Langfredag kommer efter skærtorsdag og før påskedag. På denne dag markerer vi, at Jesus led og døde på korset, hvorefter han blev begravet i en klippehule.
I Bibelen kan man læse, hvordan Jesus langfredag bliver taget til fange af romerne, tortureret og dømt til døden ved korsfæstelse. Han skal selv bære sit kors hele vejen ad Via Dolorosa (Smertens Vej) til stedet, hvor han bliver korsfæstet mellem to forbrydere.
Jesus bliver dagen igennem pint og ydmyget. For eksempel får han en tornekrans på hovedet, fordi han bliver kaldt jødernes konge. Tornekronen er siden blevet et vigtigt kristent symbol.
Det er kun i Norden, vi kalder dagen 'langfredag'. Tidligere var dagen også en fastedag, hvor man for eksempel ikke måtte spise kød, så navnet hentyder måske til, at det har føltes som en lang og sorgfuld dag, hvor man mindes Jesus' død.
De danske kirker flager på halv stang langfredag for at markere dagen, hvor Jesus dør. Indtil sidste halvdel af 1900-tallet var alle butikker og forlystelser som biografer og fodboldstadioner lukket på langfredag i Danmark.
Langfredag kan hjælpe os med at huske på og reflektere over, at mørket og døden også er en del af livet. Og at vi ikke er alene, når vi føler os ensomme og uden håb. Det bliver understreget ved, at Jesus råber fra korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Men den lange mørke dag peger samtidig frem mod håbet og lyset, som vender tilbage påskedag.
Læs mere: Påskens andre dage
Lyt til salmen 'Hil dig, Frelser og Forsoner', som besynger Jesus' offer på korset. Man synger den ofte langfredag i kirken.
Har du lyst til at læse fortællingerne om Jesus' tilfangetagelse og korsfæstelse i Det Nye Testamente, kan du finde dem på Bibelselskabets hjemmeside: