Martin Luther

Om forfatteren
Martin Luther (1483-1546) var tysk reformator, præst og teolog. Han blev som reformator en af de mest indflydelsesrige personer i den vestlige verdens historie. Som salmedigter er Luther blandt andet kendt for ”Vor Gud han er så fast en borg”.

1483: Født 10. november i Eisleben.
1505: Magistergrad i filosofi fra universitetet i Erfurt. Efterfølgende påbegyndte han jurastudiet efter faderens ønske. Senere på året lod Luther sig indskrive i kloster hos Augustinereremittermunkene i Erfurt. Han førte klosterdisciplinen ud i det ekstreme og pålagde sig selv ekstra bodsøvelser. Som de fleste andre på den tid troede Martin Luther, at hans sjæls frelse afhang af, hvor meget han selv ydede.
1507: Præsteviet. Gennem arbejdet med især Davids salmer og Paulus' breve, gik det efterhånden op for Luther, at hans frelse ikke afhang af, hvad han selv kunne udrette, men alene af Guds nåde.
1508: Udnævnt til professor ved det nye universitet i Wittenberg.
1510-11: En rejse til Rom vakte Luthers skepsis over for Romerkirkens praksis og fik ham til at engagere sig yderligere i teologiske studier.
1512: Luther tog en teologisk doktorgrad og blev underprior i Augustinerordenen.
1517: I efteråret præsenterede Luther 95 kritiske teser om Romerkirkens afladshandel. Teserne skabte et voldsomt røre efterhånden som de blev udbredt.
1518: Luther blev afhørt på rigsdagen i Augsburg af kardinal Cajetan, som forlangte, at han skulle tilbagekalde sine skrifter. Det ville Luther ikke.
1520: D. 15. juni udstedte paven en bandbulle, hvor han gav Luther 60 dage til at tilbagekalde. Luther reagerede d. 10. december samme år med at brænde bullen offentligt. Få uger senere bandlyste paven ham af den katolske kirke.
1521: Luther blev indkaldt til Rigsdagen i Worms for at forsvare sig. Her fastholdt han, at han ikke ville tilbagekalde noget og blev derfor ekskluderet af kirken og erklæret fredløs. Derefter skjulte Luther sig et års tid hos kurfyrsten af Sachsen på borgen Wartburg. Her oversatte han hele det nye testamente fra græsk til tysk og udarbejdede en prædikensamling på tysk.
1522: Luther flyttede tilbage til Wittenberg, hvor han underviste frem til sin død.
1529: Udgivelse af Den lille og Den store Katekismus, som Luther havde udarbejdet til undervisning af lægfolk og præster.
1534: Færdiggørelse af tysk bibeloversættelse, som gjorde det muligt for tyskerne selv at læse Biblen fremfor at være afhængige af kirkens udlægning.
1546: Død 18. februar i Eisleben.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online og Folkekirkens reformationsside

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.

Folkekirkens reformationsside

 

N.F.S. Grundtvig

Om forfatteren
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) har som præst, salmedigter, historiker, pædagogisk forfatter, skolemand, grundlægger af højskolebevægelsen og politiker haft afgørende betydning for både sin samtid og eftertid. Ud af Den Danske Salmebogs 791 salmer har han forfattet 163 og gendigtet 90. 

1783: Født 8. september i Udby ved Vordingborg som søn af en konservativ luthersk-pietistisk præst.
1792-1800: Flyttede hjemmefra for at modtage undervisning hos sognepræsten i Thyregod og blev senere elev på Aarhus Katedralskole.
1800-1803: Teologiske studier på Københavns universitet. Grundtvig brød her som erklæret rationalist med barndomshjemmets pietisme.
1805-8: Huslærer på godset Egeløkke. Nye indsigter førte Grundtvig fra rationalismens dyrkelse af den rene fornuft. Hans digtning blev inspireret af den nordiske mytologi, romantikkens filosofi og poesi samt en ulykkelig forelskelse i husets frue.
1808-10: I København blev Grundtvig lærer i historie og geografi ved det Schousboeske Institut.
1811: 28. maj blev Grundtvig ordineret i Trinitatis Kirke og blev 9. juni indsat som kapellan hos sin far i Udby.
1813: Efter faderens død flyttede Grundtvig tilbage til København. I årene, der fulgte, udgav han en række historiske, poetiske og debatterende skrifter.
1816-19: Grundtvig udsendte sit kulturpolitiske tidsskrift Danne-Virke, hvori hans teorier om sprog, danskhed og folkeånd først kom til udtryk. Fra 1818 tildelte kongen Grundtvig en årlig understøttelse.
1822: Kongeligt udnævnt kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christians­havn.
1825: I stridsskriftet Kirkens Gienmæle, som var vendt mod professor Dr.theol. H. N. Clausen, præsenterede Grundvig sin ”mageløse opdagelse”: At kirken blev grundlagt på Jesus’ egne ord, det levende ord, som Jesus ved dåb og nadverindstiftelsen lod gælde for al eftertid. Clausen anlagde herefter injuriesag mod Grundtvig, og Grundtvig blev i 1826 idømt livsvarig censur. På de vilkår ville Grundtvig ikke længere være præst.
1835-36: Grundtvig forfattede første bind af Sang-Værk til den Danske Kirke (1837), et værk som kom til at indeholde ca. 400 nye salmer og gendigtninger, som skulle spænde over hele den kristne kirkes tradition.
1837: Censuren blev igen hævet af kongen.
1838: Grundtvig skriver det ofte citerede digt ”Menneske først og kristen saa”. Dateringen er omdiskuteret, men der er bred enighed om, at det enten er skrevet i 1837 eller 1838.
1839: Præst ved Vartov Hospital.
1844: I Rødding åbnede den første folkehøjskole. Folkehøjskolerne og friskolerne tog deres afsæt i Grundtvigs idé om ”skolen for livet”, folkeoplysning, som skulle bygge på samtalen mellem lærer og elev.
1848: Ved valget til Rigsdagen blev Grundtvig, som i udgangspunktet ikke var den store tilhænger af demokratiet, stemt ind. Herefter sad han i en næsten tiårig periode og blev igen i 1866 valgt ind.
1861: Grundtvig fejrede sit 50 års præstejubilæum og blev tildelt æresrang med Sjællands biskop.
1872: Død 2. september på Store Tuborg, begravet i Køge på Claras Kirkegård, Køge Ås.  

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilder:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008. 

Anders Malling: Dansk Salmehistorie bd. VI-VII, Digterne, J. H. Schultz Forlag, København 1971-1972.

Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi

C.J. Brandt

Om forfatteren
Carl Joakim Brandt (1817-1889) var præst, højskoleforstander og teologisk skribent og debattør. Det er særligt i kraft af oversættelser og bearbejdelser, Brandt har markeret sig som en af dansk salmehistories fremtrædende skikkelser, som digter indtager han en mere beskeden plads. Brandt spillede, blandt andet som udgiver af Dansk Kirketidende, en væsentlig rolle i den tidlige grundtvigianisme.

1817: Født 15. august i Nyborg.
1837: Huslærer i København hos professor J.L.A. Kolderup-Rosenvinge sideløbende med et teologisk studium.
1841: Cand. theol.
1843: Lærer ved Vajsenhuset.
1852: Brandt opsagde stillingen ved Vajsenhuset for at ernære sig som skribent, men kunne imidlertid ikke leve af det.
1855: Forstander for den nyoprettede grundtvigske højskole Marielyst.
1860: Sognepræst i Rønnebæk på Sydsjælland.
1872: Præst ved Vartov efter Grundtvigs død.
1889: Død 27. december.

Læs mere på Den Danske Salmebog Online

Kilde:
Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog bd. 1, Salmehistorie med biografier af forfatterne i Den Danske Salmebog 2002, Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag, 2. udgave, 1. oplag, 2008.