Den klimavenlige julegave
Vi ved udmærket godt, at vores forbrug belaster miljøet. Så hvorfor køber vi stadig flere gaver år efter år? Fordi det er blevet en tradition, som kan være svær at bryde med. Og fordi vi gerne vil.
Når bioetiker og ph.d. Mickey Gjerris går ned gennem en menneskefyldt gågade i december, kan han godt blive grebet af den hyggelige stemning. Julelyset glimter, der dufter af brændte mandler, og bag butiksruderne byder et sandt overflødighedshorn af lækre varer sig til. Men så kommer trætheden snigende.
- Jeg mister lysten til at være der. Pludselig virker det meget vulgært, og jeg får i den grad øjnene op for mit eget overforbrug.
For Mickey Gjerris er det største problem med den måde, vi giver julegaver på i dag, de ressourcer vi tapper af, hver gang vi lægger nye ting under træet. Ressourcer, som vi er ved at bruge op.
Og der bliver skruet op for alle haner i juletiden. Fra handlen allerede skydes i gang til Black Friday i november, omsætter de fysiske og internetbaserede butikker for milliarder, og salget stiger år efter år. Ifølge betalingsformidlerne Nets og DIBS lå det gennemsnitlige forbrug i julehandlen i 2017 på 1,375 milliarder i døgnet. Det gør decemberforbruget 28 procent højere end årets øvrige måneder.
En undersøgelse fra Stockholms miljøinstitut har desuden vist, at der årligt bliver brugt omkring 40 milliarder kroner på uønskede gaver i Storbritannien. Det svarer til 4,8 millioner ton CO2 på gaver, som muligvis ender længst inde i skabet eller på lossepladsen.
En del af kulturen
Et af de mest velkendte eksempler på at give gaver finder man i Matthæusevangeliet, hvor de tre vise mænd bringer guld, røgelse og myrra til Jesusbarnet for at vise den største hengivenhed. Men faktisk er den måde vi udveksler julegaver på i dag et relativt nyt fænomen historisk set, som først tog fat blandt borgerskabet fra midten af 1800-tallet.
I dag er gavekulturen ifølge Mickey Gjerris blevet så indgroet en del af julen, at den kan være svær at bryde ud af.
- Det er jo en kompliceret sag, for vi er vokset op med, at "sådan gør vi". Og hvis man gerne vil ændre på det, kommer man enten til at fremstå som en fanatiker, der ikke skal tages alvorlig, eller en hykler, fordi man jo samtidig ikke vil give afkald på sin forårstur til New York. Så jeg tror, at mange afstår fra at tage kampen af de grunde, siger Mickey Gjerris.
Men der er også en anden grund, der er lige så indlysende, som den er vigtig: Vi gør det, fordi vi har lyst til det:
- Vi forbinder det gode liv med at give gaver og være generøse. Så selvom vi ikke burde gøre det, gør vi det alligevel for at glæde nogle andre. Og oven i det hele er der så reklamerne, der hele tiden fortæller os, at det er en god idé, siger bioetikeren.
Vi ved det godt
De færreste mennesker i dagens Danmark er uvidende om, at et højt forbrug ikke er særlig godt for miljøet. Ifølge det årlige klimabarometer fra den grønne tænketank Concito, som siden 2010 har afdækket danskernes viden og holdninger til en lang række klimaspørgsmål, står det lysende klart: Vi ved det godt, og det bekymrer os.
Klimaudfordringerne er ifølge 46 procent af de adspurgte et ”meget alvorligt problem”, mens 42 procent mener, at det ”i nogen grad” er alvorligt. Sølle 1 procent mener, at det ”slet ikke” er et alvorligt problem.
Udregninger fra samme tænketank peger også på, at det ikke mindst er vores store forbrug af ting og sager (svarende til 5 ton CO2 per år for en gennemsnitsdansker), der placerer os helt oppe i verdens top 10 over CO2-udledende lande.
Så hvordan får vi ændret vores juleindkøbsvaner, når klima og miljø tilsyneladende er noget, som lægger de fleste af os meget på sinde?
Små skridt
I første artikel af denne julegaveserie understreger professor ved Aarhus Universitet, Anders Klostergaard, vigtigheden i at give gaver. Det er et ældgammelt socialt fænomen blandt mennesker og visse dyrearter, som er med til at etablere og vedligeholde relationer, der i udgangspunktet altid er en skrøbelig natur. Den gode og velovervejede gave koster derfor både tid og penge, men den er besværet værd.
Mickey Gjerris mener, at vi burde være nået til et stadie, hvor vi kan fastholde de sociale relationer uden nødvendigvis at skulle bekræfte dem gennem gaver. I hvert fald når det gælder de nyindkøbte, materielle gaver. Men kan det hele ikke også blive for kedeligt, hvis vi erstatter flotte, nye gaver med genbrugssweatre og festmiddagen med nøddepostej?
- Man behøver jo ikke at sige farvel til det hele på en gang og sidde og stirre ned i en dåse kikærter juleaften. Lidt har også ret. Men jeg synes, vi skal diskutere, om vi kan gøre det på en anden måde. Skære ind til det vigtige ved julen, som er at knytte bånd og være noget for hinanden.
Absurd at aftale beløb
Helt konkret foreslår Mickey Gjerris, at man taler om det med dem, man holder jul med.
- Tag en snak om, hvad der kan gøres anderledes. Skal vi måske prøve at bytte anden eller gåsen ud med en god svampepaté? Eller må vi kun give hinanden genbrugsgaver eller oplevelser?
Mickey Gjerris er selv en irriterende type at købe gave til, for han køber selv alt det, han har brug for. Når han har brug for det. Så han ønsker sig vitterligt ingenting, med tryk på ting. Men oplevelser eller velvalgte overraskelser holder han meget af - og det gælder på alle tider af året.
- En gave er noget du får uventet og ufortjent. Og det er ikke nødvendigvis en margretheskål. Grundlæggende synes jeg, at der er noget absurd i idéen om at aftale et beløb, man giver hinanden gaver for. For mig ligger glæden ved at give i spontaniteten.
Giv til dem, som mangler
Foruden julegavernes store belastning på miljøet, er der for Mickey Gjerris også et andet vigtigt aspekt at holde for øje.
- I dag er der mange, der har noget, og mange der ikke har noget. Både i Danmark og verden. Måske har dem, der i forvejen har rigeligt, ikke brug for endnu en glasskål? Det er selvfølgelig en politisk udfordring, men også noget man kan overveje i sit eget liv: Er det nødvendigt, at vi forære hinanden flere ting, eller kunne det være lige så godt at give det til andre, som har et reelt behov for det?