Ti bibelske kvinder
Koner, kærester, krigere, mødre, veninder og forbilleder for troende. Mød ti kvinder fra Bibelens fortællinger.
1. Eva
Eva er ifølge skabelsesfortællingen (1 Mosebog 2) den første kvinde i verden og stammoder til alle mennesker. Da slangen lokker hende til at spise af kundskabens træ og hun får Adam til at gøre det samme, bliver parret smidt ud fra Paradisets have. Eva er fremover forbandet ved at skulle lide smertefulde fødsler og være underlagt mandens herredømme.
Eva optræder kun i 1 Mosebog kap. 2-4, men hun bliver senere brugt som eksempel på svaghed (2. Korintherbrev 11,3), og fortællingen om hendes skabelse bliver brugt som argument for kvindens sekundære plads i forhold til manden (1. Timotheusbrev 2,13-14).
Billedet er malet af Lucas Cranach (1472-1553) i første halvdel af 1500-tallet.
2. Sara
Den smukke og attråværdige Sara er gift med sin halvbror, patriarken Abraham. Hun kan ikke få børn, men i en høj alder bliver hun alligevel gravid med Guds hjælp og føder sønnen Isak. Hele historien om Sara kan læses i 1. Mosebog kap. 12, 16-25 samt 49.
Hos Paulus indgår hun i argumentationen for, at det afgørende i forholdet til Gud er tillid til hans løfter (Romerbrevet kap. 4 og 9; Galaterbrevet kap. 4). I Hebræerbrevet kap. 11,11 anvendes hun på linje med Abraham som eksempel på tro. I 1 Petersbrev 3,6 afbilledes hun som stammoder til de kristne kvinder, der underkaster sig deres mænd.
Billedet er malet af Adriaen van der Werff (1659–1722) i 1696.
3. Debora
Debora, som er en gift kvinde, er enestående i Det gamle Testamente, eftersom hun er folkets leder. Som profetinde og dommer holder hun til under en palme i bjerglandet Efraim, hvor israelitterne kommer til hende med deres retssager. Da folket er truet af kananæerne, leder hun en krig, som resulterer i udryddelsen af den kananæiske hær.
Historien om Debora står i Dommerbogen kap. 4 og hendes sejrssang i Dommerbogen kap. 5 er formentlig en af de ældste tekster i Det gamle Testamente.
Billedet er malet af Paul Gustave Doré (1832–1883) i cirka 1866.
4. Ruth
Ruth er en moabitisk kvinde, der gifter sig med en jødisk mand. Da manden dør, viser Ruth stor trofasthed overfor hans familie, idet hun ikke alene slår sig sammen med sin svigermor og ernærer hende, men også gifter sig med en slægtning til manden, så hun på den måde kan skaffe ham afkom. Ruth bliver dermed stammoder til kong David, hvilket også fremhæves i den stamtavle, der indleder Matthæusevangeliet.
Ruth er undertiden blevet forstået som et eksempel på, at blandede ægteskaber ikke nødvendigvis er af det onde. Ruths historie findes i Ruths bog.
Maleriet er malet af Francesco Hayez (1791–1882) i 1835.
5. Ester
Ester er en jødisk kvinde, der bor i den persiske diaspora. Hun bliver gift med den persiske konge, som imidlertid ikke ved, at hun er jøde. Da han på et tidspunkt udsteder et dekret om, at alle jøder skal dræbes, fortæller hun ham det. Kongen bliver i første omgang vred, men tillader efterfølgende jøderne at forsvare sig mod forfølgelsen, og efter et blodbad, der varer to dage, ender det med, at jøderne sejrer.
Ester er et eksempel til efterfølgelse for diasporajøder - en jødisk kvinde, der er loyal både overfor sine jødiske rødder og overfor den persiske konge. Hendes historie kan læses i Esters bog.
Billedet er malet af Aert de Gelder (1645–1727) i 1685.
6. Maria
Maria er Jesus’ mor. Hun spiller en særlig rolle i barndomshistorierne i Matthæus- og Lukasevangeliet. Ligesom Sara undfanger hun sit barn ved Guds indgriben. Hvor Sara var for gammel til at få børn, er Maria for ung – eller rettere: hun er jomfru.
I Johannesevangeliet er Maria tilstede ved brylluppet i Kana, som er Jesus’ første under, og hun står ved Jesus’ kors.
Maria fik efterfølgende stor popularitet i den kristne tradition, og hun fylder meget i kunsthistorien. I traditionen opfattes Maria som et billede på kirken.
Billedet er malet af Tiziano Vecelli (1490–1576) i 1510.
7. Elisabeth
Elisabeth er Marias slægtning. Hun er af fornem ypperstepræstlig slægt, men gammel og barnløs. En engel bebuder imidlertid til hendes ligeså gamle mand, Zakarias, som er præst ved templet i Jerusalem, at hun skal føde en søn. Denne søn bliver Johannes Døber.
Elisabeth optræder kun i Lukasevangeliet kap. 1, men får en mere udførlig historie i det apokryfe skrift, Jakobs forevangelium.
Elisabeth bliver senere helgen, fordi hun er den første til at anerkende (den ufødte) Jesus som Herre.
På billedet ses Jomfru Maria, der møder sin kusine, den ældre Elisabeth, der nu er seks måneder henne med sin søn. I baggrunden ses Zakarias og Josef.
8. Den samaritanske kvinde
Den samaritanske kvinde er en ikke-jødisk kvinde, som møder Jesus ved en brønd, hvor hun er ude for at hente vand. Hun er i - modsætning til Maria - ikke jomfru, og hun er heller ikke gift. En længere samtale med Jesus fører til, at hun bliver samaritanernes apostel (Johannesevangeliet kap. 4).
I den ortodokse kirke får den samaritanske kvinde efterfølgende både et navn, Photine (lys), en historie som martyr og en søndag.
Billedet er malet af Angelica Kauffman (1741–1807) i 1796.
9. Maria Magdalene
Maria Magdalene er den mest fremtrædende kvinde i Jesus’ følge. Hun er (iflg. Matthæus, Lukas og Johannes) det første opstandelsesvidne og den, der bringer budskabet til de mandlige disciple. En række fortællinger om anonyme kvinder fra evangelierne identificeres siden hen med Maria Magdalena, som dermed får en fortid som prostitueret og dæmonbesat.
I den kirkelige tradition blev Maria Magdalene idealbilledet af den bodfærdige synderinde og identifikationsfigur for kristne kvinder.
Billedet er malet af Fra Angelico (1395–1455) i 1437-1446.
10. Martha
Martha er søster til Maria. I Lukasevangeliet kap. 10,38-42 er Martha den praktiske foretagsomme husmor, som irettesættes af Jesus, fordi hun – i modsætning til sin søster – ikke finder tid til at lytte til hans ord.
I Johannesevangeliet kap. 11 er Martha og Maria søstre til den døde Lazarus. Her er skildringen af hende knap så polemisk, idet hun bekender sin tro på Jesus som Kristus, Guds søn, mens Maria sidder i huset og sørger over den døde bror.
I kirkens tradition repræsenterer Martha den diakonale (tjenende) type, som sættes overfor det kontemplative (åndelige) ideal, repræsenteret ved Maria.
Billedet er malet af Johannes Vermeer (1632–1675) i 1654.