Roskildes biskop er ny klimaambassadør

Af Jens From Lyng

Det var ikke kun som privatperson, at biskop Peter Fischer-Møller jublede med, da verdens ledere i fredags skrev under på en historisk klimaaftale.

Han er nemlig for nylig blevet udpeget som international klimaambassadør af netværket ACT Alliance, der består af internationale kirkelige hjælpeorganisationer som for eksempel Folkekirkens Nødhjælp.

Det betyder, at han sammen med en række andre religiøse ledere på verdensplan skal være talsmand for kampen mod klimaforandringer.

Hvordan reagerede du på at blive udpeget som international klimaambassadør?

I første omgang blev jeg rørt og taknemmelig. I næste omgang skyndte jeg mig at kontakte en person fra ACT Alliance for at høre, hvad jeg forpligtede mig til, så jeg vidste, hvilke forventninger de havde. 

Hvad bliver din opgave som klimaambassadør?

Jeg skal være talsmand for sagen og gøre opmærksom på, at vi har et problem her. Det er vigtigt, at klimaudfordringerne forbliver højt på både mediernes og politikernes dagsorden. En af ulemperne ved et demokrati, hvor politikere skal genvælges, er, at de kortsigtede dagsordener har det med at overvinde de langsigtede, så politikerne kan vise synlige resultater. Jeg skal være med til at sørge for, at klimaet ikke bliver glemt.

Hvordan vil du gøre det?

Ligesom med pædagogik er det vigtigt at bakke ord op med handling. Derfor tror jeg, at en vigtig opgave bliver at arbejde mod mere bæredygtighed inden for kirken. Det kan vi for eksempel i Grøn Kirke, der er en arbejdsgruppe, der opfordrer kirker til at tænke miljø og klima ind i menighedslivet.

Hvorfor skal kirken beskæftige sig med klimaproblemer?

Det skal vi af flere grunde. For det første er der gode muligheder for, at kirkerne selv kan gøre noget for at agere mere bæredygtigt. Det er godt for miljøet, og så sparer vi samtidig penge. Det betyder, at vi kan bruge penge på for eksempel babysalmesang i stedet for at fyre for gråspurvene.

For det andet er vi en del af civilsamfundet og har en forpligtelse til at tale en sag, som politikerne måske ikke altid har lyst til at prioritere. Vi skal engagere os i klimaspørgsmål, fordi det handler om retfærdighed. Det er de fattigste lande, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne, og kirken har naturligvis en stor opgave i at hjælpe de fattigste.

For det tredje skal vi være optaget af klimaproblemerne, fordi vi i kirken kan bidrage på en anden måde end mange andre aktører.

Hvordan?

Vi har et religiøst sprog, hvor naturen ikke bare bliver reduceret til at være materiale. I Bibelen er naturen derimod Guds skaberværk, og dermed noget, vi skal værne om. Det religiøse sprog kan gøre opmærksom på den skønhed og rigdom, der ligger i naturen i sig selv.

I kirken gør vi også brug af et håbsbegreb, der i høj grad er brug for i dette spørgsmål. For mange kan det virke håbløst at rette op på klimaforandringerne, fordi skaden til dels allerede er sket. Men religiøse mennesker tror på, at det hele ikke bare er i vore skrøbelige hænder. Det kan give os håb og mod til at gøre noget ved problemet. 

Hvorfor er du optaget af klimaudfordringerne?

Jeg har altid været meget optaget af naturen. Da jeg var dreng, var jeg ornitolog og meget optaget af fugle. Jeg er gift med en biolog, som har speciale i botanik. På den måde har naturen altid fyldt meget i min bevidsthed.

Det er gået op for mig, at de globale klima og miljøudfordringer, vi står midt i, er den største samfundsmæssige udfordring for os. Hvis vi ikke gør en fælles indsats for at få begrænset CO2-udledningen, er den flygtningestrøm, vi oplever nu, en bagatel i forhold til, hvad der kommer. For hvis vi ikke gør noget, får vi en verden i ubalance, hvor flere må flygte for at overleve.

Læs mere om ACT Alliance (på engelsk)