På tredjedagen efter Jesus' død og begravelse vil nogle af de kvinder, som har fulgt Jesus, lægge blomster ved hans grav. Men de finder den tom.
"I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her." Sådan siger en engel ved den tomme grav til kvinderne, der bliver sendt til disciplene med den gode nyhed og besked på at rejse tilbage til deres hjemegn Galilæa, hvor den Jesus vil møde dem.
Påskesøndag fejrer vi opstandelsen og livet. Langfredags lidelse og død er ikke det sidste, der er at sige om Jesus, selv om han følte sig forladt af alle - også af Gud.
Gud rejser ham op fra døden og viser på den måde, at Jesus virkelig er Guds søn. Og at livet er stærkere end døden, selv når alt tyder på det modsatte.
Ordet påske kommer af 'pesach', som betyder 'forbigang'. Den jødiske påske, som Jesus og disciplene er rejst til Jerusalem for at fejre, markerer jødernes befrielse fra slaveri i Egypten. 'Forbigang' er en henvisning til 'dødens engel', den sidste af de ti plager, Gud rammer Egyptens hersker Farao med for at få ham til at befri jøderne.
Dødens engel slår den førstefødte i alle huse ihjel. Men jødernes huse går dødens engel forbi, for de har har smurt blod fra et slagtet lam på dørstolperne, som Gud har instrueret dem i.
Jesus bliver tidligt omtalt som et lam, der ofrer sig for at redde alle mennesker fra døden. Påsken er derfor den ældste og vigtigste kristne højtid, der fejrer opstandelsen og selve livet.
Påskedag falder efter gammel tradition den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesus' opstandelse. Det er begyndelsen på de 40 dage, Jesus er på jorden som opstanden. Her viser han sig flere gange for sine disciple og forbereder dem på den opgave, der venter dem, når han ikke er sammen med dem længere. Indtil 1770 fejrede man også Tredje påskedag.
Påsken er livets fest både i kirken, i familierne og i naturen. Højtiden er fuld af symboler og traditioner, der bekræfter livet og fællesskabet. Og så falder den, netop som naturen bliver vækket til live efter en lang vinter.
Det kristne håb om evigt liv og troen på, at Gud er den kærlighed, der overvinder alt, udspringer af opstandelsesberetningen. Og den kan give håb i svære tider. For selvom Jesus langfredag tror, at Gud har forladt ham, så fortæller opstandelsen, at Gud hele tiden har været hos ham og kæmpet for ham. Så der er ikke noget sted i tilværelsen, som kærligheden ikke kan nå.
Læs mere: Påskens andre dage
...at påskeægget er et ældgammelt symbol på opstandelsen? Æggeskallen ser død og livløs ud som graven, men inden i skallen bryder et nyt liv frem, ligesom Jesus bryder ud af grav og død, da han opstår påskemorgen. Allerede i den tidligste kristendom dekorerede man æg, så de var klar til netop påskedag, hvor præsten kunne velsigne dem.
Lyt til salmen 'Påskeblomst! hvad vil du her', som man ofte synger påskedag i kirken.
Har du lyst til at læse fortællingerne om Jesus' opstandelses i Det Nye Testamente, kan du finde dem på Bibelselskabets hjemmeside: