Her finder du 200 af salmebogens mest populære salmer. Du kan høre salmerne, læse om dem og printe teksten. Salmerne er indsunget af kor i Folkekirkens Ungdomskor
Find salme her
"Se alle salmer
Salmen er efter sigende Luthers første salme, skrevet i 1523 og trykt allerførst i Achtliederbuch med overskriften ‟En kristelig sang af Doktor Martin Luther om Guds uudsigelige nåde og om den rette tro". Den regnes for reformationens hovedsalme, idet den skildrer Luthers brud med den katolske kirke som følge af hans forståelse af evangeliet som syndernes forladelse. Salmen blev oversat til dansk kort efter dens tilblivelse. I 1528 forelå hele tre fordanskninger af den, som alle kom med i de tidlige danske salmebøger. Grundtvig fandt salmen frem til sit Sang-Værk 1837 og bearbejdede i de følgende år både den gamle danske og forsøgte i 1845 en ny oversættelse af Luthers tekst.
Martin Luther 1523. Claus Mortensen 1528. N.F.S. Grundtvig 1837. F.L. Mynster 1862. C.J. Brandt 1888.
Alternative melodier:
Johann Walter 1524. Lasse Lunderskov 1977. Hvad kan os komme til for nød, Joseph Klug 1533.
Læs mere og hør melodierne på Den Danske Salmebog Online.
Kilde: Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 2, Salmekommentar til salmerne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus' Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Erik Norman Svendsen: Syng for livet, guide til salmebogen, Kristeligt Dagblads Forlag, 1. udgave, 2. oplag, 2008.
Martin Luther
Om forfatteren
Martin Luther (1483-1546) var tysk reformator, præst og teolog. Han blev som reformator en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Som salmedigter er Luther blandt andet kendt for ”Vor Gud han er så fast en borg”.
1483: Født 10. november i Eisleben.
1505: Magistergrad i filosofi fra universitetet i Erfurt. Efterfølgende påbegyndte han jurastudiet efter faderens ønske. Senere på året lod Luther sig indskrive i kloster hos Augustinereremittermunkene i Erfurt. Han førte klosterdisciplinen ud i det ekstreme og pålagde sig selv ekstra bodsøvelser. Som de fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvor meget han selv ydede.
1507: Præsteviet. Gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus' breve, gik det efterhånden op for Luther, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.
1508: Udnævnt til professor ved det nye universitet i Wittenberg.
1510-11: En rejse til Rom vakte Luthers skepsis over for Romerkirkens praksis og fik ham til at engagere sig yderligere i teologiske studier.
1512: Luther tog en teologisk doktorgrad og blev underprior i Augustinerordenen.
1517: I efteråret præsenterede Luther 95 kritiske teser om Romerkirkens afladshandel. Teserne skabte et voldsomt røre efterhånden som de blev udbredt.
1518: Luther blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke.
1520: D. 15. juni udstedte paven en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.
1521: Luther blev indkaldt til Rigsdagen i Worms for at forsvare sig. Her fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget og blev derfor ekskluderet af kirken og erklæret fredløs. Derefter skjulte Luther sig et års tid hos kurfyrsten af Sachsen på borgen Wartburg. Her oversatte han hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk.
1522: Luther flyttede tilbage til Wittenberg, hvor han underviste frem til sin død.
1529: Udgivelse af Den lille og Den store Katekismus, som Luther havde udarbejdet til undervisning af lægfolk og præster.
1534: Færdiggørelse af tysk bibeloversættelse, som gjorde det muligt for tyskerne selv at læse Biblen fremfor at være afhængige af kirkens udlægning.
1546: Død 18. februar i Eisleben.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online og Folkekirkens reformationsside
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Folkekirkens reformationsside
N.F.S. Grundtvig
Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90.
1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.
Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi
C.J. Brandt
Om forfatteren
Carl Joakim Brandt (1817-1889) var præst, højskoleforstander og teologisk skribent og debattør. Det er særligt i kraft af oversættelser og bearbejdelser, Brandt har markeret sig som en af dansk salmehistories fremtrædende skikkelser, som digter indtager han en mere beskeden plads. Brandt spillede, blandt andet som udgiver af Dansk Kirketidende, en væsentlig rolle i den tidlige grundtvigianisme.
1817: Født 15. august i Nyborg.
1837: Huslærer i København hos professor J.L.A. Kolderup-Rosenvinge sideløbende med et teologisk studium.
1841: Cand. theol.
1843: Lærer ved Vajsenhuset.
1852: Brandt opsagde stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne imidlertid ikke leve af det.
1855: Forstander for den nyoprettede grundtvigske højskole Marielyst.
1860: Sognepræst i Rønnebæk på Sydsjælland.
1872: Præst ved Vartov efter Grundtvigs død.
1889: Død 27. december.
Læs mere på Den Danske Salmebog Online
Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.
1
Nu fryde sig hver kristen mand
og springe højt af glæde!
Ja, lad os alle trindt om land
med liv og lyst nu kvæde!
For Gud, så god som han er stærk,
har gjort et herligt underværk,
betalt i dyre domme.
2
I Djævlens fængsel var jeg sat,
jeg var fordømt til døde,
min synd mig knuged dag og nat
med megen angst og møde;
jeg altid dybere sank ned,
der var ej vej til salighed,
i synden var jeg fangen.
3
Min dyd og gerning hjalp mig ej
den død at overvinde;
den stærke Djævel sagde nej,
han lod sig ikke binde;
jeg givet var i Fjendens vold,
han trued mig med syndens sold
og dom til evig pine.
4
Da ynked Gud i evighed
min jammer og elende,
han tænkte på barmhjertighed
og ville hjælp mig sende;
sit hjerte vendte han til mig
og kosted derpå faderlig
det kæreste, han havde.
5
Han talte til sin kære Søn:
Nu vil jeg mig forbarme;
drag ud, mit hjertes krone skøn,
vær frelser for den arme;
gå, hjælp ham ud af syndens nød,
og dræb for ham den bitre død,
og lad med dig ham leve!
6
Guds Søn sin Fader lydig var,
han kom til os på jorden,
født af en jomfru ren og klar,
han er min broder vorden;
så lønlig førte han sin magt,
bar alskens nød og liden pragt
for Djævelen at fange.
7
Nu siger han: Kom hid til mig,
tag evigt liv til gave!
Jeg led den bitre død for dig,
at du den arv skal have;
nu er jeg din, og du er min,
min bolig skal og være din,
os skal ej Fjenden skille.