Børn har brug for voksne med holdninger og mod til at træffe beslutninger. Det kan man sagtens gøre på en omsorgsfuld måde, mener Claus Holm, der er lektor i pædagogisk sociologi og institutleder på DPU. Foto: Rikke G. Larsson, Moesgaard.
Lea Holtze
Skal lille William have sit navn broderet på familiens dåbskjole og hans gudmor sige ja på hans vegne? Eller skal beslutningen udskydes, til han når konfirmationsalderen, så han selv kan vælge?
Valg er voksenansvar
En del forældre lader valget være op til barnet selv. Men det er en misforståelse at tro, at man gør sit barn en tjeneste ved at undlade at træffe valg på barnets vegne, mener Claus Holm, der er lektor og institutleder på Danmarks Pædagogiske Universitet.
- At træffe valg er at tage et voksenansvar for barnet. Desuden skal forældre træde i karakter som forbilleder. Ellers har barnet ingen voksenerfaringer at trække på i sin opvækst, og så bliver det ikke rundet af et værdisæt og et fælleskab, der rækker tilbage i tiden, siger han.
Giv børn værdier, de kan tage stilling til
Om forældre vælger eller fravælger dåben, vil Claus Holm ikke gøre sig til dommer over. Det centrale er, at forældrene træffer et aktivt, reflekteret valg.
For det er en klar fordel for børn ikke at skulle starte livet med at opfinde sig selv og deres egen identitet fra bunden. Så kan de altid sidenhen tage stilling til, om de vil tage afstand til den opdragelse og de værdier, de har fået, eller om de vil omfavne dem.
- Pædagogik og opdragelse handler jo per definition om at overføre værdier fra den ene generation til den næste. Barnet vil kunne mærke, at det er en del af en familiehistorie og en fortælling, der er større end barnet selv, og hvor faste traditioner, vaner og ritualer holdes i hævd, siger han.
Individualismen trådt i bund
At voksne generelt overlader flere og flere beslutninger til børnene, mener Claus Holm, skyldes, at voksne ser børn som ligeværdige, og at individualismen er i høj kurs i vores samfund. Barnet skal for eksempel selv melde sig ind i et fællesskab som kirkens – det er ikke længere i orden, at forældrene gør det på barnets vegne.
- De forældre, der foretrækker navngivningsfesten i Kongens Have frem for dåbsritualet i kirken, ønsker, at barnet selv får en personlig relation til kirken, hvis det skal være medlem. Det individuelle valg er altså vigtigere end fællesskabet. Risikoen er, at forældrene giver barnet en alt for individuel tilgang til livet, hvor det ikke er forpligtet på noget større end sig selv og sin egen individuelle historie, siger han og fortsætter:
- Jeg kan være bekymret for at forældres fravalg af dåben ikke er et valg af noget, der er større end en privat fest i Kongens Have. Her mangler vi nok en bekendelse til noget større, også på barnets vegne.
Overladt til sig selv
Angsten for opdragelse belaster børn og gør dem forvirrede og ensomme, mener Claus Holm.
Børn har brug for voksne med en holdning til, hvad de kan og skal beslutte. Det kan man sagtens gøre på en omsorgsfuld måde som forælder, mener han.
- Der er brug for voksne med holdninger, som nogle gange vil begrænse dem, men som også viser hvilke muligheder, de har. Hvis den voksne insisterer på, at værdier kun er personlige og til forhandling, så er barnet overladt til sig selv.
LÆS OGSÅ: Margrethe Brun Hansen: Forældre skal turde træffe valget om dåb
LÆS OGSÅ: Nynne Bjerre Christensen: 'Dåben er et ansvar, jeg tager på mig'
SE OGSÅ: Mie og Alexander: 'Vi var håbløst uenige om barnedåb'
