Herodes’ hof mere end krybben i Betlehem, siger Niels Nymann Eriksen og fortsætter:
- Det er heller ikke nødvendigvis nogen helt forkert betragtning. I evangelierne er der en implicit konflikt mellem Jesus og hans efterfølgere. Først siger Jesus, han ville bygge sin kirke på en klippe, og den klippe var disciplen Peter, men umiddelbart efter undsagde han Peter med ordene "Vig bag mig, Satan! Du vil bringe mig til fald. For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil." En del af de, som kommer til kirken efter at have set et lys i østen, må kysse frøen, før de ser prinsen.
Når Niels Nymann Eriksen læser beretningen om helligtrekonger, minder den ham om de forklaringer, han har fået om ålenes vandring.
- Alle ål vil på et tidspunkt blive draget mod Sargassohavet, som er det eneste sted, de kan yngle. Betlehem beskrives i helligtrekonger-beretningen som et sted, vise mennesker bliver draget imod, og hvor de kaster sig ned og tilbeder for derefter at vende tilbage til deres egen verden. Netop som ålene efter at have gydet spredes i hele verdens åer og søer.
I julen fejrer vi, at Gud blev menneske, det vil sige, at han ikke har forladt os, selv om vi har vendt ham ryggen. Derfor er det, der skete med den lille familie i stalden, noget som resonerer i verdensrummet og kalder fjerne vismænd til. For det er skaberen, der vender tilbage til sin skabning.
På helligtrekongersdag skal vi tænde lys, spise kage og lave sjov
Det er helligtrekonger den 6. januar, men festen begynder allerede aftenen før. Da er det skik at tænde det særlige helligtrekongerslys, der er formet som en fork med tre arme. Dermed markerer man, at julen er omme. Tidligere kunne man også finde på at støbe lidt krudt ind i lyset, så julen gik ud med et lille smæld, når de tre lysarme var brændt ned. Du kan være heldig at finde de specielle lys i nogle af de genbrugsforretninger, som drives af kirkelige organisationer, og i enkelte museumsbutikker.
Det er også en gammel tradition at spise kongekage til helligtrekonger. Den består af blandt andet butterdej og mandelcreme. Indeni ligger en tørret bønne, en lille porcelænsfigur eller en mandel ligesom i risengrøden eller risalamanden juleaften. Den, som får bønnen/figuren/mandlen, er konge for en dag og må bestemme over de andre.
I katolske lande kan du opleve, at der er skrevet bogstaverne C+M+B med kridt over husdørene på helligtrekongersdag. De tre bogstaver står for navnene på de tre konger, der ifølge legenden fandt Jesus i stalden i Betlehem. De hedder på dansk Kasper, Melchior og Balthazar, men i mange lande staver man Kasper med ’C’. De tre bogstaver kan på latin også stå for Christus Mansionem Benedicat, som betyder Kristus velsigne dette hus.
I katolske lande er det også almindeligt, at børn klæder sig ud som de tre konger og synger ved naboernes døre for at få slik. Herhjemme lever traditionen også enkelte steder som for eksempel på Als, men her er det voksne, som klæder sig ud og går rundt og får en drink hos naboerne. I Danmark markerer nogle kirker helligtrekonger med et fakkeltog gennem byen.
Sådan kan du fejre helligtrekonger
Vil du gerne fejre helligtrekonger? Her kan du få inspiration til at markere julens afslutning helligtrekongersaften med lys, kager, sang og historie.
Tænd et helligtrekongerlys
Helligtrekongerlyset er tre-armet. Du kan købe dem i flere museumsbutikker og i nogle af de genbrugsbutikker, som bliver drevet af kirkelige organisationer. Du kan også tænde tre almindelige lys og eventuelt pynte dem.
Kongekage
På helligtrekongersdag kan du bage en kongekage, som består af blandt andet butterdej og mandelcreme. Husk at gemme en bønne eller en mandel i kagen, lige som du gemmer en mandel i risalamanden juleaften. Den, som får bønnen eller mandlen, er konge for en dag og må bestemme over alle de andre resten af dagen. Du kan også bare spise resten af julesmåkagerne.
Læs en god historie
Der er mange gode historier, man kan læse på helligtrekongersdag. Der er historien i Bibelen om stjernetyderne fra østen, den finder du i Matthæusevangeliet kap. 2. Du kan også læse om Peters Jul, der blev skrevet af J. Krohns i 1866. De sidste sider i bogen handler om helligtrekongersaften og tiden efter julen. Hvis I stadig har jeres juletræ, kan du læse H. C. Andersens eventyr Grantræet, selv om det er en lidt sørgelig fortælling.
Syng 'Dejlig er den himmel blå'
Grundtvigs salme 'Dejlig er den himmel blå' handler om de tre konger eller vise mænd fra Østerland. Syng den på helligtrekongersdag eller lyt til den herunder. Salmen er fra 1810 og havde oprindeligt 19 vers, som genfortalte hele Bibelens fortælling om de tre konger.
Klik på ikonet herover for at lytte til 'Dejlig er den himmel blå'.
Tekst af Ulla Abildtrup