Menighedsrådsvalg: Du bestemmer, hvad din kirke kan

Dorthe Wolff

Tirsdagsjazz, operakoncert i kirken, babysalmesang, spaghettigudstjeneste, teltgudstjeneste med FDF, børnekor, fællesspisning for enlige, gospelkor, familiecafe, kirkecykelruter mellem sognets kirke, kirkebio, friluftsgudstjeneste, natkirke, natcafe for prostituerede, ansættelse af gadepræst og meget mere. Listen over projekter, som landets menighedsrådsmedlemmer er stolte af at have gennemført, er lang.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Kirkeministeriet. Faktisk er hele 62,7% af landets menighedsrådsmedlemmer stolte af et eller flere projekter, som de har gennemført.

LÆS MERE om Menighedsrådsvalget 2016

Indflydelsesrigt arbejde

Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd, udtaler om resultatet:

- Det glæder mig, at så mange oplever en succes i menighedsrådsarbejdet og af svarene kan man jo se, at arbejdet spænder over mange forskellige ting. Det giver et godt og stort katalog over alle de ting, man har indflydelse på ved at sidde i et menighedsråd. Og det understreger, at menighedsrådsmedlemmer er med til at bestemme over deres kirke, fortæller formanden.

Og netop derfor er sloganet ”Du bestemmer, hvad din kirke kan” et godt slogan for den kampagne, som kører op til valget, forklarer han. Kirkeminister Bertel Haarder er enig:

- ”Du bestemmer, hvad din kirke kan” er så rigtigt, som det er sagt: Det er hverken ministerium, provst eller biskop, der har størst indflydelse på, hvad der skal ske i den lokale kirke. Det er derimod menighedsrådet i samarbejde med præsten, udtaler Bertel Haarder til Kirkeministeriet.

LÆS MERE om hvad et menighedsråd laver

Den uofficielle valgdato

Vil du gerne stille op til menighedsrådsvalget, er der stor sandsynlighed for, at du skal møde op i dit lokale menighedsråd den 13. september. I år har man nemlig fra Kirkeministeriets og Landsforeningen af Menighedsråds side valgt at udpege en fælles dato for opstillingsmøderne landet over.

- Det har vi gjort for at skabe mere opmærksomhed på menighedsrådsvalget og for at give det en mere fast form. Desuden viser erfaringen, at 95% af valgene bliver afgjort som aftalevalg. Så man kan lige så godt fokusere på den dato, som for langt de fleste bliver den reelle valgdato og så fokusere mindre på den officielle valgdato den 8. november, forklarer Søren Abildgaard.

Den 13. september kaldes dermed for den uofficielle valgdato, fordi der som oftest kun opstilles én kandidatliste og da er menighedsrådet allerede valgt ved opstillingsmødet. I det tilfælde er der tale om et aftalevalg.

Du kan læse mere om menighedsrådsvalgets forløb i kassen herunder. 

Læs alle resultaterne fra undersøgelsen blandt landets menighedsrådsmedlemmer