Da danerne blev kristne

Siden Vikingetiden har Jellingstenen stået som et vidnesbyrd om, at den danske kong Harald Blåtand var den mand, der omkring år 965 kristnede danerne. Mejslet i stenen står: ’Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm, sin fader, og efter Thyre, sin moder, den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne’. Men hvis vi kaster et nærmere blik på historiens gamle skrifter og nyere arkæologiske fund, så bliver vi klar over, at kristendommen kom til Danmark allerede 100 år før Harald Blåtand, og sandsynligvis gjorde sit spæde indtog endnu tidligere.

Engelsk mission i 700-tallet

En helgenlegende om den angelsaksiske missionær Sankt Willibrord fortæller, at den kristne mission kom til Danmark allerede i begyndelsen af 700-tallet. Men det fortælles også, at det ikke lykkedes at omvende det ’uhyre vilde’ folk mod nord på denne tidlige missionsrejse. I 700-tallet havde danerne allerede tidligere mødt kristendommen gennem fx handelsrejser, men det var først cirka 100 år efter Sankt Willibrord forsøg på at omvende danerne, at det politiske landskab i og omkring Danmark var modent til et mere vellykket forsøg på at udbrede kristendommen i det dengang hedenske land mod nord.  

Sankt Ansgar rejste mod nord

Det andet kendte missions-forsøg var nemlig med benedektinermunken Ansgar i hovedrollen. I år 826 blev han sendt til Danmark for at støtte og rådgive den danske kong Harald Klak, som netop havde ladet sig selv, sin familie og sit militær omvende til den kristne tro. Omvendelsen var et led i en politisk kamp, hvor Harald Klak håbede på at vinde støtte fra den tysk-romerske kejser Ludvig den Fromme i sin kamp om eneherredømmet i det Danmark, der var præget af borgerkrige. Men Ansgar blev ikke mødt med åbne arme, da han krydsede grænsen til Danmark. Det lykkedes nemlig ikke Harald Klak, at vinde herredømmet i Danmark og han søgte sikkerhed uden for landets grænser. Derfor fortsatte Ansgar sin mission i det hedenske Sverige, inden han i 830’erne igen vendte hjem til Tyskland. 

Ansgar byggede Danmarks første kirke

I 832 blev Ansgar udnævnt som ærkebiskop i Hamburg med ansvar for den kristne mission i Norden, og rejste derfor igen til Danmark. Udover mission blandt danerne var det endnu engang Ansgars rolle at støtte den danske konges politiske spil. For denne gang var det den danske kong Horik, der havde brug for Ansgar og kristendommen for at få politisk medvind. Med flere internationale angrebstogter i bagagen frygtede kongen nemlig for gengældelse, og han ønskede derfor at vise de frankiske ledere sin velvilje. Som det synlige bevis på sin omvendelse lod han Ansgar bygge Danmarks første kirke i Hedeby, der i Vikingetiden var Danmarks største by og handelscentrum.

800-tallets kristne grave i Ribe

Den virkelige eksistens af kirken i Hedeby har man kun skriftlige kilder til. Men da en bygning i år 2000 brændte ned til grunden lige over for Ribe Domkirke, viste sig det sig, at der i mulden under den nedbrændte bygning gemte sig tegn på, at kristendommen faktisk havde sat sine spor i Danmark allerede 100 år før Harald Blåtand. Ved udgravningerne i 2008-2012 fandt man nemlig flere kristne grave fra 800-tallet. Og de skriftlige kilder fortæller da også, at Ansgar efter forhandlinger med den danske kong Horik II fik tilladelse til at bygge sin anden danske kirke i netop Ribe.

Ansgar døde i 865. Og vi ved ikke meget om den kristne i mission i Danmark i perioden fra Ansgars død til beretningen om Harald Blåtand. Men enkelte skriftlige kilder og de arkæologiske fund i fx Ribe fortæller os dog, at der var kristen aktivitet blandt danerne i hele perioden. Kristendommen levede altså side om side med hedenskaben i Danmark allerede inden Harald Blåtand.

Harald Blåtand og et stærkt Danmark

Sankt Willibrords mission i Danmark lykkedes ikke. Og Sankt Ansgars mission omvendte ikke hele Danmark. Men der er ingen tvivl om, at danernes tidlige møder med handelsfolk fra kristne lande og Ansgars mission og kirkebyggeri i Syddanmark åbnede vejene for kristendommens udbredelse i Danmark tidligere end Harald Blåtands runer på Jellingestenen beretter om. Men ved Harald Blåtands dåb befandt Danmark sig politisk et nyt og stærkere sted end i den urolige periode, der prægede Ansgars forsøg på at omvende de nordiske hedninge.  

Miraklet omvendte Harald Blåtand

Historien fortæller, at den danske kong Harald Blåtand lod sig døbe omkring år 965 efter at have oplevet den kristne munk Poppo holde ildglødende jern i sine bare hænder uden at blive forbrændt. Poppos jernbyrd var et bevis på den kristne guds storhed, og udsprang af en diskussion om, hvorvidt de hedenske guder eller Kristus var stærkest. Poppos mirakuløse demonstrations af Kristus’ styrke overbeviste Harald Blåtand, og derfor skulle ikke blot Harald selv, men hele hans rige lade sig omvende til kristendommen.

Dog stopper historien om danernes kristning ikke så enkelt her. For hele Danmarks befolkning blev ikke kristne fra og med år 965. Ordene i Jellingestenen skal derfor nærmere betragtes som udtryk for Harald Blåtands egen omvendelse og anerkendelse af kristendommen som den sande religion. Og først fra begyndelsen 1200-tallet betragter man kristningen af danerne som fuldendt.