Kirkerne på landet har flest kirkegængere
Der sidder flere på kirkebænkene i landkirkerne end der gør i byerne. Det viser en ny undersøgelse fra Landsforeningen af Menighedsråd, der har undersøgt vilkårene for at være kirke på landet.
Landsognene har større lokal opbakning end bykirkerne, hvis man ser på kirkegangsprocenten. Den er nemlig højere på landet end i byen. Her ses Væggerskilde Kirke nær Spjald i Vestjylland. Kirken ligger i et landsogn med cirka 350 indbyggere.
Astrid Højbjerg
Når kirkeklokkerne ringer til gudstjeneste på landet, sidder der flere på bænkene end der gør i bykirkerne.
Det skriver Landsforeningen af Menighedsråd i dag på baggrund af en ny undersøgelse, som stiller skarpt på vilkårene for at være kirke på landet.
Vigtig lokal opbakning
Folkekirken går ikke fri af affolkningen og de problemer, som landdistrikterne generelt oplever.
Alligevel fastholder kirkerne en vigtig opbakning lokalt, når man ser på kirkegangsprocenten, der er væsentlig højere end i byerne.
Eksempelvis er kirkegangsprocenten for landsognene i Viborg stift 1,6 gange højere end for de øvrige sogne i stiftet i kirkeåret 2013-2014.
Et skulderklap til de frivillige
Og den høje kirkegangsprocent et et skulderklap til de mange præster og frivillige menighedsrådsmedlemmer, siger Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.
- Det er enormt flot, at folkekirken er så stærkt forankret i landsognene på trods af de store udfordringer med fraflytning og økonomisk afmatning. Der stilles mange krav til landkirkerne og det er et stort skulderklap til de frivillige menighedsrådsmedlemmer og præster, at kirkegangsprocenten er så stor.
Kirkegangsprocenten kommer dog ikke af sig selv. Undersøgelsen viser også, at der på landet holdes fire gange så mange gudstjenester på kirkeårets dage, når tallet gøres op pr. indbygger.
Rapport giver værdifuld viden
Det kan være svært for et landsogn at leve op til forventingen om at tilbyde et lige så varieret folkekirkeligt tilbud, som sogne med flere folkekirkemedlemmer kan.
Det gør at man som landsogn hele tiden må overveje, hvordan man prioriterer sine ressourcer, siger Søren Abildgaard:
- Med den nye viden fra rapporten 'Forskellige vilkår for folkekirken på landet' får vi fast grund under fødderne, når vi i folkekirken diskuterer kirken på landet. Undersøgelsen konkluderer, at kirkerne uden for byerne er ganske forskellige, og sammenholdt med den nye viden om kirkegangen i forhold til byerne, kan de lokale drøftelser om prioriteringerne ske på et meget bedre grundlag, siger han.
Hvis du har lyst til at læse hele undersøgelsen, finder du den her.
Undersøgelsen er en del af projektet 'Kirken på landet'. Har du lyst til at vide mere om det, så læs mere her.
Fik du læst:
Ny idébank: Sådan styrker folkekirken lokalt fællesskab
Ny statistik: Børn og unge fylder kirken
Stadig færre melder sig ud af folkekirken