Missionærerne på Trankebar blev forbilleder

Da den danske konge Frederik 4. i 1705 besluttede at udsende to missionærer til den lille danske handelsstation Trankebar i det sydøstlige Indien, var det et verdenshistorisk øjeblik. Som flere andre europæiske lande gjorde dengang, havde Danmark valgt at oprette en koloni i 1620 for at sikre sig økonomiske fordele i Asien.

Det var en skelsættende begivenhed, fordi det faktisk var første eksempel på luthersk mission nogensinde. Hidtil havde kirkens folk tjent de europæiske udsendte i Trankebar, men missionærernes opgave var nu at omvende de lokale indere fra hinduisme til kristendom.

Det blev begyndelsen til det, som vi i dag kender som den moderne danske missionsbevægelse. Trankebarmissionen var så succesfuld, at den efterfølgende blev et forbillede for hele den lutherske verdensmission. 

Fromme foregangsmænd

De to missionærer blev fundet i den pietistiske bevægelse i den tyske by Halle, fordi Frederik 4. og hans hof var inspirerede af tankerne i dette miljø. Pietismen var en meget populær protestantisk trosretning i 1700-tallet, som især lagde vægt på fromhed og en stærk personlig tro.

Sådan gik det til, at de to tyske missionspræster Bartholomäus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau rejste til Trankebar i 1705 og nåede frem til kolonien i 1706.

Missionærerne begyndte straks at lære det tamilske sprog for at kunne kommunikere med lokalbefolkningen. Bartholomäus Ziegenbalg besad et usædvanligt sprogtalent og mestrede hurtigt den lokale lingo. Herefter kunne han sammen med de indfødte lærde lave en ordbog og oversætte Bibelen til tamilsk. Desuden fik de i fællesskab etableret et lokalt trykkeri, hvilket havde enorm indflydelse på udbredelsen af tamilsk litteratur.

Missionærerne stod også for socialt arbejde og drev hospitalsvæsen blandt de fattige. Et andet centralt led i missionsarbejdet blev at etablere skoler. Her blev de også foregangsmænd, da de åbnede Indiens allerførste pigeskole i 1710.

Deres arbejde har haft stor betydning. Skolesystemet i Trankebar lever videre i dag, med institutioner helt fra folkeskole til lærerseminarium.

Frygt og fængselsophold

Missionærerne var dog ikke lige populære blandt de bosiddende europæere, som sad på magten i Trankebar. En af de centrale tanker i det pietistiske missionærarbejde var at sætte de slaver fri, som konverterede til kristendom. Bartholomäus Ziegenbalg blev i 1708 smidt i fængsel, fordi overklassen på Trankebar frygtede, at hans arbejde ville få kaotiske konsekvenser og lede til voldelige opgør fra de tidligere undersåtter. Først efter fire måneder blev missionæren frigivet og kunne derefter genoptage sit arbejde. 

De indiske konvertitter

De fleste konvertitter kom fra den nederste del af det hierarkiske indiske kastesystem og blev i deres kultur opfattet som urene. Derfor gik de under betegnelsen ’de urørlige’. Ved at omvende sig til kristendom kunne de gøre op med denne forestilling og få en stærkere position i lokalsamfundet.

Der var også andre materielle gevinster ved at konvertere. Det gjaldt blandt andet uddannelse og arbejde, men også bedre adgang til mad. Det var meget attraktivt i et samfund, som var plaget af hungersnød.

De første fem konvertitter lod sig døbe i 1707. I 1718 havde menigheden vokset sig så stor, at de kunne åbne en helt ny kirke, som fik navnet Ny Jerusalemskirken. Arkitekten bag var missionæren Bartholomäus Ziegenbalg. De tamilske konvertitter i Trankebar bidrog tidligt til missionsarbejdet, og den første lutherske præst fra Indien blev ordineret i 1733. 

Kirken på Trankebar i dag

Trankebar blev solgt til Storbritannien i 1845, fordi handlen ikke længere var særligt indbringende for Danmark. Efter aftale mellem de to lande kunne danskerne dog stadigvæk handle i de indiske havne, og de udsendte missionærer beholdt også retten til at fortsætte deres arbejde.

Missionsarbejdet satte sig spor. I 1919 blev Den Tamilske Evangelisk Lutherske Kirke oprettet, som i dag er blevet arvtageren for den lutherske mission. De udfører selvstændigt missionsarbejde og driver samtidigt en række af de uddannelsesinstitutioner, som blev dannet af de to tyske missionærer. Årsdagen for missionærernes ankomst til Trankebar i 1706 bliver hvert år markeret med fælles optog, og i 2006 blev 300-årsjubilæet fejret med internationale festligheder.

Trankebar har stor symbolsk betydning i missionshistorien. Byen er dog relativt lille med sine 20.000 indbyggere i et land, der har en befolkning på over en milliard mennesker. En stor del af kirkens administration er derfor flyttet til større indiske byer.